Norden er barbarisk og fantastisk

Hvalfangst, velstand, eskimoer, askeskyer, lange vintre – og Björk. Det er nogle af de mest almindelige tanker vi får, når vi tænker på det høje Nord i dag.

Men ifølge et nyt forskningsprojekt er gamle stereotype opfattelser af barbariske vikinger, primitiv livsstil og generel uvidenhed stadig i live.

ScienceNordic har snakket med historikeren Sumarliði Ísleifsson fra Reykjavík Academy. Han er en af projektlederne hos INOR, et islandsk ledet projekt, som undersøger kulturelle forestillinger om Norden. (Se faktaboksen til højre).

»Ideen om Norden,« siger han, »har altid været kompliceret og fleksibel, indeholdende godt og ondt, rig og fattig, det amoralske og det beundrede, civiliseret og barbarisk, skiftende i både tid og rum – og aldrig før mere end i dagens hurtigskiftende verden fyldt med klimaændringer og globalisering.«

Efter at have studeret historisk litteratur relateret til det høje Nord, mener Sumarliði Ísleifsson, at det giver mere mening at snakke om mange og forskellige Nord i stedet for et enkelt Nord.

Folk fra Norden var onde barbarer og dyr

I middelhavsområdet var det i antikken almindeligt at tænke, at Norden var et sted fyldt med barbarer og uvidenhed.

Dette brutale billede lever videre i Det Gamle Testamente, hvor Jeremias siger ”HERREN sagde til mig: Fra nord skal ulykken slippes løs over alle landets indbyggere” (Det Gamle Testamente, Jeremias’ Bog, 1, 14).

I oldtiden blev folk fra Norden ofte beskrevet som havende mere tilfælles med vilde dyr end med mennesker. Og disse ideer var ikke kun begrænset til Europa; de var også almindelige andre steder, for eksempel i Japan og Kina.

Umoralsk seksualitet i det ugæstfrie høje Nord

Ideen om det barbariske Nord var usædvanlig langvarig, især med hensyn til det høje Nord – Island, Færøerne og Grønland.

Man mente, at dette område næppe var beboeligt på grund af den ugæstfrie natur, og kulturen og samfundet i områderne blev ofte beskrevet som værende nærmest ikke-menneskelige.

Almindelige beskrivelser af kulturen i det høje Nord lagde vægt på umoralsk seksualitet, heksekraft, barbarisk udseende og tøj, kønslig forvirring (man mente, at de to køn var ens af udseende), små skikkelser, skarp lugt og mærkelig tale – eller helt mangel på samme, da man mente, at mange fra Norden kommunikerede ved at efterligne dyrs lyde.

I 1772 skrev den engelske Thomas Salmon om den nordligste del af Skandinavien, at “den menneskelige race fra dette kolde og sterile klima ser meget forskellig ud fra dem i den sydlige del: menneskene […] har en ringe kropsform med store hoveder og er korte, knap over fem fod i højden; og deres intellekt er meget ringe.”

Disse stereotype forestillinger om det høje Nord levede i bedste velgående i det 18.- og 19. århundrede, forklarer Sumarliði Ísleifsson.

Nordboere var grækerne overlegne

Det står klart, at Norden ikke havde givet det bedste første indtryk.

Men heldigvis var der også positive beskrivelser – endda helt tilbage i oldtiden; de antikke grækere fortalte historier om et nordisk paradis, landet Hyperborea, som angiveligt lå i det høje Nord.

Hyperboreanerne levede på kanten af verden, men alligevel havde de alle de samme fordele som verdens centrum og blev endda betragtet som overlegne i forhold til grækerne.

»Andre forfattere påstod senere, at indbyggerne i det høje Nord var ærlige og gæstfrie, og at deres tro var beundringsværdig og værd at efterligne,« forklarer Sumarliði Ísleifsson.

Romantikerne elskede det vilde Norden

Da den økonomiske og politiske magt steg i Norden i 1800-tallet, begyndte folk at se på regionen som hårdfør, progressiv og demokratisk. Dette stod i skarp kontrast til Syden, som blev betragtet som attraktiv og forførende, men samtidigt svag, gammeldags, autokratisk, korrupt og ustabil.

I det 19. århundrede begyndte romantikerne at definere Norden som et rent og beundringsværdigt sted for frihed, og det høje Nord blev set som hjem for heroisme, maskulinitet og poesi.

Æraens æstetik hyldede den storslåede og endda skræmmende natur i Norden. I stedet for at frygte det barske landskab, svælgede forfatterne i skønheden, beundrede vandfaldene, gletsjerne, de vidtstrakte sletter, mørke skove og grove bjerge og endda også de lange og mørke vintre.

Omkring den tid begyndte de også at rose det høje uddannelsesniveau i de nordiske lande.

»De roste den frie politik og beundrede de store teknologiske fremskridt og den høje livskvalitet folk nød godt af der,« fortæller Sumarliði Ísleifsson.

»Islandsk og nordisk kulturarv spillede en vigtig rolle i denne redefineringsproces.«

Fem stereotyper af Norden

Sumarliði Ísleifsson siger, at mange af de historiske stereotyper og billeder af national identitet, de har studeret – både de positive og de negative – overlever og også trives i vor tid, ikke mindst når det handler om landene i det høje Nord.

I dag er de almindelige stereotype forestillinger om det høje Nord:

• Det utopiske Nord: Folk lever et primitivt og selvforsynende liv i balance med naturen i det høje Nord. Disse ideer er almindelige i dag, når det handler om Island, Færøerne, Grønland og den nordlige del af Skandinavien.
• Det kreative Nord: Folk har et tættere forhold til naturen i det høje Nord i forhold til andre steder og dette skaber trangen til frihed, initiativ og kreativitet.
• Det følelsesløse eller usentimentale Nord: Det er normalt at sætte det kolde, følelsesløse, stille og materielle Nord op mod det varme, følsomme og glade Syd.

• Uklarhed om hvorvidt Grønland og Island var utopiske paradis eller det komplet modsatte, nemlig frygtelige helveder, dominerede beskrivelserne af begge øer indtil slutningen af 1800-tallet.

  Det velhavende Nord: Det høje Nord er et sted, der har en rig kulturarv, mange råstoffer og energi. Dette har haft en indflydelse på moderne, international politik, hvor geografiske og økonomiske supermagter, har forsøgt at tage kontrollen over de naturlige råstoffer i Norden.
• Det grusomme eller umoralske Nord: Livet i Norden er stadig defineret af grusomhed. Dette billede eksemplificeres ved Færøernes hvalfangst, grønlændernes alkoholisme såvel som islændingenes overdrevne forbrug af alkohol og sex og senest den økonomiske nedtur.

Mange forskellige slags Nord, ikke kun én

Som vi kan se, har Norden og det høje Nord fået smidt mange og varierede beskrivelser efter sig i løbet af tiderne. Regionen har bevæget sig fra fattigdom til velstand, fra oplysning til romantikken, fra at være kold og barbarisk til at være varm og venlig.

Disse forskellige nordiske kombinationsmuligheder illustrerer tydeligt den konstante ændring i folks billeder og i de stereotype opfattelser om Norden.

»Alle disse ideer var velkendte i gamle dage og har overlevet til i dag,« siger Sumarliði Ísleifsson.

»Norden er på samme tid Utopia og Dystopia. Vi kan argumentere for, at det måske er mere korrekt at tale om mange og forskellige Nord frem for kun ét individuelt Nord.«

© sciencenordic.com Oversættelse: Julie M. Ingemansson