Når efterårskulden får jorden i den arktiske tundra til at fryse til is, stopper det ikke udslippet af metan, som hidtil antaget. Ny dansk forskning, der er udført på den arktiske forskningsstation Zackenberg, viser tværtimod, at jorden i efteråret frigiver lige så meget metan, som den gør i sommerperioden, i 2007 nemlig fire millioner tons. De arktiske vådområder frigiver altså dobbelt så meget metan om sommeren og efteråret, end hvad forskerne hidtil har troet.

»Opdagelsen kommer som en kæmpe overraskelse for os, men det udfylder et hidtil uforklarligt hop i atmosfærens indhold af metan om efteråret, som har været kendt i årevis. Der har været mange spekulationer om, hvor dette bidrag kom fra, men nu har vi altså fundet en del af forklaringen,« siger seniorrådgiver Mikkel Peter Tamstorf fra afdeling for Arktisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.

Forskerne har længe vidst, at metanen om sommeren produceres af mikrober, der nedbryder organisk materiale i de øverste jordlag i de arktiske vådområder - en proces, som forskerne på Zackenberg har målt og studeret meget nøje igennem årtier. Men hidtil har det været den almindelige opfattelse, at metanproduktionen svandt ind i takt med, at jorden om efteråret frøs til is. Blandt andet bliver mikroberne mindre aktive i takt med, at temperaturen falder.

Planterødder virker som skorstene

Mikhail Mastepanov fra Lunds Universitet er en af forskerne bag metanmålingerne i arktis. (Foto: Charlotte Sigsgaard)

Forskerne er derfor overbeviste om, at det må være en anden proces, der får jorden til at frigive metan om vinteren, som hænger sammen med, at jorden bliver afkølet.

»Om efteråret fryser vandet i jorden til is. Da isen fylder mere end vand, lukker de af for de forskellige hulrum, som metanen ligger i, og metanen forsøger derfor at slippe væk. Den trænger op igennem revner og planterødder i jordens overflade og videre op i atmosfæren,« siger han.

Selv om fire millioner tons metan ikke er meget set i forhold til de i alt 100 millioner tons, som tundraens vådområder sender op i atmosfæren hvert år, så er det alligevel en proces, der er værd at bide mærke i, påpeger forskerne.

Grafen viser metanudslippet fra tundraen ved Zackenberg samt temperaturudviklingen i jorden samme sted. Ved udgangen af august falder metanudslippet jævnt til en meget lav værdi samtidig med den faldende temperatur. Man har hidtil antaget, at dette fald ville fortsætte indtil metanudslippet nåede en nulværdi, når tundraen var frosset ind. Men, som det fremgår af grafen stiger metanudslippet igen ved udgangen af september, og i løbet af oktober bidrager tundraen faktisk med lige så meget metan til atmosfæren, som det er tilfældet i løbet af hele sommersæsonen. Grafik: Figuren er udarbejdet af Mastepanov et al.

»Opdagelsen er vigtig i vores forsøg på at forstå, hvor metanen kommer fra. Metan er ligesom CO2 en kraftig drivhusgas, og hvis man skal kunne finde ud af, hvor meget af drivhuseffekten, der er menneskeskabt og hvor meget, der er naturligt, så er det vigtigt at få styr på alle naturlige bidrag,« siger han.

På baggrund af de nye opdagelser ønsker forskerne nu at forlænge den periode om året, hvor de måler jordens metanudslip på Zackenberg men pt er der ikke finansiering til dette.

»Det jo væsentligt i et moniteringsprogram at se på hele billedet og ikke kun en lille del i sommermånederne. Vi er samtidig stadig ikke helt sikre på, at vi har forstået mekanismen bag det ekstra metanudslip om efteråret, men det vil vi kunne finde ud af ved at forlænge vores ophold på Zackenberg, så vi også er der om efteråret,« siger han.

Opdagelsen er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.