I gamle dage var sex uden for ægteskabet "noget skidt".

En forsker har nu undersøgt, hvordan man i 1800-tallets landsbyfællesskab holdt styr på de unges lyster og følelser, så de endte med at få deres børn i et 'fornuftigt' ægteskab.

Uægte børn og uheldige forelskelser kunne nemlig gå hen og blive en alvorlig byrde for landsbyen.

Unge og voksne fik derfor fortalt historier om, hvor galt det kunne gå, hvis man gav sig hen til lidenskaben. Man sørgede også for, at unge igennem sanglege fik lidt afløb.

»Nogle af de her lege kunne være ret frivole. Man lagde for eksempel en ung kvinde og en ung mand på et bord sammen. De andre unge skulle så ælte dem sammen, indtil de synes, man havde nået grænsen (se video herunder red.). På den måde havde legene en ventilfunktion, som gav dem mulighed for at afreagere,« siger forsker og leder af Danske Folkemindesamling Else Marie Kofod, som har skrevet en forskningsartikel om emnet.

Landsbyen var afhængig af fornuftige ægteskaber

Unge i landsbyerne fik sandsynligvis færre uægte børn end de unge, som arbejdede på de store herregårde. Sådan ser det i hvert fald ud i de kilder, som forskerne har gransket.

På herregårdene var der nemlig ikke så meget opsyn med, hvem der var lune på hvem, men i landsbyerne blev de unge holdt i stramme tøjler.

Landsbyen var nemlig afhængig af, at alle gårde var besat med en husbond og en husmor, og at denne husholdning fungerede så godt som muligt.

»Man hjalp hinanden med større og mindre arbejdsopgaver. Man var på den måde afhængig af hinanden,« fortæller Else Marie Kofod.

Individet havde mindre betydning end hensynet til fællesskabet, og derfor giftede folk sig sjældent af kærlighed.

Unge blev hvert år tildelt en ny partner

Landsbyfællesskabet tildelte hvert år de unge en fast partner, som de skulle følges med til alle fester og sammenkomster i landsbyen, hvor de unge deltog.

Elverpigerne var forførende og løsagtige i de gamle sagn. Ofte var de meget let påklædte og havde lyst løsthængende hår. En elverpige kunne kendes på, at ryggen var hul. (Illustration: Vilhelm Pedersen)

Parrene var ikke kærester og måtte altså ikke gå i seng med hinanden.

»På den måde styrede man, at man ikke blev kærester med nogen, man ikke skulle,« fortæller Else Marie Kofod.

Parringer var således en måde for landsbyen at undgå graviditeter uden for ægteskabet og slagsmål om pigerne. De unge holdt hele tiden øje med hinandens udskejelser. Var der nogen, der knyttede for tætte bånd, så blev de udsat for drillerier, og de blev forhindret i at se hinanden.

»Drillerier er jo en måde, hvorpå man viser, at noget ikke er socialt acceptabelt. De har været med til at sætte grænser for, hvor langt man kunne gå,« fortæller folkemindeforskeren.

Parringerne endte dog også indimellem i ægteskab. Men det var forældrene og landsbyfællesskabet, som afgjorde det. Ikke følelserne.

Sex med elverfolk var farligt

Folkemindeforskeren fortæller, at de unge også blev mindet om, hvordan man skulle forholde sig til sex og kæresterier igennem sagn, der blev fortalt over arbejdet eller i stearinlysets skær.

En del af datidens sagn handlede om elverfolk, som forsøgte at forføre og bortføre mennesker. Nogle gange havde elverfolket også sex med dem, de havde bortført.

»Jo længere tid og jo tættere man havde været sammen med elverfolk, des værre gik for det en efterfølgende,« siger Else Marie Kofod.

Indoktrinerede unge var måske lykkelige

Sex med en elvermand eller en elverpige fik de mest alvorlige konsekvenser. Det betød næsten altid, at man døde eller blev sindssyg. De unge fik på den måde at vide gennem folkesagnene, at sex uden for de rammer, som landsbyen havde fastsat kunne få forfærdelige følger.

»Man har været mere eller mindre indoktrineret med, at det der fungerede, var ægteskabet,« siger forskeren.

I dag vil mange af os nok synes, at datidens kærlighedsliv må have været kedeligt og frygteligt. Else Marie Kofod mener dog ikke, at unge dengang nødvendigvis oplevede det sådan, da man kan have haft en helt anden opfattelse af, hvad et godt kærlighedsliv var, end vi har i dag.