Annonceinfo

Ildkugle over Vesterhavet

Om aftenen 18. februar var flere danskere vidne til et lysstærkt meteor - en såkaldt ildkugle - der også blev fanget gennem skyerne af et kamera.

Emner: , ,
Ildkuglen set af det automatiske kamera. (Foto: A. Norup Sørensen (Niels Bohr Institutet, KU) og Orion Planetarium)

I lørdags, 18. februar, kl. 23:52 dansk tid, så flere danskere et lysstærkt meteor - en såkaldt ildkugle.

Ud over visuelle observationer (foretaget med det blotte øje) blev ildkuglen også registreret af et automatisk kamera, der overvåger himlen netop for at fange ildkugler. Ildkuglen er dog forholdsvis utydelig, da den er blevet optaget gennem skyer.

Stumper af ildkuglen kan være havnet i havet

Ud fra de observationer, der indtil nu er indkommet, ser det ud til, at meteoret har bevæget sig over Vesterhavet. Eventuelle stumper fra ildkuglen vil derfor være faldet i vandet.

Meteorer (populært kaldet stjerneskud) opstår, når små stenklumper trænger ind i Jordens atmosfære. På grund af den høje fart presses luften sammen foran stenen. Denne sammenpresning gør, at luften bliver meget varm.

Sammenstød med luften og varmen får stenen til at fordampe. Den store varme får også luften til at gløde, og det er det, vi ser som stjerneskud.

Indberet din observation

Observationer af ildkugler er meget vigtige for at kunne afgøre, hvilken bane meteoret har haft.

Hvis du på et tidspunkt ser en ildkugle, kan du indberette din observation på denne webside Ildkugle.dk. Ildkugle-siden er et samarbejde mellem Astronomisk Selskab, Geologisk Museum under Københavns Universitet og Tycho Brahe Planetarium.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.