Star Wars-fans tror på 'Kraften'
Via internettet har fans af 'Star Wars'-filmene fundet sammen og skabt deres egen religion 'jediisme'. Det tvinger religionsvidenskaben til at acceptere, at religioner kan baseres på film og anden fiktion.

'Brug kraften Luke.’
Ordene bliver sagt i filmskaberen George Lucas science-fiction-eventyr ’Stjernekrigen’ fra 1977.
Filmen som suger sine seere ind et fantastisk univers med rumvæsner, lasersværd og den mystiske religiøse magt ’Kraften’.
Når folk går ud af biografen, er de fleste nok ikke i tvivl om, at kraften er et stykke fiktion opfundet af George Lucas.
Men nogle fans er overbeviste om, at 'Kraften' rent faktisk eksisterer – de såkaldte jediister.
Tror kraften kan hjælpe dem i hverdagen
Jediisterne tror ikke, at figurerne fra Star Wars eksisterer. Men de er alligevel overbeviste om, at den magiske guddom 'Kraften' kan hjælpe dem.
Fakta
»Langt de fleste af os ved som udgangspunkt, at 'Kraften' i Star Wars er fiktion. Men jediisterne tror på, at 'Kraften' findes i den virkelige verden,« siger Markus Davidsen.
Han er ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Med udgangspunkt i jediistiske web-sites har han forsket i jediisternes religion samt deres gøren og laden.
'Kraften' er en guddommelig magt
Den religiøse retning – der især er udbredt i USA, Canada, England New Zealand og Australien - er inspireret af de religiøse idéer, som kommer til udtryk i Star Wars.
Et eksempel på de idéer findes ifølge Markus Davidsen i den første film:
Helten Luke Skywalker skal hen mod filmens slutning ødelægge den store rumstation 'Dødsstjernen' ved at ramme den helt rigtigt med laserskud fra sit rumskib. En umulig mission som alligevel lykkes, fordi han slår rumskibets computer fra og lader sig fylde og guide af 'Kraften'.
»Scenen viser, at der i Star Wars-universet er en tro på, at 'Kraften' er en form for ikke-personlig guddommelig magt, der kan hjælpe. Og det er den tro, jediisterne tager ud af filmen og ind i deres egne liv,« forklarer Markus Davidsen.
Jediisme er en rigtig religion

Der er altså tale om en 'rigtig' religion. I hvert fald hvis man følger Markus Davidsens definition på en religion som noget, der indeholder følgende tre ting: En tro på at der findes væsner eller magter, der er overmenneskelige. At det, at magterne eller væsnerne er overmenneskelige, betyder, at de har indflydelse på menneskers liv. At væsnerne eller magterne ikke kan ses ved hjælp af videnskab eller det blotte øje.
»Jediisterne tror på, at 'Kraften' ikke er en fiktiv ting, men noget der findes i den virkelige verden og kan hjælpe mennesker, men ikke ses. Derfor kan jediismen betragtes som en religion,« siger Markus Davidsen.
Religionen opstod på Internettet
Jediismens oprindelse fortaber sig i stjernetåger.
Men der er ikke meget, der tyder på, at den kan være opstået lige efter premieren på den første ’Star Wars’-film. I den første film – 'Stjernekrigen' fra 1977 – var der nemlig ikke meget religion. Først i 1980, da 'Imperiet slår igen' fik biografpremiere, opstod der et potentiale for at basere en religion på de religiøse idéer fra Star Wars-universet.
I 'Imperiet slår igen' introduceres den lille, grønne, vise jedimester Yoda.
Han forklarer blandt andet helten Luke Skywalker idéen om, at 'Kraften' både indeholder en mørk og en lys side.
Fakta
VIDSTE DU
Filmskaberen George Lucas planlagde at lave ni 'Star Wars'-film.
Fra 1977 til 1983 blev episode fire til seks produceret.
Fra 1999 til 2008 blev episode et til tre produceret.
Det vides ikke, om de sidste tre episoder nogensinde får premiere.
Og at der er tale om en overmenneskelig magt, der kan vejlede folk, der tror på den.
»Mange fans har været berørt af de religiøse idéer. Men en egentlig religion opstod først, da internettet for alvor blev udbredt i midten af 1990'erne. Internettet gjorde det nemlig muligt for spirituelle Star Wars-fans at finde sammen i fællesskaber,« siger Markus Davidsen.
Han fortæller, at det første jediisme-website blev lavet i 1996. Men det behøver ikke betyde, at jediisterne ikke tidligere har troet på 'Kraften'.
»Jediisterne siger selv, at de har været 'jedi', siden de så Star Wars i 1980'erne og blev fascinerede af 'Kraften'. Mange af dem så filmene, da de var 10-12 år og er derfor nu i 40erne,« siger Markus Davidsen.
Jediister vil bare meditere og diskutere
I dag findes jediisterne ikke kun på internettet. I USA har de dannet fysiske grupper, der mødes fast både lokalt og ved store nationale sommermøder. Typisk for at diskutere og meditere, men også bare for at hygge sig sammen.
Det til trods er der ikke tale om en ensartet religiøs bevægelse. Der findes mange forskellige grupperinger og ingen central organisation, som man kender det fra for eksempel den danske folkekirke.
»Der er ingen 'pave' eller biskop, der kan udtale sig på hele jediismens vegne. I virkeligheden vil de fleste jediister ikke skabe en religion. De vil bare være spirituelle grupper, der mødes for at meditere og diskutere jediismen,« siger Markus Davidsen.
Enkelte grupperinger forsøger imidlertid at efterligne almindelige religioner og være hierarkiske.
»De har for eksempel præster, der kan udføre vielser. Men det er et mindretal, der gør det,« siger Markus Davidsen.
En ny type religion
Jediismen kan altså uden de store problemer kaldes for en religion. Men den tilhører en ny type af religioner, som Markus Davidsen foreslår, vi begynder at kalde for ’fiktionsbaserede religioner’.
»Ud fra et religionsvidenskabeligt synspunkt er alle religioner lige relevante at studere og undervise i. Derfor er det ikke et argument, at jediismen er baseret på en fiktiv tekst,« siger han.
Men netop fordi jediismen åbenlyst baserer sig på fiktion, er den en særlig slags religion.
»Det, jeg kalder for ’fiktionsbaseret religion’, er en type religion, der er baseret på en fiktiv tekst. Star Wars er tænkt som fiktion og markedsført som fiktion. Der er altså tale om en religionstype, som har et helt andet ophav end de traditionelle religioner, ved at en fiktiv tekst er dens ophav,« forklarer han.
Som andre eksempler på fiktionsbaserede religioner nævner Markus Davidsen religioner baseret på J.R.R. Tolkiens bøger om 'Ringenes Herre' og filminstruktøren James Camerons storfilm 'Avatar'.
Relaterede artikler
Om projektet
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. -
Darwin ’evolutionerer’ litteraturvidenskaben
22. maj 2012 kl. 03:56Vestlige forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur. -
Sådan redder vi humaniora
20. maj 2012 kl. 11:59Humaniora er det mindst interessante forskningsområde, hvis man spørger danskerne. Men det er forskerne ved at ændre.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
16/05
-
17/05
-
21/05
-
16/05
-
21/05
-
21/05
Det læser andre lige nu
-
Nissehuer på mode i World of Warcraft
14. december 2009 kl. 10:44 -
EU frygter, at du er uenig
20. september 2011 kl. 03:54 -
Genetisk link mellem ADHD og autisme
11. august 2011 kl. 15:34
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:54
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 6 timer 13 minutter siden
[Allergi kan forhindres af det rigtige støv]
-
Af Bjarne Kampmann for 8 timer 24 minutter siden
[Løft en tændstik uden at røre den]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















de biologiske årsager til at tro
Hvad med man undersøger de fysiologiske effekter af at tro?! Der er nære relatioer til, dopamins indflydelse, dopaminpåvirkningen er essensen i alt narko!
Holger: dogmer != tro
Dogmer har ikke (nødvendigvis) noget med tro at gøre. De er "vedtagne sandheder" - Typisk generaliseringer, såsom "man skal klæde sig varmt på når det er koldt, for ikke at blive forkølet".
De fleste ved at "forkølelse" forårsages af vira eller bakterier, ikke kulde i sig selv. Kulde nedsætter ens modstandskraft, så derfor er der "noget om det" - og så er det betydeligt lettere at forklare børn om kulde end om sygdomsfremkaldende mikroorganismer : )
Tro (i betydningen, tillid til validiteten af moraliserende, selvhævdende oldtids-nonsens) er ikke en "evne", det er en brist.
Kraft = chi?
...
Dogmer,
Om et dogme har politisk, videnskbelig eller religiøs iklædning, ændrer ikke ved at det er et dogme, dogmer er baseret på tro, og tro er grundlag for alle former for religion.
Al tro er altså religion, al overtro er baseret på samme evne, evnen til at tro. men da evnen til at tro må vige i takt med at tvivl og viden vinder frem, kan Vi tale om grader af tro. nogen tror blindt, andre tvivler stærkt, og andre igen er kun tilfreds med absolutte kendsgerninger, der kan omskrives til 'to plus to er lig med fire', eller som man selv er i stand til at regne efter, eller kontrollere med intelligensen og forstanden.
Med venlig hilsen
Fiktiv tekst?
Hvilken religion baserer sig ikke på en fiktiv tekst?
Både de tre abrahamiske (mosaisk, kristen og islam), buddhisme og hindu- religionerne er baserede på primitive forestillinger og fiktioner fra bronze- og jernalderen. Taoisme og Zenvarianten ligeså, hvorimod Cargo kun er ca. 100 år gammel, men lige så fiktiv.
Forskel på tro og religiøs tro
Nu er der vel forskel på at tro på sociale konstruktioner som fx "firmaer", "foreninger" m.m. og så at have en religiøs tro.
Tros'evnen,
Det er alene evnen til at tro, der er grundlaget for alle former for religion, uanset om man tror på pengene, privatbilisme, og alt muligt andet. Deraf diverse sekter, partier, foreninger m.m.
Med venlig hilsen