Forskere fra Aarhus Universitet skal agere flyttemænd for en række store myretuer. De skal flyttes fra Løvenholm Skov og ind på en æbleplantage på Djursland, hvor deres skovmyrer fremover skal marchere rundt i et stort anlagt eksperiment om biologisk bekæmpelse. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
»Vi flytter en stor myretue fra en granskov og laver et antal mindre tuer med hver sin dronning rundt i æbleplantagen. Skovmyrerene skal bruge nåle til at bygge deres bo, så vi lægger samtidig ekstra grannåle i æbleplantagen,« fortæller seniorforsker Joachim Offenberg fra institut for Bioscience på Aarhus Universitet i pressemeddelelsen.
På jagt efter æbletræernes fjender
På æbleplantagen skal skovmyrerne æde de uønskede 'frostmålere', der lever af æbletræernes blade om foråret og begrænser træernes vækst og produktion.
Frostmålerne er små, bleggrønne møllarver. De dukker op, når det stadig er koldt, og deres naturlige fjender, musvitter og mejser, ligger på æg, mens andre rovinsekter endnu ikke er vågnet af vinterdvalen.
Frostmålerne har derfor fri adgang til æblerne, hvis de ikke bekæmpes på anden vis.
Udover at myrerne spiser frostmålerne, får træerne også glæde af deres afføring og urin. Skovmyrerne udskiller nemlig urea, der er en kvælstofforbindelse, som frugttræerne optager direkte over bladene. Dermed bliver myrernes afføring gødning for æbletræerne.
Myrerne producerer antibiotika
Skadedyrsbekæmpelse og gødning bliver ikke skovmyrernes eneste opgaver. Myrerne udskiller nemlig også anitibiotika, inklusive svampegifte, gennem kirtler og via bakterier på deres kroppe.
Det er en evne, de har udviklet i myretuens meget kompakte samfund, hvor sygdomsfremkaldende organismer ville sprede sig med uoverskuelig hast, hvis ikke myrerne bar rundt på deres eget medicinskab.
Men det er altså ikke kun myrerne selv, som får glæde af antibiotikaen. Forskere har tidligere vist, hvordan antallet af sygdomme på vilde træer stiger markant, hvis man fjerner myrerne i et træbevokset område.
»Vi håber, at myrernes produktion af svampegifte blandt andet kan bekæmpe skurv, der er en svamp, som ødelægger æblerne,« siger Joachim Offenberg i pressemeddelsen.
Et mål om mere økologisk frugt
Der er store forventninger til det kommende forsøg med skovmyrerne i æbleplantagen på Djursland. Dansk økologisk frugt er nemlig en mangelvare i dag, og producenterne har svært ved at sikre en robust, økonomisk rentabel produktion uden sprøjtemidler.
»Vores mål er at udvikle en økologisk bekæmpelse, der kan anvendes i alle typer af plantager med varige afgrøder, som eksempelvis pærer, ribs, kirsebær, blommer med mere,« siger Joachim Offenberg i pressemeddelsen.
Sammen med sit forskerhold er han allerede klar til at overflytte et par hundredtusinde myrer yderligere i løbet af foråret.
Skovmyren har nedlagt en larve på et frugttræ og bærer larven hjem til tuen. Larverne kan æde kolossale mængder af frugttræernes blade og knopper og dermed nedsætte mængden af frugt. (Foto: Jesper Stern Nielsen/Anne Aagaard).
Skovmyretuer fra Løvenholm Skov flyttes ind i en æbleplantage på Djursland. Myrer er et af jordens mest udbredte dyr. Forskerne vurderer, at deres biomasse er på størrelse med biomassen af alle klodens mennesker. (Foto: Jesper Stern Nielsen).
Skovmyrer patruljerer en æbleblomst, inden den springer ud. (Foto: Jesper Stern Nielsen).
Man skal ikke lade sig genere af en smule kriblen, når en skovmyretue skal graves op og flyttes ind i en æbleplantage i små minituer. (Foto: Jesper Stern Nielsen).
Forskerne håber, at skovmyrer i fremtiden vil sikre masser af økologiske æbler. (Foto: Jesper Stern Nielsen).
