Nyt tema: Virker indsatserne, der skal løse samfundets problemer?

Fedme, diabetes, læsevanskeligheder, hashmisbrug, skizofreni, depression, kriminalitet, arbejdsløshed, dårlig integration. Alle store udfordringer både for samfundet og det enkelte menneske.

Forskere sættes i stigende grad ind for at udvikle de bedste løsninger på den type udfordringer.

De møder de mennesker, deres indsatser skal hjælpe, og de samarbejder med de læger, sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere, som skal udføre indsatserne i virkelighedens verden.

Den type forskning kaldes interventionsforskning og er relativ ny i Danmark. Først i løbet af de seneste 10 år er forskning i interventioner blevet mere og mere efterspurgt inden for det sociale område.

Det er blandt andet, fordi politikerne vil være sikre på, at de indsatser, man bruger mange millioner kroner på, faktisk hjælper.

1. Hvad ved vi allerede?

Dorthe Bleses er professor på Institut for Økonomi, Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Hun er en af de danske forskere, som har forsket mest i netop interventioner, og hun er anerkendt for sin forskning i indsatser til at forbedre børns sprogkundskaber før skolestart.

Hun fortæller, at hvis man, som forsker vil udvikle en indsats, gør man det ud fra eksisterende teori og empirisk forskning, som kan sige noget om, hvad en intervention sandsynligvis bør indeholde.

Forskningen står dermed på skuldrene af tidligere forskning.

Måske findes der allerede udenlandske indsatser, som der er forsket i, og som virker i andre lande.

Det var for eksempel tilfældet, da forskere fra Aarhus Universitet ville udvikle en indsats til at hjælpe børn med angst. Her fandtes allerede et program i Australien, som var meget velundersøgt.

\ Læs mere

Børn med angst får effektiv hjælp af nyt program

Når forskerne har udviklet eller tilpasset en intervention, som, de tror, vil virke, laver de et mindre pilotstudie for at finde ud af, om indsatsen overhovedet kan lade sig gøre.

Forestil dig for eksempel, at en gruppe forskere vil undersøge effekten af at tilbyde en særlig undervisning til pårørende til depressive.

Men når indsatsen pilottestes, viser det sig måske, at de pårørende er så stressede, at de ikke er i stand til at modtage så meget undervisning, som man egentlig havde tænkt. Så må man enten tilpasse indsatsen eller forkaste den. Netop den indsats kan du se frem til at læse om i temaet.

2. Virker indsatsen under perfekte forhold?

Indsatsen vil typisk først blive afprøvet under meget kontrollerede forhold, hvor forskerne selv laver indsatsen og efterfølgende måler, om den har virket. Forskerne vil have en kontrolgruppe for at sikre sig, at en eventuel effekt af indsatsen ikke er opstået tilfældigt og ville være kommet alligevel.

»Hvis man tester en intervention, som skal forbedre børnehavebørns sprog, er det for eksempel vigtigt at være opmærksom på, at alle børn udvikler deres sprog over den periode, indsatsen afprøves,« forklarer Dorthe Bleses.

Derfor skal de børn, som har deltaget i indsatsen, have forbedret sig yderligere sammenlignet med kontrolgruppen, for at man vil sige, at indsatsen virker.

På samme måde skal man have en kontrolgruppe, hvis man vil undersøge en indsats, som skal hjælpe unge med autisme. Det kan du læse mere om i denne artikel:

\ Læs mere

Mindfulness skal hjælpe unge med autisme

3. Fra ‘laboratorie’ til virkelighed

Hvis indsatsen viser sig at have stor effekt – viser det sig for eksempel, at det at læse med børnehavebørn på en bestemt måde, forbedrer deres sprog markant – vil man forsøge at udbrede indsatsen til en større gruppe i den virkelige verden.

»Når vi kommer ud i den virkelige verden – for eksempel i dagligdagen i en børnehave, er det ikke altid, interventionen bliver gennemført på præcis den måde, vi som forskere havde tænkt,« fortæller Dorthe Bleses.

En intervention, som har stor effekt i et kontrolleret studie, har måske ingen eller meget lille virkning, når den gennemføres som del af den daglige praksis for eksempel i en børnehave, på et hospital eller på et jobcenter.

For at undgå at ende ud i det scenarie er det vigtigt at samarbejde med de praktikere, som i sidste ende skal lave indsatsen, fortæller Dorthe Bleses.

»Vi kommer med nogle idéer fra forskningen om, hvad der vil virke. De har en masse viden om, hvordan virkeligheden ser ud i praksis og hjælper med at tilpasse indsatsen, så den passer til en dansk pædagogisk praksis. Hvis vi sætter 200 dagtilbud til at gøre noget, som virker under særlige kontrollerede forhold, men som ikke kan lade sig gøre i hverdagen, så er det spild af alles tid,« understreger hun.

4. Hvad er det helt præcist, der virker?

Ifølge Dorthe Bleses er det vigtigt, når man forsker i interventioner, at man er i stand til at isolere de enkelte dele af en intervention for at undersøge, hvad der helt præcist virker.

Hvis for eksempel en indsats med fælleslæsning i børnehaven indeholder fire konkrete elementer, som skal styrke børnenes udbytte af læsningen, og tre af dem er meget energikrævende, men det er den fjerde, der virker særligt godt, så kan man jo lige så godt fokusere energien på den og droppe de andre.

»For at bringe forskningen videre er det vigtigt at vide mere præcist, hvad er det i det her, der virker,« siger Dorthe Bleses.

Sådan en indsats til unge med skizofreni kan du læse om her:

\ Læs mere

Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt

I temaet kan du lære, hvordan danske forskere som nogle af de første i verden har udviklet og nu skal i gang med at teste en særlig helhedsorienteret indsats til børnefamilier, hvor mor eller far er alvorligt psykisk syg.

En indsats hvor det netop kan være en udfordring at isolere, hvad der præcist virker, hvis det virker.

Når indsatsen ikke virker

Når en indsats bringes ud i virkeligheden og afprøves under virkelige forhold, har man fokus på, om den bliver implementeret på den rigtige måde.

»Der er større og større fokus på at lære noget om den kontekst, interventionen foregår i,« siger Dorthe Bleses.

Viser en intervention – for eksempel en særlig måde at læse med børnehavebørn på – sig ikke at have effekt, kan det måske hænge sammen med, at pædagogerne ikke læser nok med børnene, eller at pædagogerne ikke gør det på den helt rigtige måde.

»For at bringe forskningen videre er det vigtigt at finde ud af, under hvilke forhold interventionen virker, og hvorfor den eventuelt ikke virker,« siger Dorthe Bleses.

I løbet af dette efterår kan du læse om en særlig indsats til at få folk med angst og depression tilbage i arbejde. En indsats som, forskningen viser, ikke hjælper, på trods af gode forskningsresultater fra udlandet.

Selvransagelse: Hvorfor virkede det ikke?

Professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Simon Calmar Andersen er på samme måde som Dorthe Bleses erfaren i interventionsforskning. Som tidligere embedsmand har han desuden en særlig indsigt i bindeleddet mellem forskning, forvaltning og politikere.

Han er enig med Dorthe Bleses i, at det er vigtigt at forstå, når noget ikke virker.

»Hvis man står tilbage med et indtryk af, at det simpelthen bare ikke virker, så vil man ikke gå videre. Men man kan stå tilbage med en idé om, at der gik noget galt undervejs. Det blev ikke implementeret ordentligt. Så vil man analysere, hvorfor det ikke virkede. Måske var måleinstrumenterne ikke gode nok til at måle en effekt. Man kan være på jagt efter resultater, som er meget svære at måle,« forklarer han.

Som eksempel på det nævner han en intervention, han for øjeblikket selv er ved at afprøve. Den handler om at støtte børnehavebørn på 5-6 år i at være mere vedholdende og ikke give op, når der er noget, de ikke kan finde ud af. Tidligere forskning har vist, at det er en vigtig egenskab, når man skal starte i skole.

Her har han og hans forskerkollegaer brugt lang tid på at udvælge de helt rigtige redskaber til at måle børnenes vedholdenhed.

Forskning i eksisterende indsatser

Interventionsforskning kan også handle om at afprøve, om eksisterende indsatser overhovedet har en effekt.

Her er det vigtigt, at man som forsker er helt skarp på sin forskningsmetode, så man er sikker på, at de resultater man får, skyldes interventionen:

I en kommune ligger en skole, som gør noget særligt for at styrke tosprogede elevers læsefærdigheder. De har en særlig intervention til netop de elever.

De tosprogede elever fra den skole klarer sig bedre end elever fra andre skoler i kommunen.

»For at undersøge effekten af interventionen, kan du ikke bare se på den skole, som allerede bruger interventionen og sammenligne med de skoler, som ikke bruger den. At børnene klarer sig bedre kan hænge sammen med mange andre ting. Måske er lærerne bedre, måske er skolen bedre,« forklarer Simon Calmar Andersen.

Derfor er du som forsker nødt til at designe et studie med en kontrolgruppe og en interventionsgruppe og eventuelt afprøve indsatsen på flere skoler.

I det nye tema kan du se frem til at læse om et særligt kursus til nybagte forældre, som flere kommuner tilbyder, og som Socialstyrelsen har bakket meget op om. Desværre viser forskningen, at kurset tilsyneladende ikke virker, på trods af at tidligere forskning har vist god effekt af kurset.

Følg med på Videnskab.dk dette efterår, når vi tager med forskerne ud i virkelighedens verden og møder golfspillende diabetikere, hashrygende gymnasieelever og ledige med depression og angst.

Når vi forsøger at finde ud af, hvad der virker til at skabe god integration. Når vi graver os ned i satspuljen og forsøger af finde frem til, hvilke resultater de mange milliarder kroner fra puljen har givet siden 1990.

Temaet er finansieret af TrygFonden – læs mere om aftalen her.