Verden er ved at miste sin mystik. For nogle år siden opdagede forskere, at humlebien faktisk kan flyve, og nu er spørgsmålet, om hønen eller ægget kom først, endegyldigt besvaret. Eller er det?
Forskere fra University of Warwick og University of Sheffield i England mente midt i juli, at de var kommet frem til, at hønen kom før ægget.
Det skyldes, ifølge briterne, at proteinet OC-17, som accelererer dannelsen af æggeskallen, kun findes i hønens livmoder. Dermed kunne hønseægget ikke være blevet dannet, hvis der ikke var en høne.
»Man har længe ment, at ægget kom først, men nu har vi videnskabelig bevis for, at hønen kom først,« erklærede Colin Freeman fra University of Sheffield, den ene forsker bag resultatet.
Med andre ord stod vi omsider med det endegyldige bevis for, at hønen kom før ægget - eller rettere - sådan blev forskningen, der i virkeligheden handler om noget helt andet, lanceret af universiteternes kommunikationsafdelinger.
Pressefolkene ramte plet. Resultatet blev citeret vidt og bredt og nåede også de forjættede mainstream medier.
Lige fra CNN til Times of India lappede nyheden i síg, da pressemeddelelsen fra University of Warwick blev udsendt i agurketiden midt i juli.
Men ikke uden konsekvenser. Andre forskere har siden luftet deres irritation over konklusionen, som de på ingen måde mener, er bevis for, at hønen kom før ægget.
Tvisten handler grundlæggende om, hvornår et hønseæg er et hønseæg.
Andre æglæggende fugle bruger nemlig andre proteiner til at danne ægget, og da evolutionsforskere fastslår, at generne ikke ændrer sig, når man først er blevet født, så må den første høne være opstået i et æg, som en anden art har lagt.
Forskerne definerer ægget ud fra, hvad det indeholder. Det vil sige, at en svane, der for eksempel lægger et æg med en høne i, ikke har lagt et svaneæg, men et hønseæg.
Dermed blev den første høne udklækket af det første hønseæg, der dog blev skabt på en anden måde end alle senere hønseæg.
På sin blog raser biologen Paul Zachary Myers fra University of Minnesota over vinklingen af forskningsresultatet.
»Æg opstod ikke på grund af proteinet OC-17. Den første kylling, der fik det protein, vi nu kalder OC-17, fik det via mutation af et tidligere protein, der også blev udklækket i et æg. Hvad tænker de mennesker, der er involveret i denne historie, dog på,« skriver PZ Myers på sin blog Pharyngula, der findes på Scienceblogs.com.
Og kritikeren PZ Myers er ikke en hr. hvem-som-helst.
I 2006 blev PZ Myers blog Pharyngula kåret til at være blandt de allerbedste videnskabelige blogs af tidsskriftet Nature.
Den anden forsker på projektet, Mark Rodger fra University of Warwick lader nu også skinne igennem, at han finder det en anelse upassende, at deres forskning er blevet bundet op på hønen og ægget-paradokset for at sælge historien.
I en opfølgende pressemeddelelse siger han.
Hvad tænker de mennesker, der er involveret i denne historie, dog på?»Beviser dette, at hønen kom før ægget? Faktisk understreger det nærmere, at det er en sjov, men meningsløs diskussion,« siger Mark Rodger.
Mark Rodger og Colin Freemans forskning handler i virkeligheden om, hvorfor hønen er så hurtig til at danne æg. De har identificeret, at proteinet OC-17 accelererer omdannelsen af calciumcarbonat i hønen til de kalkkrystaller, der danner æggeskallen.
Ved hjælp af en supercomputer har forskerne simuleret dannelsen af æggeskallen for at se, hvilken rolle OC-17 spiller.
Proteinet fungerer som en klemme mellem calciumcarbonat-nanopartikler. Når partiklerne er klemt sammen, omdanner de sig til kalkkrystaller, og når krystallerne er store nok til selv at gro, fortsætter OC-17 arbejdet med nye, nanosmå calciumcarbonat-partikler. Dermed opstår æggeskallen lynhurtigt.
»Vi vidste, at proteinet havde noget med skabelsen af ægget at gøre, men nu kan vi se, hvordan det kontrollerer processen. Naturen har fundet på innovative løsninger på alle slags problemer inden for materialer. Det kan vi lære meget af,« siger Colin Freeman.
Mark Rodger mener, at indsigten i, hvordan æggeskallen bliver dannet så hurtigt, kan føre til bedre kunstige knogler og måske endda reducere den globale opvarmning.
»Vores forskning giver indsigt i en effektiv og hurtig metode til krystallisering. Det vil hjælpe til at konstruere bedre, syntetiske knogler og fremme forskningen i, hvordan man binder CO2 i kalksten,« siger Mark Rodger.
Genpubliceret i forbindelse med påsken 2011.
humlebier og læring....
Jeg er enig med John Ståhle i at humebiers flyveevne er et eksempel på misforstået latterliggørelse af videnskabelig viden. Ligesom det er en forsimpling at tro, at man på universitetsniveau diskuterer om hønen eller ægget kom først, selvom æggeproteiner mv burde have relevans i den videnskabelige diskussion om den evolutionære udvikling - som påpeget også her...
Jeg var en gang til undervisnings-session for universitetsundervisere, hvor vi skulle anvende vores "aktiverende" undervisnings-metoder på et område, som ikke hørte til vores eget ekspertise-område indenfor lægevidenskab. Derfor skulle vi - uden hjælpemidler - argumentere for hvorfor humlebier kan flyve. Faktisk var den primære pointe, at man er nødt til selv at argumentere sig frem til noget, hvis man i sandhed skal føle ejerskab overfor den nye læring... (Det her 70'er-inspirerede med at underviseren kun er facilitator for en læringsproces, og at de voksne universitetsstuderende selv kan finde frem til den relevante viden osv...)
Men.... Hvordan kom vi videre om den humlebi? Der var en underviser med god hukommelse og en opvækst i en sejlerfamilie, hvor hans far har forsøgt at lære ham om nogle fysiske love som er relevante ved sejlsætning mm. Så han begyndte at nævne nogle formler indenfor aerodynamik. At disse så ikke er tilstrækkelige til at forklare humlebiens flyvning var ret forståeligt, da de faktorer der indgik i formlerne ikke tog højde for diverse ting, som også må være relevant for en humlebi. Jeg vil faktisk sige, at det jeg tog med mig var, at det netop ikke er muligt at forstå den slags ting uden at have en ret grundig fysikforståelse - og at en universitetsuddannelse netop er kendetegnende ved en stor del paratviden, som skal anvendes i argumentationen... Alle har vi set humlebien flyve - og vi forstår, at det må kunne forklares ud fra fysik alene. Men hvilken fysik, det kan vi ikke sidde og regne ud, selvom vi har afsat en hel dag til det - når vi ikke har adgang til fagspecifik viden på feltet.
mvh Dorte
oh my
Diskuterer man stadig det her - hvorfor? Forskerne burde bruge deres tid på noget vigtigere.
Flyvende humlebier
"For nogle år siden opdagede forskere, at humlebien faktisk kan flyve"
er en misrepræsentation af, hvad der virkelig blev sagt.
Det hele drejede sig om, at dengang skrønen blev til, påviste en aerodynamiker, at vore datidige forståelse (de aerodynamiske formler) ikke rakte til at forklare, hvordan en humlebi, med dens forhold mellem vingeareal og vægt, kunne flyve.
Altså var problemet at forbedre de aerodynamiske formler - ingen var i tvivl om, at humlebier kan flyve, det var erkendt ved observation.
SV:Hønen eller ægget, igen-igen
Jeg har hver gang jeg har set spørgsmålet tænkt det samme - "lavere" dyr lægger æg altså kom ægget først.
Hvis man vil præcisere spørgsmålet til hvad kom først hønen eller hønseægget, giver svaret også sig selv - et hønseæg er et æg lagt af en høne - altså kom hønen først.
Jeg tror spørgsmålet er stillet af en nar ved hoffet, for at udstille dumheden hos "de kloge"
omelet
Hønen er æggets katalysator til at reproducere sig selv
Hønen eller ægget, igen-igen
Den brødebetyngede Mark Roger: "...Faktisk understreget det nærmere, at det er en sjov, men meningsløs diskussion."
Ja, netop. Og jeg har da også i årtier haft formodning om, at paradokset om hønen og ægget er udklækket i kraniet hos kreationister for at gøre evolutionister til æggehoveder.
En skabende guddom kunne uden problemer skabe høne og æg samtidigt i et fælles skabelsesøjeblik. For kreationisten er der derfor intet paradoks.
For andre, der, som jeg, søger forståelse i evolutionsbiologien, kan der synes at være et paradoks, men det kan løses og afvises som misforstået evolution.
Dinosaurer og andre krybdyr var æglæggende, og de senere fugle var og er udviklet fra krybdyrene. Herefter er der intet paradoksalt i, at æg udvikledes før fugle, altså at ægget kom før hønen.
Evolutionen skabte først ægget, så fuglen, der havde samme æglæggende egenskab som de krybdyr, hvoraf fuglene udvikledes.
Udviklingen fra æglæggende krybdyr til æglæggende "krybdyr" med fjer skete i løbet af et et langt tidrum med en lang generationsrække - og ikke i et skabelsesøjeblik.
Ægget kom uden tvivl først, og samme svar gives i artikel "Ægget kom først" her på videnskab.dk.
Den igangværende diskussion i pressen om dannelse af et protein i hønseæg, rokker ikke ved, at ægget kom før hønen, men de lidt for pressesmarte engelske universiteter har skabt unødig og utilsiget tvivl om evolutionsforståelsen.
Og tak for artikelen!
Med venlig hilsen
talemåde
dumme forskere har ikke forstået at det er en talemåde.