En lillebitte menneskefødsel går ikke stille af sig. Derfor kan det være nærliggende at tro, at det må have larmet helt ufatteligt meget, da selveste universet blev født for ca. 13,7 mia. år siden.
Men faktisk er navnet ’Big Bang’ lidt misvisende. Lyd kan nemlig ikke høres i det lufttomme rum.
Alligevel kan du høre rester fra Big Bang, når du justerer dit fjernsyn eller radio mellem kanalerne.
Som du kan se i denne video, stammer én procent af støjen nemlig fra noget, der hedder kosmisk baggrundsstråling – på engelsk ’Cosmic Microwawe Background Radiation’ (CMB).
Kosmisk baggrundsstråling er en rest fra Big Bang
Kosmisk baggrundsstråling er en svag, elektromagnetisk stråling fra verdensrummet, som er en rest fra det meget varme og tætte tidlige univers.
Signalet fra strålingen ser næsten ens ud i alle retninger, hvilket er et tegn på, at strålingen kommer fra en enklere fortid, længe før strukturer som planeter, stjerner og galakser dannedes.
Den kosmiske baggrundsstråling er derfor det nærmeste, vi kommer på at kunne ’se’ tilbage til Big bang.
(Læs også artiklen: Hvor i universet skete Big Bang?)
Opdagelsen af CMB førte til nobelprisen i fysik
Den kosmiske baggrundsstråling blev opdaget ved et tilfælde i 1965 af fysikerne Arno Penzias og Robert Wilson, mens de prøvede at finde kilden til en mystisk baggrundsstøj i deres radioantenne.
De fik nobelprisen i fysik i 1978 for opdagelsen, der førte til Big Bang-teorien om, at det tidlige univers var en varm, tæt plasma af ladede partikler og fotoner.
Big Bang-teorien er den mest accepterede teori for, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet.