Star Wars-fans tror på ‘Kraften’

‘Brug kraften Luke.’

Ordene bliver sagt i filmskaberen George Lucas science-fiction-eventyr ’Stjernekrigen’ fra 1977.

Filmen som suger sine seere ind et fantastisk univers med rumvæsner, lasersværd og den mystiske religiøse magt ’Kraften’.

Når folk går ud af biografen, er de fleste nok ikke i tvivl om, at kraften er et stykke fiktion opfundet af George Lucas.

Men nogle fans er overbeviste om, at ‘Kraften’ rent faktisk eksisterer – de såkaldte jediister.

Tror kraften kan hjælpe dem i hverdagen

Jediisterne tror ikke, at figurerne fra Star Wars eksisterer. Men de er alligevel overbeviste om, at den magiske guddom ‘Kraften’ kan hjælpe dem.

»Langt de fleste af os ved som udgangspunkt, at ‘Kraften’ i Star Wars er fiktion. Men jediisterne tror på, at ‘Kraften’ findes i den virkelige verden,« siger Markus Davidsen.

Han er ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Med udgangspunkt i jediistiske web-sites har han forsket i jediisternes religion samt deres gøren og laden.

‘Kraften’ er en guddommelig magt

Den religiøse retning – der især er udbredt i USA, Canada, England New Zealand og Australien – er inspireret af de religiøse idéer, som kommer til udtryk i Star Wars.

Et eksempel på de idéer findes ifølge Markus Davidsen i den første film:

Helten Luke Skywalker skal hen mod filmens slutning ødelægge den store rumstation ‘Dødsstjernen’ ved at ramme den helt rigtigt med laserskud fra sit rumskib. En umulig mission som alligevel lykkes, fordi han slår rumskibets computer fra og lader sig fylde og guide af ‘Kraften’.

»Scenen viser, at der i Star Wars-universet er en tro på, at ‘Kraften’ er en form for ikke-personlig guddommelig magt, der kan hjælpe. Og det er den tro, jediisterne tager ud af filmen og ind i deres egne liv,« forklarer Markus Davidsen.

Jediisme er en rigtig religion

Der er altså tale om en ‘rigtig’ religion. I hvert fald hvis man følger Markus Davidsens definition på en religion som noget, der indeholder følgende tre ting: En tro på at der findes væsner eller magter, der er overmenneskelige. At det, at magterne eller væsnerne er overmenneskelige, betyder, at de har indflydelse på menneskers liv. At væsnerne eller magterne ikke kan ses ved hjælp af videnskab eller det blotte øje.

»Jediisterne tror på, at ‘Kraften’ ikke er en fiktiv ting, men noget der findes i den virkelige verden og kan hjælpe mennesker, men ikke ses. Derfor kan jediismen betragtes som en religion,« siger Markus Davidsen.

Religionen opstod på Internettet

Jediismens oprindelse fortaber sig i stjernetåger.

Men der er ikke meget, der tyder på, at den kan være opstået lige efter premieren på den første ’Star Wars’-film. I den første film – ‘Stjernekrigen’ fra 1977 – var der nemlig ikke meget religion. Først i 1980, da ‘Imperiet slår igen’ fik biografpremiere, opstod der et potentiale for at basere en religion på de religiøse idéer fra Star Wars-universet.

I ‘Imperiet slår igen’ introduceres den lille, grønne, vise jedimester Yoda.

Han forklarer blandt andet helten Luke Skywalker idéen om, at ‘Kraften’ både indeholder en mørk og en lys side.

Og at der er tale om en overmenneskelig magt, der kan vejlede folk, der tror på den.

»Mange fans har været berørt af de religiøse idéer. Men en egentlig religion opstod først, da internettet for alvor blev udbredt i midten af 1990’erne. Internettet gjorde det nemlig muligt for spirituelle Star Wars-fans at finde sammen i fællesskaber,« siger Markus Davidsen.

Han fortæller, at det første jediisme-website blev lavet i 1996. Men det behøver ikke betyde, at jediisterne ikke tidligere har troet på ‘Kraften’.

»Jediisterne siger selv, at de har været ‘jedi’, siden de så Star Wars i 1980’erne og blev fascinerede af ‘Kraften’. Mange af dem så filmene, da de var 10-12 år og er derfor nu i 40erne,« siger Markus Davidsen.

Jediister vil bare meditere og diskutere

I dag findes jediisterne ikke kun på internettet. I USA har de dannet fysiske grupper, der mødes fast både lokalt og ved store nationale sommermøder. Typisk for at diskutere og meditere, men også bare for at hygge sig sammen.

Det til trods er der ikke tale om en ensartet religiøs bevægelse. Der findes mange forskellige grupperinger og ingen central organisation, som man kender det fra for eksempel den danske folkekirke.

Jediisterne tror på, at ‘Kraften’ ikke er en fiktiv ting, men noget der findes i den virkelige verden.”

p> – Markus Davidsen

»Der er ingen ‘pave’ eller biskop, der kan udtale sig på hele jediismens vegne. I virkeligheden vil de fleste jediister ikke skabe en religion. De vil bare være spirituelle grupper, der mødes for at meditere og diskutere jediismen,« siger Markus Davidsen.

Enkelte grupperinger forsøger imidlertid at efterligne almindelige religioner og være hierarkiske.

»De har for eksempel præster, der kan udføre vielser. Men det er et mindretal, der gør det,« siger Markus Davidsen.

En ny type religion

Jediismen kan altså uden de store problemer kaldes for en religion. Men den tilhører en ny type af religioner, som Markus Davidsen foreslår, vi begynder at kalde for ’fiktionsbaserede religioner’.

»Ud fra et religionsvidenskabeligt synspunkt er alle religioner lige relevante at studere og undervise i. Derfor er det ikke et argument, at jediismen er baseret på en fiktiv tekst,« siger han.

Men netop fordi jediismen åbenlyst baserer sig på fiktion, er den en særlig slags religion.

»Det, jeg kalder for ’fiktionsbaseret religion’, er en type religion, der er baseret på en fiktiv tekst. Star Wars er tænkt som fiktion og markedsført som fiktion. Der er altså tale om en religionstype, som har et helt andet ophav end de traditionelle religioner, ved at en fiktiv tekst er dens ophav,« forklarer han.

Som andre eksempler på fiktionsbaserede religioner nævner Markus Davidsen religioner baseret på J.R.R. Tolkiens bøger om ‘Ringenes Herre’ og filminstruktøren James Camerons storfilm ‘Avatar’.