Annonceinfo

Forbløffende skabning opdaget i Nivå Bugt

Dansk forsker har opdaget, at Nivå Bugt lægger vand til et mystisk væsen, som hverken er dyr eller plante.

Emner: , ,
Mesodinium chamaeleon er hverken plante eller dyr. Ved hjælp af sine hundredvis af små hår, piler den igennem vandet og finder en særlig plante-del, som den spiser. Derefter forvandler den sig selv til en plante. (Foto: Øjvind Moestrup/The Journal of Eukaryotic Microbiology)

Nivå Bugt ser måske meget tilforladelig ud. Men under den rolige overflade lever et væsen, som knap kan kaldes ’et væsen’.

Danske forskere har opdaget en organisme, som hverken er dyr eller plante. Opdagelsen tyder på, at den gamle opdeling af levende organismer i dyr og planter er alt for simpel.

»Den er grøn, og den lever nede på bunden af havet. Vi ved næsten ingenting om den, for vi kan ikke få den til at gro i laboratoriet. Vi kan fodre den, og den spiser – men efter et par måneder dør den. Vi ved ikke hvorfor,« siger professor Øjvind Moestrup fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Dyr lever af fotosyntese

Den forunderlige, encellede organisme fra Nivå Bugt har fået det meget lidt mundrette navn Mesodinium chamaeleon. Og den er så lille, at den kun kan ses i mikroskop.

Fakta

Normalt har man sagt, at der en forskel på dyr og planter:

Dyr spiser andre dyr eller planter for at få energi til at overleve.

Planter bruger fotosyntese til at få overlevelsesenergi fra solen.

Mesodinium chamaeleon gør utroligt nok begge dele.

Men det gør den ikke mindre opsigtsvækkende. Den lille ’Mesodinium’ er speciel, fordi den både får sin energi ved at spise andre organismer – som et dyr gør – og ved at lave fotosyntese – som en plante.

Nede på bunden af havet finder Mesodinium chamaeleon bittesmå planter, som indeholder grønkorn – de dele af en plante, der skaber fotosyntese. Når Mesodiniumen spiser planten, bliver den på forunderlig vis selv til en plante:

  • Den lille krabat udnytter plantens evne til at omdanne solens lys til energi. Det gør den ved at holde grønkornet i live i sin mave, så den energi fra plantedelens fotosyntese. Sådan kommer væsnet til at opføre sig som en plante.
     
  • Efter et stykke tid fortærer Mesodinium chamaeleon planten. Så får den energi fra den på samme måde som et dyr, der må spise andre dyr eller planter for at overleve. Derefter går den på jagt efter en ny plante – som et dyr.
En gådefuld krabat

Forskerne har endnu ikke haft mulighed for at beskrive det nyfundne væsen i detaljen, selvom det rejser mange gådefulde spørgsmål.

»Det kunne være rigtigt skægt at se, hvor meget energi den får ud af at lave fotosyntesen. Og vi ved heller ikke, hvornår eller hvorfor den beslutter sig til at spise sit grønkorn,« fortæller Øjvind Moestrup.

Fænomenet 'red tide' skyldes en alge, som er i familie med den opsigtsvækkende skabning fra Nivå Bugt. (Foto: NOAA)

Alt, forskerne ved om Mesodinium chamaeleon, vedrører dens overlevelsesevne og udseende. De ved, at den er en såkaldt ’ciliat’ – opkaldt efter de små cilie-hår, som den har i hundredvis af på kroppen.

»Det er hår som dem, vi har tusindvis af i vores luftrør. Den bruger dem, når den skal svømme hurtigt frem og fange sit bytte,« fortæller Øjvind Moestrup.

Har en rød fætter

Organismen er for øvrigt kendetegnet ved dens grønne farve. Farven adskiller filuren fra et rødt familiemedlem, som mange kan have mødt, når de har været ude at bade.

»De røde mesodiniumer er kendte. Når de har det godt, farver de havet rødt – det, man kalder ’red tide’. Selv Darwin har skrevet om det. Men den grønne, som vi har fundet i Nivå Bugt, var hidtil ukendt,« siger Øjvind Moestrup.

Fakta

Forskere er i de seneste år stødt på flere amøber, de hverken kan kategorisere som dyr eller plante.

De specielle amøber har altid eksisteret. Men først nu, hvor udviklingen af mikroskoper er blevet tilpas forfinet, kan vi se dem.

»Vi ser nu flere og flere eksempler på, at den gamle opdeling af de levende organismer i dyr og planter er alt for simpel,« siger Øjvind Moestrup.

Han fortæller, at studiet af DNA fra et plante-dyr som Mesodinium chamaeleon lærer os noget helt grundlæggende om, hvordan celler fungerer.

»Kræftceller er jo celler, som kommer ud af harmoni. Så det, der sker inde i cellerne er interessant: Hvordan virker en celle? Hvordan deler den sig?« siger Øjvind Moestrup.

Vil holde væsnet i live i laboratoriet

Der er dog langt fra Mesodinium chamaeleon til ny viden om kræft-celler. I første omgang gælder det om at lære mere om den opsigtsvækkende skabning.

»Vi vil gerne arbejde videre med at etablere dyre-planten i kultur i laboratoriet. På den måde skulle det blive muligt at belyse, hvor stor en rolle fotosyntesen spiller. Eller sagt med andre ord: Hvor meget fungerer den som plante og hvor meget som dyr?« fortæller Øjvind Moestrup.

Beskrivelsen af den lille dyre-plante er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Eukaryotic Microbiology.

Lyse udsigter for kommende næste de-generationer.

Hej Holger
Unægteligt et spændende perspektiv,
Citat: "Seksualiteten vil vokse, i takt med at køns-driften degenerer, er en væsentligt detalje i dette perspektiv, men også dette er endnu kun meget lidt forstået."

Navnlig med hensyn til den sidste del af sætningen tror jeg, du har så Evigt Ret. Jeg skal undlade at gøre mig uhøviske forestillinger om, hvorledes de efterfølgende de-generationer vil komme til verden, det kunne godt give nogle anstrængende billeder for det indre blik.

Jeg vil opfordre taxonomerne til at anskue døgnfluers taxonomi i evighedsperspektivet, det tror jeg ikke de har gjort før.

Med venlig hilsen
Wilhelm

'Den evige Evolution',

Tak for kommentaren, Wilhelm,
Ja, 'det helt store håndsving' er rigtigt set, det er nemlig selve Evighedens 'håndsving' som Jeg refererer til.
Men eftersom 'Det evige Verdensbillede' endnu er nyt eller ukendt for de allerfleste,
kan man ikke forvente at DanBIF eller Encyclopedia of Life, m.v. ser livet i et evigt perspektiv, og kan formulere det i en relevant terminologi, men det er også bare en overgangsfase.
Noget der er både nyt og overaskende for de fleste, er at Vi aktuelt også befinder Os i en omstillings- eller overgangs-fase, som til forskel fra indviklingen i dyre-riget, er indviklingen i 'Menneske-riget'.
Seksualiteten vil vokse, i takt med at køns-driften degenerer, er en væsentligt detalje i dette perspektiv, men også dette er endnu kun meget lidt forstået.

Alternativt så det vil noget!

Hej Holger
Man må lade dig...det er godt nok alternativt. Mens de andre med (skal vi være venlige og kalde det) afvigende tilgange ofte leverer en lidt fesen imitation af rigtig naturvidenskab, så har du da sat det helt store håndsving på lirekassen her.
Den havde jeg ikke set før. Jeg lader den gå videre til DanBIF og Encycopedia of Life - de kunne jo være gået i stå i taxonomien et sted ;-)
Med venlig hilsen
Wilhelm

'Plante-dyr',

Plante-riget og Dyre-riget, er de to første, af seks udviklings-zoner, som udgør en udviklings-spiral, der i princippet genspejles nedad i mikro- og opad i makro-kosmos.
Ligesåvel findes overgangsvæsnerne mellem disse riger også på alle niveauer,
overordnet må Vi skelne mellem dyre-planter og plante-dyr, hvor går grænsen ?
Der er et væld af arter, men hvis kød-ædende planter og svampe er dyre-planter, så ligner den' i artiklen et plante-dyr.
Selvom de er blevet til hunner og hanner, begyndende fra midt i plante-riget, kan de i en lang overgangs-fase ind i dyre-riget skifte køn, om nødvendigt.
Kort fortalt.

Grob

Det er helt klart en Grob - beklager jeg så det først nu men nu er jeg sikker på det er en saltvands Grob

http://flanimals.wikia.com/wiki/Grob

Flanimals, indeed!

Kim, dit indsigtsfulde link bragte os stensikkert et stort skridt nærmere forståelsen af fænomenet i Nivå Bugt (aka The Deep). Tak for det.
mvh wlf

Flanimals, indeed!

Kim, dit indsigtsfulde link bragte os stensikkert et stort skridt nærmere forståelsen af fænomenet i Nivå Bugt (aka The Deep). Tak for det.
mvh wlf

En svipser

videnskab.dk har vist fået noget galt i halsen. Man bliver altså ikke en plante af at være vegetar og få lidt mere ud af maden end sædvanligt. Og en alge er jo ikke nogen plante - det er en protist. Og fænomenet er forholdsvist almindeligt. Tænk fx på det grønne tøffeldyr og den der nøgensnegl der har alger under huden. ... sagde den mavesure biolog :-)

Men en fin organisme er det helt sikkert.

Flanimals

Hvis man kikker lidt i ”Flanimals of the Deep” kunne det godt være i familie med en Hapless Prey eller en Fump Ploader men den ligner også en Splungi

http://flanimals.wikia.com/wiki/Flanimals_of_the_Deep

Der er riger nok at tage af - og den er hverken plante eller dyr

Klassifikationen af organismerne i planter og dyr er gammel som Biblen - og cirka lige så anvendelig til moderne biologi! Artiklen er sjov, men ikke helt oplysende, når det drejer sig om det, der er et af dens emner: placering af en given organisme i Systema Naturae.

I dag opregnes de levende organismer, samlet i klassifikationen, Biota, i Virus og tre Domæner.
Disse Domæner er:
Uden cellekerne: Bacteria (Bakterierne) og Archaea (Arkebakterierne)
Med cellekerne: Eukariota.

Der er tradition for at opdele de to første direkte til Phylum, på dansk ”Række”. De væsner er således ikke henregnet til noget ”Rige” overhovedet - der er i øvrigt vildt mange arter i de to Domæner og jeg har en gang set et forsøg på at klassificere dem på Rige-niveau - det blev til over 35 og jeg tror de fleste har droppet idéen.

Eukarioterne opdeles derimod til Regnum, på dansk ”Rige” ved første opdeling. Det er der vi finder
Animalia (Dyreriget) og
Plantae (Planteriget).
Men så sandelig også
Fungi (Svamperiget),
Chromista (Chromister, de fleste alger) og
Protozoa (Protister, encellede organismer - men ikke alle encellede!). Det er hertil Martin Boldsen henfører Mesodinium i kommentaren neden for.
Vi har i øvrigt ged i den med rækken Telonemia, der ikke passer ind nogen af stederne - det er encellede organismer med fælles træk fra flere Riger og muligvis en transitionsform til de fotosyntetiserende Eukarioter.

Hvert niveau kan opdeles flerfold inden der skiftes niveau, fx i Subregnum, ”Underrige” og Infraregnum - som det er tilfældet med vores Mesodinium, der har følgende taxonomiske placering:
http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=1566&tree=0.1
(Kilde: The Taxonomicon)
Taxonomi er - som alle gode naturvidenskaber - slagmark for forskellige opfattelser, og som antydet med de to bakterie-domæner, kan forskellene være til at tage og føle på. At der er mere end 2 Riger er der dog almindelig enighed om. (Med mindre man altså er kreationist og ikke vil tage betegnelser i sin mund, der afviger fra Genesis).

Fedt, i øvrigt, at der er så interessant et væsen i Nivå Bugt. Og væsner, det er vi alle, uanset hvilket rige, vi tilhører. Måske er Væsner et godt bud på en dansk betegnelse for Biota? ;-)
mvh
Wilhelm

pas på med at kalde den en plante

I artiklen står der: "Den lille krabat udnytter plantens evne til at omdanne solens lys til energi. Det gør den ved at holde grønkornet i live i sin mave, og få sin energi fra dets fotosyntese. Sådan bliver den selv en plante".

Den formulering bryder jeg mig ikke om, da der også findes andre organismer som kan lave fotosyntese, men som IKKE er planter. Eksempelvis cyanobakterier (tidligere kaldet blå-grønne alger), en-cellece alger (mikroalger) og tang (makroalger).

Desuden går endosymbiose-teorien på, at en forhistorisk "dyrecelle" (protozo) har spist en fotosyntetiserende cyanobakterie og dermed opstod grundlaget for udviklingen af planteriget- ergo er overstående sket før i historien.

Desuden har disse "dyre-planter" har fået deres rige: Protista.

Dette betyder dog ikke (efter min mening), at det ikke er SUPER spændende med opdagelsen af denne nye art- tværtimod stille det nye spørgsmål som nævnt i artiklen.

mvh Martin

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo