Så meget bedre er det for miljøet at spise insekter
Ny, dansk forskning kommer for første gang med præcise tal for, hvor meget mere miljøvenligt det er at spise insekter i forhold til kyllinger. Det giver helt ny dybde i forhold til at forstå, hvor gavnligt det kan være for miljøet at spise insekter, siger forsker.
insekter mad spise godt for miljøet co2

Hvis du vil gøre noget godt for miljøet, kan det være en god idé, at du vænner dig til at spise insekter. De forurener nemlig langt mindre end de fleste former for husdyrproduktion. (Foto: Shutterstock)

Produktion af husdyr står for cirka 15 procent af verdens drivhusgasudledning, og husdyrproduktionen forurener desuden både jorden og vandet i omgivelserne.

Derfor må vi nok vænne os til at skifte bøffer og koteletter ud med fårekyllinger og melorme, for insekter er ikke nær så skadelige for miljøet.

Historien kort
  • Det belaster miljøet langt mindre at producere fårekyllinger i forhold til kyllinger.
  • Dog skal fårekyllinger fodres med lokale råvarer for at belaste miljøet mindst muligt.
  • Der er et stort potentiale i insektfarme, mener forskere.

Nu viser ny forskning i hvert fald, præcist hvor meget bedre det er for miljøet at opdrætte fårekyllinger i stedet for kyllinger.

Blandt andet kan CO2-udledningen ved at avle fårekyllinger være 75 procent mindre end ved produktion af kyllinger, og vandforbruget kan være blot det halve.

Samtidig er insekterne rige på proteiner og indeholder i det hele taget alle de næringsstoffer, man kan forlange af kød.

»Traditionel husdyrproduktion involverer mange miljøbelastninger i form at både drivhusgasudledning og forurening af vand med pesticider og gødning,« fortæller ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Afton Halloran, der netop har afleveret sin ph.d.-afhandling om miljøomkostningerne ved at producere fårekyllinger i Thailand. Hun fortsætter:

»Det er et massivt problem, og hvis vi vil bringe de miljøomkostninger ned, kan insekter være et godt bidrag til både mad til mennesker og til foder til dyr, hvilket, vores studie viser, vil belaste miljøet meget mindre.«

Forskningen er også for nylige kommet ud i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Journal of Cleaner Production.

Ét af kun få studier på området

Lars-Henrik Lau Heckmann er ph.d., faglig leder ved Teknologisk institut og forsker i muligheden for at bruge insekter som fødevarer til mennesker og foder til dyr.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at det er højst relevant og veludført.

Lars-Henrik Lau Heckmann fortæller, at der ikke findes mange studier, som på samme måde er gået grundigt til værks i forhold til at se på, hvor meget insekter kan gavne miljøet, hvis vi begynder at producere og spise dem frem for husdyr.

»Det giver en helt anden dybde i forhold til, hvad vi ellers sammenligner med. Jeg plejer at sige, at opdræt af insekter er 100 gange mere miljøvenligt end opdræt af kvæg, men der findes ikke mange studier, hvor detaljerne i påstanden er grundigt afdækket. Det er de i det nye studie, og derfor er det et godt og vigtigt studie,« siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Forskeren mener også, at studiet peger på et meget interessant område, som han selv også finder utroligt spændende: Nemlig at insektproduktion slet ikke er optimeret endnu.

»Opdræt af insekter er allerede mere klimavenligt end opdræt af andre husdyr, og studiet viser, at de kan produceres endnu mere klimavenligt. Det vil kunne bringe insekternes klimaregnskab endnu længere ned og gøre dem endnu mere interessante som proteinressourcer til både mennesker og dyr,« mener Lars-Henrik Lau Heckmann.

insekter, mad, fårekyllinger, spise insekter

Sammenligning af CO2-omkostningen ved at producere ét kilo insekter eller ét kilo af forskellige former for husdyr. Oksekød og lam koster mest, mens fisk og insekter koster mindst. I Danmark producerer vi kyllinger med relativ lav CO2-belastning. (Illustration: Afton Halloran)

Insekter er ikke særligt krævende

I takt med at der kommer flere mennesker i verden, stiger behovet for mad til de mange munde, som skal mættes.

Den mad kommer ofte i form af kød fra forskellige husdyr.

Desværre er det ikke en gratis omgang at producere kyllinger til køledisken, okse til ovnen eller gris til grillen.

Foruden at forurene vandløb, søer og grundvand med pesticider og sende store mængder CO2 op i atmosfæren kræver husdyrlandbrug også store arealer, som i mange lande betyder, at landmænd omlægger uerstattelig natur til marker.

Med alle de negative omkostninger ved at producere husdyr har interessen de seneste år vendt sig mod insekter, hvor landmænd kan producere meget mere for meget mindre.

»Insekter som kilde til mad er meget mere bæredygtigt end alle andre former for husdyrproduktion. Det skyldes blandt andet, at insekter er ekstremt gode til at omdanne den føde, som de spiser, til kropsvægt, som vi kan spise. Desuden spiser de næsten alt, så deres krav til foder er ikke særligt store,« forklarer Afton Halloran.

fårekyllinger

Thailand er det land i verden, der producerer flest insekter. I alt findes der 20.000 insektfarme i landet. (Foto: Afton Halloran)

Insekter kan bruges som foder til husdyr

Ser vi et kort øjeblik bort fra tanken om at putte en ristet græshoppe i munden, kan insekter ifølge Afton Halloran primært bruges til at erstatte protein i foder til forskellige husdyr.

Det drejer sig eksempelvis om foder til fisk i dambrug og til kyllinger, som i dag ofte bliver fodret med proteiner fra sojabønner, fiskemel eller majs.

Sojabønner og majs bliver hovedsageligt produceret på store landbrug i Sydamerika, hvor fældning af træer i regnskoven og forurening af vandløb med pesticider blot er to af flere problemer, der er associeret med denne form for landbrug.

»Specielt produktion af sojabønner er forbundet med store miljøpåvirkninger, så hvis vi kan erstatte sojaprotein i kyllingefoder og fiskefoder med insekter, vil der være en stor miljømæssig gevinst at hente,« siger Afton Halloran.

Insektfarme forurener kun halvt så meget

I sin forskning har Afton Halloran undersøgt miljøomkostningen ved at producere ét kilo kylling sammenlignet med produktionen af ét kilo fårekyllinger. Hun har kun kigget på de spiselige dele af både kyllinger og fårekyllinger.

Forskningen er foregået i Thailand, hvor man i specielt den nordlige del af landet har mange insektfarme.

Thailand producerer flest insekter

Thailand er det land i verden med flest insektfarme. I alt findes der mere end 20.000 farme i landet, hvor man producerer alt fra melorme og fårekyllinger til fluer og græshopper. Størstedelen af insekterne bliver spist af thaierne selv.

Ved at undersøge hvert eneste led i processen til at producere et kilo af hvert af de to dyr kunne Afton Halloran afgøre, hvilke omkostninger der er forbundet med dem hver især.

De forskellige led i processen er blandt andet vandforbrug, omkostninger ved at lave foder til dyrene, CO2-udledning, mængden af afføring, hvad det koster at bygge farmene og så videre.

Resultatet af undersøgelsen viste, at det kun udleder halvt så meget CO2 at producere et kilo fårekylling, som det gør at producere et kilo kylling. Tilsvarende kostede det 25 procent mindre vand at producere et kilo fårekylling.

Kan blive endnu bedre

Afton Halloran undersøgte også, hvordan det kan komme til at se ud i fremtiden, når insektfarmene bliver mere industrialiserede.

»Man skal huske på, at landbrugsdyr har haft flere tusinde år på bagen, mens insektfarme stadig er i gang med at blive udviklet. Derfor kan systemet også effektiviseres, så forbruget af vand og udledningen af CO2 kommer endnu længere ned,« siger Afton Halloran.

Ifølge forskerens beregninger kan en insektfarm komme ned på at udlede 75 procent mindre CO2 end en kyllingefarm, og vandforbruget kan komme ned på det halve.

»Derfor er det her et vigtigt studie, fordi vi viser, at insektfarme er meget mere miljøvenlige end andre former for husdyrlandbrug og kan blive endnu mere miljøvenlige,« siger Afton Halloran.

Desuden er kyllinger en af de mindst miljøtunge former for husdyr at producere.

Afton Halloran fortæller, at køer og får koster mest i miljøregnskabet med hensyn til CO2-udledning og vandforbrug per kilo produceret kød. Derefter kommer grise og kyllinger.

»Sammenlignede vi produktionen af et kilo oksekød med produktionen af et kilo insekter, ville forskellen have været endnu større,« forklarer hun.

Behov for ændringer i produktion

Dog stødte forskeren også på en uhensigtsmæssig praksis på insektfarmene, som ifølge hende bør ændres i fremtiden.

På mange insektfarme i Thailand fodrer de insekterne med kyllingefoder for at få dem til at vokse hurtigere.

Kyllingefoder bliver oftest lavet af sojabønner fra Sydamerika, fiskemel og majs, så i den sammenhæng mister insektfarmene noget af deres potentiale for at have en positiv indvirkning på miljøet.

»Fårekyllinger æder mange forskellige ting, så det må være muligt at finde lokale former for foder, som man kan give dem i stedet for. Det kan eksempelvis være forskellige grøntsager eller kassava (stivelse udvundet af maniokplantens rødder, red.), hvilket vil gøre insektfarmene endnu mere miljøvenlige,« siger Afton Halloran.

Insekter smager godt i wok

Afton Halloran håber på, at insekter kan vinde større indpas i specielt Vesten, hvor kødindtaget per indbygger er det højeste i verden.

Hun fortæller også, at mange mennesker nok vil blive overrasket over smagen af eksempelvis fårekylling.

Selv foretrækker hun dem i en wok-ret med citrongræs eller i en ragout.

»De smager fantastisk, men jeg er selvfølgelig også den slags person, der elsker at smage nye ting,« fortæller Afton Halloran.