Naturens vildeste selvmordsbombere: Eksploderende insekter
Flere insekter har udviklet helt særlige måder at forsvare deres kolonier og slægtninge på – de ofrer sig selv og eksploderer, når stærke fjender truer. Læs om naturens fascinerende selvmordsbombere.

Kamikaze-myrer, selvmordbombende termitter og insekter med kemiske bomber i rygsækken.

I dyreriget findes der en række eksempler på insekter, som har udviklet helt særlige evner til at eksplodere sig selv for at dræbe deres fjender.

Det kan virke mystisk, at insekterne har udviklet denne evne til at eksplodere og dermed begå selvmord. Men insektforsker ved Københavns Universitet, Michael Poulsen, forklarer, at der rent evolutionsmæssigt er god mening med ’galskaben’.

Når dyrene eksploderer, er der nemlig tale om en form for altruisme, hvor dyrene ofrer sig selv for at dræbe en truende fjende – og på den måde kan de være med til at redde deres koloni eller deres nærmeste slægtninge, forklarer Michael Poulsen.

»Ved at redde sine nærmeste slægtninge, kan man indirekte være med til at sikre videreførelsen af sine egne gener. I evolutionsteorien er det jo et helt grundlæggende mål for en art at sørge for at formere sig og videreføre sine gener,« siger Michael Poulsen fra afdelingen for Økologi og Evolution på Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Men lad os lige prøve at kigge nærmere på nogle af de spektakulære eksempler på insekter, som kan eksplodere.

Naturens vilde selvmordsbomber: Kamikaze-myren 

Den særlige myreart Camponotus saundersi bliver også kaldt ’kamikaze-myren’ eller ’den eksploderende myre’.

Den har hjemme i Sydøstasien, særligt Malaysia, og har ikke vundet sine kælenavne uden grund.

»Hvis der er en trussel mod deres koloni, kan de eksplodere deres hoved. Dermed bliver der sprøjtet gift ud over angriberen,« forklarer Michael Poulsen, som forsker i myrer og termitter.

Giften bliver produceret i nogle særligt store kirtler i myren, og den bliver altså kun udløst, hvis myren er i fare. Michael Poulsen forklarer, at det kun er de myrer, som er koloniens arbejdermyrer, der eksploderer.

»Myren er et socialt væsen, som lever i kolonier. Inden for samme koloni kan alle individer være tæt beslægtede – typisk vil de alle sammen have den samme mor. Så ved at ofre sig selv, så beskytter de deres søskende og hjælper med til at beskytte kolonien. På den måde bidrager de også til at videreføre deres egne gener,« forklarer Michael Poulsen.

Kamikaze-myren hører under myreslægten C. cylindricus, og flere andre myrearter i denne asiatiske slægt er ifølge Michael Poulsen i stand til at eksplodere. 

Termitter eksploderer under angreb

Under de varme himmelstrøg lever der også flere forskellige termitarter, som kan finde på at kaste sig ud i en selvmordseksplosion.

Den tjekkiske termit-forsker Jan Šobotník har specialiseret sig i netop eksploderende termitter, og han fortæller, at de forskellige arter har flere fællestræk.

»Fælles for de arter, som kan eksplodere, er, at de i første omgang prøver at forsvare sig på andre måder. Det er kun, hvis de bliver sårede eller er under et kraftigt angreb, at de eventuelt vælger at eksplodere,« siger Dr. Jan Šobotník fra Czech University of Life Sciences i Prag.

Eksplosionen er altså kun sidste udvej for termitterne, og ligesom kamikaze-myrerne dør de under eksplosionen.

»De ofrer sig selv for koloniens bedste i forsøget på at stoppe eller i det mindste forsinke angrebet,« forklarer Jan Šobotník.

Soldaternes hemmelige våben

Termitter er sociale insekter, og i deres kolonier har indbyggerne forskellige specialiserede arbejdsopgaver. Nogle termitter er såkaldte ’soldater’, som har til opgave at forsvare kolonien, mens andre er ’arbejdere’, som sørger for koloniens husholdning og arbejdet med at skaffe føde. 

Hvis kolonien bliver angrebet af eksempelvis fjendtlige termitter eller myrer, skynder arbejder-termitterne sig typisk at komme i sikkerhed, mens soldater-termitterne går til angreb på fjenden.

For flere termit-arters vedkommende er det derfor kun soldater-termitterne, som har udviklet evnen til at eksplodere, forklarer Jan Šobotník.

Ifølge hans forskning gælder det for termit-arterne Serritermes, Glossotermes, Dentispicotermes, Globitermes og Apilitermes, som alle lever i Sydamerika.  Når soldaterne fra disse termitarter eksploderer, bliver der ifølge Jan Šobotník udsendt et gulligt og klistret sekret fra nogle særlige kirtler, som sidder forrest på termitterne.  

»Når de eksploderer, skubber de en dråbe gult og klistret sekret ud. Effekten er ikke åbenlyst giftig, men det er så klistret, at en angribende myre er nødt til at bruge lang tid på at rense sig i stedet for at angribe, og fjendtlige termitter kan endda blive helt uarbejdsdygtige,« siger Jan Šobotník.

Eksplosionen spærrer vejen for fjender

Der findes også termitarter, hvor evnen til at eksplodere, har udviklet sig blandt 'arbejderne'. Det skyldes ifølge Jan Šobotník, at andelen af 'soldater' kan svinde ind eller helt forsvinde hos visse termitslægter, og dermed bliver 'arbejderne' altså nødt til at forsvare sig selv.

Denne udvikling har ifølge Jan Šobotník gjort sig gældende for arbejder-termitter, som hører under den sydamerikanske art Ruptitermes. Her har 'arbejderne' udviklet en evne til at eksplodere og udsende en mælkeagtig eksplosionsvæske. 

»U dover at forsinke fjenden, kan det klistrede sekret også fastgøre forsvareren til væggen og spærre indgangsvejen, så fjenden ikke kan komme ind i kolonien,« forklarer Jan Šobotník.

I de nævnte termitarter bliver eksplosionsvæsken produceret i særlige kirtler i dyrene, men der kan være forskel på, hvordan dyrene eksploderer. Hos Glossotermes oculatus brister soldater-termitterne i ’hals’-partiet, mens Ruptitermes 'arbejdere' udløser deres eksplosionsvæske fra siden af ’brystet’ (thorax), forklarer Jan Šobotník.

»I Dentispicotermes sker eksplosionen derimod mellem forbenene. De har en svaghed på bunden af thorax,« forklarer Jan Šobotník. 

Bærer en ’kemisk bombe’ i rygsækken

En termit-art, som lever i regnskovene i Fransk Guyana, skiller sig dog særligt ud fra de andre eksploderende termitter.

I 2012 kunne Jan Šobotník og hans kolleger nemlig afsløre i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, at arbejdertermitter af arten Neocapritermes taracuas bærer rundt på en ’rygsæk’, som indeholder en kemisk bombe for angribende fjender.

Termitternes ’rygsæk’ vokser sig større og større gennem livet og bliver fyldt op af et sekret med blå, kobberholdige krystaller, som udskilles af et par kirtler i dyrets maveregion.

Sækken med de blå krystaller sidder tæt på termitternes spytkirtler, og hvis termitten bliver angrebet, kan sækken sprænge.

Dermed bliver de blå krystaller blandet med væske fra spytkirtlerne, og dette miks udløser en kemisk reaktion - og resultatet er en giftig cocktail for fjendtlige termitter, som angriber Neocapritermes taracua.

»Det er bemærkelsesværdigt sofistikeret: Vi har aldrig før set en ekstern sæk som denne, der indeholder en substans, som skal mikses med en anden substans,« lød kommentaren til opdagelsen fra den evolutionære biolog Olav Rueppell, University of North Carolina, til nyhedssitet Nature News.

Rygsækbombere: Kun de gamle eksploderer

I videoen kan du se rygsæk-bomberen Neocapritermes taracuas. Video: Nature News/R. Hanus

Som en særlig evolutionær genistreg opdagede  Jan Šobotník og hans kolleger, at det især var de ældste arbejdertermitter i kolonien, som havde tendens til at udløse deres ’rygsæk-bombe’ mod angribende fjender – og dermed dræbe både fjenden og sig selv.

»Der sker en gradvis ophobning af toksiner i rygsækken gennem hele termittens liv. Derfor er det de ældre, som er i stand til at eksplodere – de har fået ophobet giftstofferne i deres taske, mens de unge er mindre aggressive og ikke vil eksplodere.«

»Det kan forklares ved, at det er ulempe for kolonien, hvis de unge arbejdere slår sig selv ihjel – de har en lang fremtid foran sig,« forklarer insektforsker Michael Poulsen fra Københavns Universitet.

Også hvaler kan eksplodere

Når man taler om eksploderende dyr, er det svært at komme uden om eksploderende hvaler - de myteomspundne hvaleksplosioner kan ses i masser af optagelser på youtube og andre internetkanaler.

Et kendt eksempel er en kaskelothval, som var strandet i Taiwan i 2004 og efterfølgende eksploderede, mens den blev transporteret gennem byen Tainan.

»Forbipasserende og biler blev gennemblødte af blod, og andre kropsdele blev spredt ud over vejen efter sprængningen af hvalen, som befandt sig på en trailer,« skrev BBC om episoden.

De eksploderende hvaler har dog ikke meget tilfælles med eksploderende insekter. Hvalerne er døde, når de eksploderer, og ifølge BBC sker eksplosionen, fordi der bliver ophobet gas inden i hvalerne, når de begynder at gå i forrådnelse.

Helt anderledes er det med insekterne, som ofrer deres liv under eksplosionen.

»Det oplagte perspektiv på historien om eksploderende insekter er selvfølgelig at sammenligne dem med den humane adfærd, som vi kender fra selvmordsbombere. Ligesom insekterne ofrer selvmordsbomberne sig selv for sag, men det er en kulturelt betinget sag,« siger Michael Poulsen og tilføjer:

»I stedet for den naturlige selektion for at videreføre sine egne gener, handler det for selvmordsbomberne om at videreføre en sag.«

 

I videoen kan du se billeder fra hvaleksplosionen i Taiwan. Video: Did you know

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud