KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere har udviklet en ny type risplante, som producerer mindre metangas end eksisterende varianter, samtidig med at den producerer mere ris. Det skriver ScienceNordic.
»Med deres varme, vandfyldte jord er rismarker ansvarlige for op til 17 procent af det globale udslip af den potente drivhusgas metan,« skriver det internationale forskerhold bag den nye risplante i en pressemeddelelse.
Ifølge dem er der behov for en ny bæredygtig metode at producere ris på, og det kan den nye risplante være løsningen på.
Forskerne flyttede et regulativt gen fra byg til en konventionel risplante, og ud af det fik de den nye ris kaldet SUSIBA2-77. Planten blev efterfølgende dyrket i Kina, og resultaterne er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.
»SUSIBA2-77 skar metan-udslippet ned på 10 procent af det oprindelige niveau, inden den blomstrede, og helt ned på nul procent efter 28 dage, hvor planten blomstrede,« skriver forskerne, ledet af Chuanxin Sun fra Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala, i tidsskriftet Nature.
Over en tre-årig periode producerede den nye risplante mere ris og afgav betydeligt mindre metan, end andre risvarianter, som man anvender i dag.
Læs også:
Din mad kan blive tre gange så klimavenlig
Sådan påvirker din mad klimaet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams