Annonceinfo

Tillid skaber velfærdsstaten - ikke omvendt

Den skandinaviske velfærdsmodel kan ikke eksporteres til andre lande, for den fundamentale og nødvendige tillid er enestående for landene mod nord.

Ved at dykke ned i tal fra store undersøgelser af mange nationaliteter og deres tillid til andre kan forskerne se, at efterkommere af folk, der udvandrede fra Skandinavien for mange år siden, har en højere grad af tillid til andre mennesker end deres naboer. (Foto: Colourbox)

Tillid er den grundlæggende forudsætning for velfærdstaten. Hvis vi ikke havde tillid til hinanden, så ville den model, som de skandinaviske samfund er bygget op omkring, bryde sammen, inden den blev rejst. Det konkluderer forsker Christian Bjørnskov.

Dermed vender han forskningen i velfærdsstaten på hovedet, for den hidtil gældende holdning har været, at det høje tillidsniveau i Skandinavien er skabt af velfærdsstaten.

»Den gældende lærdom er, at det enkelte menneske i Skandinavien har stor tillid til andre mennesker på grund af velfærdsstaten. Men vores forskning tyder på, at det forholder sig lige omvendt. Vi har altid haft stor tillid til andre i Skandinavien, og den tillid er selve fundamentet for velfærdsstaten,« siger lektor Christian Bjørnskov fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.

Sammen med Andreas Bergh fra universitetet i Lund, har han publiceret artiklen 'Historical Trust Levels Predict the Current Size of the Welfare State' i det økonomi-tidsskriftet Kyklos.

Tillid kom før velfærdsstaten

Ved at dykke ned i tal fra den store internationale værdiundersøgelse og flere amerikanske undersøgelser, hvor et væld af forskellige nationaliterer er blevet spurgt, hvor stor deres tillid er til andre, kan forskerne se, at efterkommere af folk, der udvandrede fra Skandinavien for 150 år siden, og igen for 70 år siden, har en højere grad af tillid til andre mennesker end deres naboer.

»Det viser, at tilliden kom før velfærdsstaten. Dem, der er efterkommere af de skandinaver, der emigrerede til USA i 1930’erne, scorer lige så højt på tillidsbarometeret som danskere, nordmænd og svenskere, men deres bedsteforældre udvandrede, før den moderne velfærdsstat blev indført,« siger Christian Bjørnskov.

Forklaringen på, hvorfor vi er mere tillidsfulde under kolde himmelstrøg kan alstå ikke findes i de traditionelle grunde.

Fakta

De første skitser til velfærdsstaten begynder med Otto von Bismarcks sociale reformer i Tyskland i 1883.

Den nordiske model for velfærdsstaten bygger på universalisme, hvor alle borgere har lige ret til ydelser, der bliver finansieret af fællesskabet over skatten.

Den nordiske model er også kendetegnet ved en stor offentlig sektor og mange kvinder på arbejdsmarkedet. Andre vestlige lande har mindre vidtgående velfærdsmodeller.

»Traditionelt ville man slutte, at tilliden blandt skandinaver er høj fordi vi har haft et retfærdigt politisk system og et velfungerende retssystem. Men de instanser blev først indført efter den første store udvandringsbølge i 1800-tallet. Alligevel er efterkommere af de første udvandrere lige så tillidsfulde som andre af skandinavisk æt,« siger Christian Bjørnskov.

Stor politisk stabilitet kan være årsag

Han tror, at tilliden kan skyldes, at vi især i Danmark og Norge altid har oplevet en stor stabilitet indadtil. Der har ikke været fejder, borgerkrige eller generel splittelse i de to nationer.

»Sidste gang en ledende politisk skikkelse blev slået ihjel i Danmark var mordet i Finnerup Lade i 1286. Når en italiener eller franskmand hører det, er de ved at falde ned af stolen af benovelse,« siger Christian Bjørnskov.

Sammen med Andreas Bergh har han indelt landene i forhold til velfærdsstatens størrelse og omfang og borgernes rapporterede niveau af tillid. Danmark, Norge, Sverige og Finland befinder sig helt isoleret i toppen af grafen.

Tillid er afgørende for velfærdsstaten

»Tillid til sine medmennesker er afgørende for velfærdsstaten, fordi den bygger på, at vi giver vores penge til folk, vi ikke kender. Vi bliver nødt til at tro på, at dem, der får pengene, rent faktisk har brug for dem. Derfor ser vi også så skarpe reaktioner, når folk føler, at andre uretmæssigt modtager penge, som vi så i forbindelse med Fattig-Carina debatten for nylig,« siger Christian Bjørnskov.

De eneste andre lande med samme grad af tillid er Canada og New Zealand. Det ville være utænkeligt at indføre velfærdsstaten i andre end de lande, mener Christian Bjørnskov.

»Velfærdsstaten ville kollapse i et land som Grækenland, hvor mistilliden er stor og korruption er udbredt. I lande med ringe tillid bliver korruptionen større, fordi det er en meget menneskelig reaktion at tage til sig selv, hvis man har indtryk af, at alle andre gør det samme,« siger Christian Bjørnskov.

Bombastisk

Hvis den oprindelige artikel er ligeså bombastisk, som ovenstående må jeg påpege, at det forekommer en anelse søgt. Data med en alder på +70-200 år kan næppe komme til klarer konklusioner om dagens DKs høje tillidsgrad. Det må en værd videnskabsmand kunne sande. Politisk er det dog en guldgruppe, at sådan en artikel publiceres.

Menneskelig adfærd er et produkt af miljø og arv, meget forsimplet, men som en kommentar er inde på er fordelingen 80 % arv og 20 % miljø. Det er også en anelse forsimplet. Sammenspillet mellem miljø og arv vil der gå langtid, før vi kanforstå, måske aldrig.

Jeg har heller ikke hørt om et tillidsgen/gengruppe. Men vil sige, at jeg som adopteret asiat klarer mig ret fint på tillidsskalaen, ligesom 2. g'er klarer sig bedre i det danske samfund end deres fædre og mødre.

De eneste andre lande med samme grad af tillid er Canada og New

Litt urettferdig mot Australia, som også er så absolutt en velferdsstat!
Dette kan fremheves etter mange (27) års personlig erfaring.

Nogen fornuftige observationer

Jeg ved ikke hvordan det med sprogets syntaks skulle være direkte årsag til tillidsniveauet, så jeg vil undlade at kommentere det.

2) Så vidt jeg ved, er der faktisk evolutionsforskere og historikere som påstår at koldt klima, og et deraf følgende behov for at samarbejde med andre for at kunne overleve, faktisk har været årsag til at fremme en altruistisk kultur. Så du er bestemt ikke galt afmarcheret.

3) Jeg er ikke så sikker på at monarki er korreleret med altruisme, men vil ikke formode at effekten i så fald er særlig stærk.

Læg dog mærke til at økonomerne er forsigtige med at drage alt for håndfaste konklusioner om hvad de egentlige årsager er til den høje altruisme i norden. Pointen er blot at al data tyder på at den er historiske overleveret, på den ene eller den anden måde. Og at hypotesen om at det er velfærdsstaten i sig selv som er med til at genere tillid, ikke har meget på sig.

Jeg er ret overbevist om at det er en blanding af objektiv statistik og spørgeskemaer, samt en historisk undersøgelse af institutionelle forhold, som metodisk ligger til grund for deres konklusioner.

Et godt spørgsmål

Ja enten det, eller også må man droppe ideen om masseindvandring og multikulturalisme.

Forskningen viser jo bare at kombinationen af velfærdsstat og indvandring af mennesker fra lavtillidslande i stort tal, ikke er kompatible på længere sigt.

Hvad artiklen ikke nævner, er at etnisk heterogenitet i sig selv også er med til at sænke tilliden. Dvs. jo mere inhomogen befolkningen er, jo større tendens er der til at folk ikke vil omfordele økonomisk.

Dvs. den skandinaviske velfærdsstat i stigende grad vil kæmpe med to distinkte fænomener som dog trækker i samme retning. Lavere tillid pga. større etnisk heterogenitet og indvandring af lavtillids befolkninger.

Om det er arv eller milø er fra et policy standpunkt ikke så afgørende. Men fra et videnskabeligt standpunkt er det selvfølgelig interresant om mennesker fra nordeuropa er genetisk prædisponeret for en større grad af altruisme, eller om det er fordi at deres særegne kultur og historie gør at de har opbygget en større grad af tillid.

Det er dig der vrøvler

Hvis du vil skabe tvivl om hvordan kausaliteten er struktureret, så må du gå i rette med den indsamlede empiri, og de konklusioner som økonomerne er kommet frem til.

Der er meget lidt i det du skriver som bakkes op af de resultater som forskerne er kommet frem til. Alt tyder på at tilliden er kulturelt betinget og historisk nedarvet gennem mange hundrede år.

Dit argument som tager udgangspunkt i Grækenland, forklarer meget dårligt hvorfor tilliden i landet har været lav i en lang tidsperiode, som altså strækker sig langt tilbage fra før krisen satte ind i 2008.
Dit argument giver derfor ikke meget mening, når man tager i betragtning hvilken kort tidshorisont som du opererer med.

Det er undtagelsen som bekræftiger reglen.

Hvis man skal finde naturlov-lovmæssigheder så er det reglens undtagelser som beviser reglens rigtighed.

Det første problem er at påvise hvornår tilliden tidligst kan påvises.
Dette er meget svært at udtalte sig om, men da de danske soldater blev indkvarteret privat i Frankrig efter Napoleonskrigene, så mødte franskmændene en ny type soldater, nogle soldater som de kunne betro gadedørsnøglen, så de selv kunne låse sig ind, uden at franskmændene behøvede at frygte at deres hjem blev plyndret.

Da konstitutionelt monarki først er indført længe efter den tid. Så må tilliden være skabt først.

Når forskeren ser en sammenhæng med "mange kvinder på arbejdsmarkedet." og velfærdsstaten, så er han inde på noget af det rigtige. Der en klar sammenhæng mellem kvindens status i samfundet og den generalle tillid i samfundet. Det gælder selv i de meste primitive samfund.

Vi, Kongen, fryser i januar - stol på det!

Jeg synes det hører med til historien at forestillingen om at vi altid har haft stor tillid til andre i Skandinavien (hvilket man jo dårligt kan måle direkte), ifølge den angivne videnskabelige artikel beror på følgende tre indikatorer: 1) hvorvidt sproget tillader at udelade visse personlige stedord i en sætning eller ej, 2) gennemsnitstemperaturen i årets koldeste måned, og 3) hvorvidt et land har et konstitutionelt monarki.
Nu ved jeg ikke meget om almindelig praksis indenfor økonomi - men jeg ville personligt nok være noget forsigtig med at drage alt for skråsikre konklusioner på et sådant grundlag.

Arv og miljø

Det er dejligt at vi efterhånden ser forskere som, gennem saglige viden skabelige studier og forsøg, ikke er bange for at komme til at aflive nogle af de gammel socialistiske dogmer.

En god gammel socialist vil sige at miljø er 100 % afgørende hvor hvordan et menneske udvikler og agere i det samfund hvor han eller hun lever.

Men videnskaben har siden 60'erne og 70'erne vist, at når vi snakker om arv og miljø, tæller arven for 80% og miljøet for sølle 20%.

Så man må sige at resultaterne af denne undersøgelse bestemt lyder meget plausibelt.

Men en af konklusioner i artiklen, er at vores velfærdssamfund ikke vil kunne eksistere i eks Grækenland . Men hvis dette er sandt, må den relative store indvandring som vi i Danmark har oplevet de seneste 40 år, jo gøre at vi må overveje om den måde landet hidtil har været styre og er den mest hensigtsmæssige. Bør vi ikke afvikle velfærdssamfundet i takt med at befolkningen i Danmark udskiftes ?

Vrøvl - Tillid er en konsekvens af velfærd

Den nordiske velfærdsmodel er set på med misundelse fra resten af verden.

Det fantastiske ved denne velfærdsmodel, som er forskellig i alle nordiske lande, har det til fælles, at der er stor tryghed hos borgerne. Denne tryghed er baseret på, at alle har ret til uddannelse og behandling på sygehus uanset indtægt og position i samfundet.

Tryghed skaber tillid. Vi er verdens lykkeligste folkefærd, fordi hvis meget dårlige ting sker som sygdom eller arbejdsløshed, så får vi penge og pleje til at komme igennem krisen.

Hvis man oplever som grækerne, at lønnen er faldet med 30 procent og priserne stiger, hvor der bliver skåret stærkt i offentlige tilskud til uddannelse og sygehuse, så bliver du utryg og mangler derfor tillid.

Det er vrøvl, at tillid skaber velfærdsstaten. Velfærdsstaterne giver tryghed til borgerne og dermed tillid.

(dobbelt-indlægt slettet)

(dobbelt-indlægt slettet)

Hm - der har da her på

Hm - der har da her på videnskab.dk været et par artikler der bandt det høje tillidsniveau i norden sammen med "vikingetiden". Tilliden gik ikke på at man troede på det gode i folk - men på at løfter blev overholdt, og at alle var med på, at en løfte-bryder skulle bøde for det.

Altså noget dybt irrelevant i fht om der har været fejder, krig og deslige - omend flere af dem jo nok netop bundede i hævn for løftebrud :-)

Mht sognet som foregænger for velfærdsstaten. Ah - det ville nok være en tilsnigelse. Sogne havde fra en gang i 1800-tallet en forpligtigelse til at tage sig af de fattige - men *kun* for dem der var født i sognet. Og der blev kæmpet brave kampe for at undsige sig byrden i de forskellige sogne. Det man forventede var at det familie eller venner der tog de fattige ind som undertagsfolk eller plejebørn og for de gamle havde man detaljerede aftægtskontrakter der sikrede dem underhold uanset hvem der måtte ende med at eje (fæste-)gården.

I forskellige historiebøger / slægtsforskningsbøger har jeg læst at kirkerne ofte eller typisk var i privat eje før de omkring år 1900 overgik til staten. Og tiende - "kirkeskat" - blev i udlandet typisk fordelt med 1/4 til hver af præsten, kirkens ejer, biskoppenog de fattige - men i Danmark brugte man 1/3 til hver af præsten, kirkens ejer og biskoppen. Det var åbentbart kun "collecten" der gik til de fattige.

vh
Troels

Velfærdsstatens forgænger.

Havde velfærdsstaten ikke en forgænger?! Sognet? Fattiggården var en form for skrabet velfærd betalt over "kirkeskatten".

Sverige

Og det er også godt at han ikke tager Sverige med i den del eftersom befolkningen i den danske del af Sverige blev slagtet - rent faktisk er slagtet ikke dækkende for hvad der skete med dem - at vi så før det havde slagtet svenskere i tusindvis er uvedkomne eftersom de er svenskere ;)

Kort og godt den Skandinaviske historie er ikke helt så rosenrød som nogen vil have os til at tro - i århundrede har vi slagtet løs og tyndet godt ud i hinanden befolkninger.

Det er lidt af en tilsnigelse

"at vi især i Danmark og Norge altid har oplevet en stor stabilitet indadtil. Der har ikke været fejder, borgerkrige eller generel splittelse i de to nationer."

Umiddelbart dukker borgerkrigen i 1300-tallet samt Grevens Fejde i 1530'erne op i min erindring, så lad os begrænse os til de seneste 450 år.

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg