Annonceinfo

Guide til venuspassagen 6. juni

ForskerZonenOnsdag d. 6. juni tilbyder himlen et syn, som ingen nulevende får mulighed for at opleve igen: en venuspassage. Her får du en komplet guide til, hvor og hvornår du skal opholde dig.

Emner: , ,
Venuspassagen ser ikke ud af meget, men den bliver den sidste af sin slags de næste 105 år. (Grafik: TBP med Starry Night)

Meget tidligt om morgenen onsdag d. 6. juni får alle morgenfriske danskere mulighed for at opleve en yderst sjælden 'venuspassage' på himlen.

Her får du lederen af Stenomuseet Ole J. Knudsens gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af denne 'once-in-a-lifetime'-begivenhed:

Hvad er nu det for noget?

Der sker mange slags formørkelser i himmelrummet; ikke kun solformørkelser og måneformørkelser.

En sjælden gang passerer planeten Venus forbi solskiven, set her fra jorden. Faktisk er det meget sjældnere end både totale solformørkelser og måneformørkelser.

Venuspassager sker altid to gange med otte års mellemrum, og dernæst er der 105 år til den næste venuspassage, eller ’venustransit’.

Sidst var i juni 2004, og gangen før det var i 1882. I år sker det den 6. juni, og næste gang derefter bliver 11. december 2117.

Hvor skal jeg befinde mig?

Det hele er allerede i gang når Solen står op, og det fortsætter et par timer frem. Med godt vejr har vi en chance for at opleve dette sjældne naturskuespil fra udvalgte steder i landet.

Find et højtliggende sted, eller en strand, hvor der er udsigt helt ned til horisonten i nord-nordøst. Og kom så ud af fjerene i god tid.

Hvornår sker det?

I Odder, midt i landet står Solen op klokken 4:44 Dansk Sommertid, og venuspassagen slutter over hele landet klokken 6:54 DST (sommertid), hvor Solen står 15 grader (halvanden håndsbredde i strakt arm) over horisonten, i Øst-Nord-Øst.

I København er solopgangen klokken 4:31 og  på Bornholm klokken 4:22, så herfra kan man se lidt mere af forløbet.

I det nordlige Grønland, hvor der er midnatssol, kan man se hele forløbet.

Hvorfor stå tidligt op?

Kig med; ikke fordi det er særligt flot eller markant - slet ikke som en solformørkelse. Men det er sjældent. Ingen nulevende kommer til at opleve det igen.

Hvor meget kan man se?

Venus er ganske lille i forhold til Solens skive, så det bliver ikke mørkere.

Uden godkendte beskyttelsesfiltre for øjnene ser man ingenting - Solen blænder fuldstændigt. Med solformørkelsesfiltre ser man en meget lille, sort plet, som ganske langsomt bevæger sig hen over solskiven.

Hvad gør jeg?

Fakta

Uropførelse til Venuspassage

I Tisvilde vil pianist og komponist Johannes Nicolai Kjølsen uropføre sit værk "Venus Passage 1" på Stejlepladsen ved stranden.

Her står samtidig folk fra det lokale Wieth-Knudsen Observatorium med kikkerter og viser passagen frem for de morgenfriske.

Få købt solformørkelsesbriller til alle i god tid. De kan købes blandt andet på de tre planetarier, for eksempel på Steno Museet i Århus, telefon 8715 5415. Prisen er omkring 20 kroner.

Gå ud en tidlig morgen lige før solopgang nogle dage før, og find et godt sted, hvor der er udsigt helt ned til horisonten i den rigtige retning (Nord-Nord-Øst).

Sæt vækkeuret tirsdag den 6. juni til meget tidligt, og kig på vejret. Selvom det er skyet over dig, kan der jo godt være klart i horisonten mod øst - men desværre også omvendt.

Og pas på øjnene!

Det er altid farlig for synet at se mod Solen uden den rigtige beskyttelse. Solen er ikke kun farlig under en formørkelse eller planetpassage.

De godkendte solformørkelsesfiltre er KUN sikre til brug med det blotte øje. De andre gamle ’husråd’ er ikke sikre.

Kigger man mod Solen med kikkerter eller kameraer risikerer man uoprettelige øjenskader i løbet af brøkdele af sekunder.

- men når det er sagt, så gå ud og nyd dette sjældne naturskuespil. God fornøjelse.

Verdenskort for Venuspassagen

Tak for oplysningen om Italien. Det lykkedes mig selv at finde Nasa's kort:
http://www.nasa.gov/images/content/652635main_ToV2012_full.jpg

Venuspassagen fra Italien

Passagen er også synlig fra andre steder end Danmark, ja faktisk kan den ses fra det meste af Jorden. Hele passagen varer lidt mere end 6 timer. Fra den nordøstlige del af Asien, den østlige del af Australien, en stor del af Stillehavet samt fra Alaska, og de steder der ligger så langt mod nord, at der er midnatssol, kan passagen ses i sin fulde længde. Fra andre områder vil Solen enten gå ned eller stå op, medens passagen er i gang. Dette er bl.a. tilfældet fra hele Europa, inkl. Italien og Danmark, hvor passagens afsluttende del kan iagttages fra solopgang og indtil Venus forlader solskiven. Kun de uheldige indbyggere i Sydamerika samt Vest- og Sydafrika har nat og får ikke oplevelsen med denne gang.

Kan

det ses i Syditalien?

Venus passagen
Venuspassagens forudsætninger

En venuspassage er sjælden, fordi Venus's baneplan hælder 3°23' i forhold til Ekliptika, der som bekendt er det samme som Jordens baneplan om Solen. Det betyder, at Venus kun kan passere direkte foran Solen, når den når nedre konjunktion (står mellem Solen og Jorden) præcist samtidig med, at den krydser Ekliptika, men når det så endelig sker, kommer et mærkeligt sammentræf ind i billedet.

Venus og Jorden kredser om Solen så regelmæssigt i forhold til hinanden, at Venus foretager næsten præcist 13 omløb i løbet af 8 jordiske år. Forskellen i løbet af de 8 år bliver på 2 dage og 11 timer, hvilket betyder, at Venus og Jorden hvert 8. år indtager næsten samme position i forhold til Solen og stjernerne. Når betingelserne er til stede, kan der derfor indtræffe to venuspassager efter hinanden med 8 års mellemrum, hvilket netop er tilfældet, som forholdene er i øjeblikket. 8. juni 2004 forekom en venuspassage, som kunne ses i hele sin udstrækning fra Danmark. Den 6. juni 2012 gentages fænomenet; dog vil de 2 dage og 11 timers forskel betyde, at Danmark denne gang ikke ligger så gunstigt placeret, og at passagen næsten er overstået ved solopgang.

Hvad så med 2020 (og der er ikke tale om politiske planer)? Når der går 8 år mellem venuspassagerne, forekommer der så ikke igen en til den tid? Her ligger det sådan, at den lille forskel i omløbstiderne og baneplanernes hældning i forhold til hinanden vil bevirke, at Venus’ skæringspunkt med Ekliptika ganske langsomt forskydes, så den så at sige rammer lidt ved siden af næste gang, den passerer punktet. Faktisk går der enten 105½ eller 121½ år, før betingelserne igen er perfekte.

Det er derfor svært at komme i tanke om en mere sjælden forudsigelig astronomisk begivenhed. Intet nulevende menneske så de forrige passager i 1874 og 1882, og med mindre levealderen bliver væsentlig forlænget, vil heller ingen nulevende opleve det næste par i 2117 og 2125. Passagerne i næste århundrede finder sted i december, og den første kan ikke ses fra Danmark, fordi Solen ikke når at stå op på den korte vinterdag, medens passagen forekommer.

Totale solformørkelser er også sjældne. For et givet sted på Jorden går der gennemsnitlig 360 år mellem hver, men såfremt man rejser efter dem, kan man stort set se en hvert år, og partielle formørkelser forekommer ofte. Det samme er tilfældet med måneformørkelser. Af og til kan man være heldig at se et par stykker om året, når vejrforholdene ellers er tilforladelige. Merkurpassager forekommer ca. 13 gange hvert 100 år, Halleys komet kommer tilbage hvert 76. år, og der går som regel ikke mere end 15-20 år mellem hver gang en stor uventet komet dukker op. Meteorstorme har været nogenlunde regelmæssige hvert 33. år, så man vist roligt sige, at en venuspassage står højt på listen over sjældenheder.

Men sjældent betyder ikke nødvendigvis spektakulært. Man behøver ikke at være astronom for at iagttage og beundre solformørkelser og måneformørkelser. Hver eneste levende skabning bemærker, at der bliver mørkt, når der forekommer en total solformørkelse, og den røde formørkede måne skaber opmærksomhed overalt.

Venuspassager hører til en helt anden kategori. Venus kan kun ses som en lille sort plet med det blotte øje (husk beskyttelsesbriller) og vil fylde ca. 1/30 af Solens diameter, og man ville gå glip af den, såfremt man ikke var blevet gjort opmærksom på begivenheden på forhånd.

Venuspassagen er ikke en spektakulær begivenhed rent visuelt. At hævde det, vil blot være med til at svække tilliden til astronomi hos dem, der i forvejen anser denne videnskab som en noget obskur og unyttig mørkets gerning. Det er venuspassagens sjældenhed og dens historiske betydning for forståelsen af Solsystemets indretning og målingen af afstanden til Solen og vores placering i Universet, som skal understreges.

Stort set alle har set Venus som en klart lysende stjerne på morgen- eller aftenhimlen. Hele foråret har den stået på aftenhimlen, og efter passagen den 6. bliver den ”morgenstjerne”. Inden da får man lejlighed til at se den som en helt sort plet, der viser sig som den runde planet, som Venus jo i virkeligheden er.

Der afholdes arrangementer flere steder rundt om i Danmark. Tjek om den lokale amatørastronomiske forening har et arrangement i netop dit område.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab
Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo