Sådan fik alle stemmeret
GRUNDLOVEN: For 150 år siden måtte kvinder, fattige og tjenestefolk ikke stemme ved folketingsvalg. En video fortæller, hvordan demokratiet kom til at omfavne alle borgere over 18 år.

I vore dage kan alle danske statsborgere over 18 år stemme på den politiker, de helst vil repræsenteres af i Folketinget. Men rejser vi 150 år tilbage i tiden, var det langt fra alle, som måtte stemme.

Kun mænd over 30 år med egen husstand havde stemmeret. Det betød, at kvinder, fattige og tjenestefolk pænt måtte blande sig uden om det danske demokrati.

De velhavende – som var primus motor, da Danmark fik grundlov og demokrati i 1849 – ville nemlig helst undgå, at de fattige arbejdere og husmænd fik repræsentanter i Folketinget. For hvis de fattige først fik magt, ville det sandsynligvis gå ud over samfundets rige borgere.

I videoen herover fortæller arkivar og forsker Christian Larsen fra Statens Arkiver (Rigsarkivet), hvordan det alligevel lykkedes at lukke flere danskere ind i demokratiet, så vi fik det demokrati, vi kender i dag.


Denne video blev bragt på Videnskab.dk første gang 5. september 2011.

 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker