Nyt Danmarkskort rejser tilbage i tiden
Danske forskere har for første gang udviklet et digitalt landkort, der viser, hvordan Danmarks stednavne og grænser har ændret sig gennem tiden.

For at kunne lave DigDag har forskerne indtegnet og digitaliseret utallige gamle landkort. Her er et kort over Århus Mølle Landdistrikt, som i sidste halvdel af 1800-tallet udgjorde Danmarks mindste kommune. Området bestod kun af tre matrikler - og kun den ene var bebygget. I 1887 blev minikommunen indlemmet i Århus Købstad. (Copyright Kort og Matrikelstyrelsen)

Hjemmesiden digdag.dk lancerer i dag en mindre verdenspremiere:

En gruppe danske forskere har nemlig udviklet et digitalt landkort, som er i stand til at gå tilbage i tiden - og kortet er det  hidtil mest omfattende af sin slags.

»Det lyder måske utroligt, men det er faktisk første gang, at sådan et kort er blevet lavet - også i forhold til udlandet,« siger Peder Dam, som forsker i geografi og historie ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet.

Han er en af forskerne bag projektet, som officielt hedder ’Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi’ – eller i daglig tale ’DigDag’.

Viser ændringer i Danmark de sidste 400 år

Det nye ved det DigDag er, at kortet viser, hvordan Danmarks stednavne, kommunegrænser, regioner, amter, retskredse, kirkesogn og meget andet har ændret igennem de seneste 400 år.

»Kortet kommer især til at fungere som et værktøj for forskere. Men som privatperson kan det også være sjovt at klikke sig ind og finde ud af, hvordan ens hjemby har ændret sig igennem tiden,« siger post doc-forsker Peder Dam.  

Tiden er integreret i kort

For at kunne kortlægge fortidens Danmark har forskerne dykket ned i flere tusinde arkivkasser og gamle landkort. Gulnede kort er blevet indtegnet på computere, og store mængder data er blevet indtastet og digitaliseret.

Det færdige resultat er et digitalt landkort, som dækker perioden fra 1660 til 2012, og når det gælder gamle stednavne går nogle oplysninger helt tilbage til 1000-tallet.

Fakta

DigDag er en forkortelse for 'Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi'.

På digdag.dk kan alle interesserede gratis hente landkort, som dækker Danmark i perioden fra 1660 til 2012 (for nogle områder går kortene længere tilbage i tiden)

De historiske landkort viser, hvordan Danmark igennem tiderne har været administreret i forskellige kommuner, amter, regioner, retskredse, lægekredse, kirkesogn, herreder, len og mange andre administrative enheder.

Herudover indeholder DigDag oplysninger om stednavne, som rækker helt tilbage til 1000-tallet, ligesom man kan finde fortolkninger af stednavnenes betydning.

Projektet er et treårigt forskningsprojekt, som lanceres 25. oktober 2012 på hjemmesiden.

På den måde kan man eksempelvis få overblik over, hvornår Aarhus har heddet Århus, Arhusan eller Aros, og man kan samtidig finde landkort, som viser, hvordan byen er blevet administreret igennem århundreder.

»Det har altid været et problem for folk, som arbejder med kort, at virkeligheden hele tiden ændrer sig. Det specielle ved DigDag er, at vi har integreret tiden i vores kort. På den måde kan man både se, hvor og hvornår de forskellige ændringer i landkortet er sket. Vi har simpelthen vægtet tiden og geografien lige højt i vores arbejde,« forklarer Peder Dam.

Bygger på kæmpe mængde data

Der eksisterer i forvejen flere tjenester, hvor man kan klikke sig ind på digitale landkort og rippe op i fortidens landskaber. Men det særlige ved DigDag er, at forskerne har indbygget så mange forskellige historiske oplysninger i deres landkort.

I alt dækker DigDag 80 forskellige administrative enheder såsom kirkesogn, retskredse, lægekredse og kommunegrænser, og herudover udgør kortet Danmarks største database over stednavne.

»Man ser selvfølgelig ikke alle enheder og alle årstal på ét kort – det ville være fuldstændig uoverskueligt. Alle oplysninger ligger gemt i en database, og så henter man kort ned, som viser de oplysninger og årstal, som man har brug for,« forklarer Peder Dam.

Kortet hjælper forskere

Men hvad kan man overhovedet bruge et kort over fortidens Danmark til?

Ifølge lektor Peder Gammeltoft skal DigDag primært fungere som et hjælpemiddel for forskere og embedsmænd. Når man skal sammenligne data fra eksempelvis kommuner, regioner eller retskredse kan det nemlig være et stort problem, at grænsen mellem de forskellige enheder løbende har ændret sig.

»Vi kan tage et eksempel ude fra Vestjylland. Fra 1842 til 1967 fandtes der en lang række sognekommuner, som alle blev slået sammen til Nørre Nebel kommune i 1967.  Året efter skiftede den navn til Blaabjerg Kommune, som så levede frem til 2007. Her blev den slået sammen med Blåvands Huk og Varde Kommune og kom til at hedde Varde Kommune,« forklarer Peder Gammeltoft, som forsker i stednavne ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Giver bedre overblik

På hjemmesiden www.digdag.dk kan du finde et kort over din hjemby i netop det årstal, som du ønsker. På den måde kan du se, hvordan stednavne og grænser har ændret sig gennem tiden. (Foto: DigDag)

På den måde kan det være utroligt svært at danne sig et overblik over, hvordan forskellige administrative grænser har ændret sig gennem tiden.

Og hvis ikke man ved, hvilken kommune eller hvilket kirkesogn et bestemt område har tilhørt, kan man ikke finde frem til de rette arkivkasser og data, forklarer Peder Gammeltoft.

»Det er helt oplagt, at slægtsforskere og lokalhistorikere vil kunne få gavn af DigDag. Hvis du f.eks. vil finde oplysninger om en tipoldefar, kender du måske hans fødegård. Men hvis ikke du ved, hvilket kirkesogn gården tilhørte i det år, han blev født, kan du ikke finde frem til den rigtige arkivkasse med hans dåbsattest,« siger Peder Gammeltoft.

Sundhedsforsker har brugt kortet

Han tilføjer, at en række sundhedsforskere også har trippet efter at få fingrene i data fra den nye digitale kortlægning.

»Der er allerede en mediciner, som har fået publiceret en forskningsartikel med hjælp fra DigDag. Hun skulle bruge data fra både sogn og kommuner til en undersøgelse omkring jordemødre. Derfor fik hun en kopi af de dele af DigDag, som dækkede sogn og kommuner, selvom vi egentlig ikke var færdige med projektet endnu,« forklarer Peder Gammeltoft.

DigDag har kostet millioner

Det har kostet omkring 19 mio. kroner at oprette det nye digitale landkort, men Peder Gammeltoft mener, at DigDag-projektet er pengene værd.

»Det har været et dyrt projekt, men nu er opgaven løst én gang for alle. Fremover behøver forskellige forskere ikke hver især bruge månedsvis på at finde frem til korrekte datasæt. Jeg er sikker på, at pengene hurtigt har tjent sig ind i besparet arbejdstid,« siger Peder Gammeltoft.

Enevælde gør arbejdet lettere

Men hvis det er så god en ide med et samlet kort over tidens tand og landets administration, hvorfor findes det så ikke allerede i andre lande?

Fakta

Tidligere blev landkort groft sagt tegnet ved hjælp af blyant, papir, lineal og data fra landopmålinger.

I dag foregår korttegning på computere, og der anvendes typisk en metode som kaldes GIS - (Geographic Information System).

Et GIS-kort er et digitalt landkort, som er tilknyttet en database med forskellige oplysninger om landområdet, som kortet dækker. Databasen kan eksempelvis indeholde data fra landopmålinger, oplysninger om kommunegrænser, regionsgrænser, veje, broer, vegetation og meget andet.

Forskerne bag DigDag har også brugt GIS-metoden.

Som noget særligt har databasen bag DigDag’s kort også tilknyttet oplysninger om tid – altså hvornår og hvor længe et kort over et bestemt lokalområde har gjort sig gældende.

Kilde: Peder Dam

Forsker og geograf Peder Dam har et bud på svaret.

»Sandheden er, at sådan et kort er betydeligt lettere at lave i Danmark end i de fleste andre lande. Helt grundlæggende fordi Danmark geografisk set ikke er særlig stort. En anden fordel er, at Danmark har været en af de mest centraliserede og enevældige lande i Europa. Det betyder, at vi har rigtig mange gode arkivalier samlet ét og kun ét sted - i København. I mange andre lande er der slet ikke ligeså meget styr på arkiverne,« siger Peder Dam.

Kortlægning var detektivarbejde

Selvom der er godt styr på de danske arkiver, har forskerne alligevel stødt på en række forhindringer undervejs i deres kortlægning.

For nogle tidsperioder har der nemlig manglet data for bestemte landområder, eller måske har der været uoverensstemmelser mellem forskellige gamle landkort. På den måde har det været et større detektivarbejde at finde de mest troværdige kilder, forklarer Peder Dam.

»Når man kommer tilbage i tiden findes der typisk kun meget grove kort, og det kan være svært at sige, hvor længe et bestemt kort har gjort sig gældende. Der er vi så dykket ned i skriftlige kilder for at se, om vi har kunnet finde oplysninger om, hvornår der er sket ændringer.«

Ikke alt kan kortlægges præcist

Nogle steder har det dog ikke været muligt for forskerne at klarlægge præcist, hvilket årstal forskellige ændringer i landkortene er sket.

»Som geografer har vi håndteret de her usikkerheder på en helt ny måde. Normalt arbejder man slet ikke med usikkerheder i landkort, for problemet er, at databaserne bag landkort skal bruge eksakte data. Men vi har opbygget vores database, så den kan håndtere ueksakte data,« forklarer Peder Dam.

På den måde kan det eksempelvis være angivet, at en bestemt kommunegrænse er blev rykket i perioden fra 1850-55. Usikkerheden på de fem år skyldes simpelthen, at de historiske landkort og skriftlige kilder ikke præcist klarlægger, hvornår kommunegrænsen blev flyttet.

Det treårige forskningsprojekt bag DigDag er formelt afsluttet efter hjemmesidens lancering, men fremover vil digdag.dk blive vedligeholdt og opdateret af et nydannet konsortium.

 

DigDag er resultatet af et stort samarbejde

DigDag er udviklet i samarbejde mellem Statens Arkiver, Kort & Matrikelstyrelsen, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Kulturarvstyrelsen.

Projektet er hovedsageligt finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har en samlet pris på omkring 19 mio. kr.

Kilder: DigDag.dk, Peder Gammeltoft, Peder Dam

 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker