Nivå Bugt ser måske meget tilforladelig ud. Men under den rolige overflade lever et væsen, som knap kan kaldes ’et væsen’.
Danske forskere har opdaget en organisme, som hverken er dyr eller plante. Opdagelsen tyder på, at den gamle opdeling af levende organismer i dyr og planter er alt for simpel.
»Den er grøn, og den lever nede på bunden af havet. Vi ved næsten ingenting om den, for vi kan ikke få den til at gro i laboratoriet. Vi kan fodre den, og den spiser – men efter et par måneder dør den. Vi ved ikke hvorfor,« siger professor Øjvind Moestrup fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Dyr lever af fotosyntese
Den forunderlige, encellede organisme fra Nivå Bugt har fået det meget lidt mundrette navn Mesodinium chamaeleon. Og den er så lille, at den kun kan ses i mikroskop.
\ Fakta
Normalt har man sagt, at der en forskel på dyr og planter: • Dyr spiser andre dyr eller planter for at få energi til at overleve. • Planter bruger fotosyntese til at få overlevelsesenergi fra solen. Mesodinium chamaeleon gør utroligt nok begge dele.
Men det gør den ikke mindre opsigtsvækkende. Den lille ’Mesodinium’ er speciel, fordi den både får sin energi ved at spise andre organismer – som et dyr gør – og ved at lave fotosyntese – som en plante.
Nede på bunden af havet finder Mesodinium chamaeleon bittesmå planter, som indeholder grønkorn – de dele af en plante, der skaber fotosyntese. Når Mesodiniumen spiser planten, bliver den på forunderlig vis selv til en plante:
-
Den lille krabat udnytter plantens evne til at omdanne solens lys til energi. Det gør den ved at holde grønkornet i live i sin mave, så den energi fra plantedelens fotosyntese. Sådan kommer væsnet til at opføre sig som en plante.
- Efter et stykke tid fortærer Mesodinium chamaeleon planten. Så får den energi fra den på samme måde som et dyr, der må spise andre dyr eller planter for at overleve. Derefter går den på jagt efter en ny plante – som et dyr.
En gådefuld krabat
Forskerne har endnu ikke haft mulighed for at beskrive det nyfundne væsen i detaljen, selvom det rejser mange gådefulde spørgsmål.
»Det kunne være rigtigt skægt at se, hvor meget energi den får ud af at lave fotosyntesen. Og vi ved heller ikke, hvornår eller hvorfor den beslutter sig til at spise sit grønkorn,« fortæller Øjvind Moestrup.
Alt, forskerne ved om Mesodinium chamaeleon, vedrører dens overlevelsesevne og udseende. De ved, at den er en såkaldt ’ciliat’ – opkaldt efter de små cilie-hår, som den har i hundredvis af på kroppen.
»Det er hår som dem, vi har tusindvis af i vores luftrør. Den bruger dem, når den skal svømme hurtigt frem og fange sit bytte,« fortæller Øjvind Moestrup.
Har en rød fætter
Organismen er for øvrigt kendetegnet ved dens grønne farve. Farven adskiller filuren fra et rødt familiemedlem, som mange kan have mødt, når de har været ude at bade.
»De røde mesodiniumer er kendte. Når de har det godt, farver de havet rødt – det, man kalder ’red tide’. Selv Darwin har skrevet om det. Men den grønne, som vi har fundet i Nivå Bugt, var hidtil ukendt,« siger Øjvind Moestrup.
\ Fakta
Forskere er i de seneste år stødt på flere amøber, de hverken kan kategorisere som dyr eller plante. De specielle amøber har altid eksisteret. Men først nu, hvor udviklingen af mikroskoper er blevet tilpas forfinet, kan vi se dem. »Vi ser nu flere og flere eksempler på, at den gamle opdeling af de levende organismer i dyr og planter er alt for simpel,« siger Øjvind Moestrup.
Han fortæller, at studiet af DNA fra et plante-dyr som Mesodinium chamaeleon lærer os noget helt grundlæggende om, hvordan celler fungerer.
»Kræftceller er jo celler, som kommer ud af harmoni. Så det, der sker inde i cellerne er interessant: Hvordan virker en celle? Hvordan deler den sig?« siger Øjvind Moestrup.
Vil holde væsnet i live i laboratoriet
Der er dog langt fra Mesodinium chamaeleon til ny viden om kræft-celler. I første omgang gælder det om at lære mere om den opsigtsvækkende skabning.
»Vi vil gerne arbejde videre med at etablere dyre-planten i kultur i laboratoriet. På den måde skulle det blive muligt at belyse, hvor stor en rolle fotosyntesen spiller. Eller sagt med andre ord: Hvor meget fungerer den som plante og hvor meget som dyr?« fortæller Øjvind Moestrup.
Beskrivelsen af den lille dyre-plante er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Eukaryotic Microbiology.