Politiker-pres får unge til at vælge karriereræs fra

Hvad vi du helst?

• Gå i skole fra du er 5 til du er 25 år og undervejs arbejde gratis for at få et bugnende CV, der gør dig attraktiv for en arbejdsgiver?
  
• Eller vil du efter gymnasiet give det hele fingeren og klare dig med småjobs eller prøve lykken i udlandet?

På konferencen ’Generation målrettet?’ – arrangeret af Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet – har ungdomsforskere netop fremlagt forskning, der viser, hvordan danske unge bliver påvirket af politikernes krav om, at de skal være målrettede.

Det viser sig, at en stor gruppe af unge i Danmark ikke kan se meningen i, at de skal bruge en masse tid og kræfter på at være målrettede. Flere af dem fravælger derfor bevidst karriere- og uddannelsesræset.

»Der er meget fokus på fravær og frafald på uddannelserne. Men der er meget lidt fokus på dem, der vælger fra. Vi kan nu se, at de ikke vil disciplineres, så flere af dem vælger løsninger, hvor de kan bruge deres evner på deres egne betingelser,« sagde professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School.

Unge mener deres egne løsninger er bedst

Professoren fortæller, at nogle danske unge tager til udlandet og prøver lykken i byer som London og New York – for eksempel ved at åbne en restaurant.

Andre betaler for at tage en uddannelse i et andet land, så de undgår de krav om målrettethed, der bliver stillet på de danske uddannelser.

»Nogle ser det som en konsekvens af globaliseringen. Jeg ser det som et bevidst fravalg. De selvbårne unge mener, at deres egne løsninger er mere favorable end at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,« sagde Ove Kaj Pedersen.

Unge reagerer på tre måder

Langt fra alle unge går imod politikernes krav om, at de skal være målrettede, hurtige og tage en uddannelse.

Camilla Hutters, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning, har grundigt interviewet ti fokusgrupper af unge fra hele landet. Det har givet hende et klart billede af, hvad der rør sig.

Hun fortalte på konferencen, at man kan inddele de unge i tre grupper:

1. De målrettede, der gør som der bliver sagt. De går efter uddannelser – typisk på Handelshøjskolen – som de forventer vil give dem jobs med en høj løn. De går efter at få høje karakterer og arbejde meget ved siden af studiet. På den måde gør de sig attraktive for en kommende arbejdsgiver.
   
2. De resignerende, der har problemer med at finde ud af, hvad de vil. De prøver typisk en række korte eller mellemlange uddannelser – for eksempel erhvervsuddannelser eller sosu-uddannelser. Men deres mangel på overblik betyder, at de falder fra og går i stå. De ved, at det bliver forventet, at de er målrettede. Derfor skammer de sig tit over, at de ikke er det.
   
3. De kritiske, der er imod kravet om målrettethed. De ser uddannelse som et middel til at udvikle sig og lære noget. Derfor taler politikerne for døve øren, når de siger, at de kritiske unge skal skynde sig at blive færdige, så de kan tjene penge til dem selv og samfundet. Penge er simpelthen ikke det, der driver de kritiske unge.

Hvor store de forskellige grupper hver især er, kan man ikke konkludere noget om på baggrund af fokusgruppeinterviewene.

Droppede studiet og startede studenterhus

De kritiske unge har en anden mening om, hvad der gør dem glade, end de målrettede unge.

»Jeg interviewede en ung – kritisk – mand, der droppede ud af sit studie for at starte et studenterhus i Odense. Det gav mere mening for ham, end at tage en uddannelse med en masse regler og afleveringer.«

»Fra de kritiske unges perspektiv er det helt forkert, at man skal hurtigt ind på – og hurtigt igennem – uddannelsen. De kender alle eksempler på kammerater, der hurtigt gik i gang med en uddannelse, men som måtte vælge om flere gange.«

»Derfor tænker de, at man først kan lære noget, når man er klar til det og ved, hvad man vil,« sagde Camilla Hutters.

Kravene til unge er større end nogensinde

Aldrig tidligere er der blevet stillet så store krav til unge, som der bliver i dag, hvor 95 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse.

Tidligere behøvede unge ikke at leve op til krav om målrettethed – og det blev ikke forventet, at deres forældre støttede dem i at være målrettede.

»Dengang jeg var ung på landet, blev mange unge landbrugsmedhjælpere. Det blev aldrig udlagt som, at de kom fra en familie, der ikke støttede dem i deres uddannelse. Nej, de kom fra familier, der aldrig havde gjort andet,« sagde Ove Kaj Pedersen, der er født i 1948.