Når forskellige faggrupper skal blive enige om løsninger på uventede problemer bag byggepladsens metalhegn, sker det gennem samme underlæggende dynamikker som hos stammesamfund i Indonesien. Det erfarede ph.d.-studerende i psykologi ved Aarhus Universitet Martin Pedersen under sit to-årige feltarbejde på en dansk byggeplads.
Princippet fra stammesamfundene er kort fortalt, at når man får en gave fra en anden stamme, er man forpligtet til både at modtage den og give en tilsvarende tilbage, hvis man vil opretholde venskabet og det gode samarbejde.
Til forskel fra stammefolkene, der udvekslede materialer såsom skaller og træ, udveksler fagfolkene på byggepladsen tjenester og løsningsforslag.
Du skal give samme værdi, som du får
»Jeg fandt ud af, at samarbejdet forhandles og reguleres ud fra det, jeg kalder ’give-og-tage’-relationer. Disse forhandlinger overraskede mig meget. Jeg opdagede, at man er forpligtet til at modtage og give. Og man er forpligtet til at give i samme værdi, som det man får,« fortæller Martin Pedersen og fortsætter:
»Får én gruppe sin løsning igennem, er de forpligtede til at give den andens løsningforslag plads på et andet tidspunkt. Ellers risikerer samarbejdet at ende i konflikt.«
En generel dynamik i konflikter mellem faggrupper
Denne måde at løse problemer på gælder ikke kun for byggepladser, siger Martin Pedersen. Han fremhæver at lignende studier viser samme tendens:
\ Fakta
Grundreglerne for gavegivning 1. Man er forpligtet til at modtage en gave fra en anden stamme. Afvises en gave, afvises venskabet og alliancen. Det kan føre til konflikter og krig. 2. Modtageren af en gave er forpligtet til at give en tilsvarende gave tilbage for at opretholde harmonien mellem stammerne.
»Det tyder på, at dette er generelt for alt samarbejde på tværs af professioner.«
Uenigheder mellem faggrupper opstår ofte, fordi grupperne har forskellige perspektiver, værdier og interesser, når problemer skal løses, fortæller han.
På byggepladsen havde en arkitekt for eksempel tegnet store vinduer for at give et smukt lys i rummene. Det mente ingeniøren blev for dyrt for varmeregningen.
De uskrevne regler for gavegivning betød, at hvis arkitekterne lod ingeniørernes interesser blive løsningen på problemet, skulle ingeniørerne give noget tilsvarende til gengæld i en anden henseende.
Udveksling af gaver skaber harmoni
Gaveudvekslingen skaber balance mellem faggrupper og dermed harmoni.
En elektriker var for eksempel kommet til at bore for langt ind i en væg og havde boret igennem en smeds jernrør. På den måde stod elektrikeren i gæld til smeden.
Det førte til, at elektrikeren dagen efter placerede nogle kabler på en anden måde end i den oprindelige tegning, så smeden ikke længere behøvede bøje rørene, når han skulle lave disse.
På den måde blev der givet en ’gave’ til smeden, hvorefter der var balance i regnskabet. Blev disse normer brudt, førte det til gengæld til konflikter og modstand parterne imellem.
Gavegivning ændrer bygninger
Normalt forestiller vi os, at alt på en byggeplads er styret gennem tegninger og tidsplaner. Derfor blev Martin Pedersen særligt overrasket over, hvordan forhandlingerne førte til, at selve byggeriet blev ændret undervejs.
»Det havde jeg bestemt ikke regnet med. Med det blotte øje ligner bygningen stadig det, der var planlagt. Men ser man nærmere efter, står en mur muligvis et andet sted, en søjle er blevet flyttet, og lamperne hænger et andet sted,« fortæller han.
På den måde gør gaveudvekslingen en synlig forskel på det færdige byggeri.
Skel til stammefolk, og undgå konflikter
Martin Pedersen fremhæver, at det er vigtigt at benytte gavegivning, hvis man vil opnå et problemfrit samarbejde mellem faggrupper. Gavegivning handler om anerkendelse og identitet, og der skal være balance mellem, hvad man giver, og hvad man tager:
\ Fakta
Vi følger stammefolks logik i hverdagen Dynamikker for gaveudvekslinger spiller en stor rolle i familier, venskaber og kæresteforhold. Hjælper man en ven med at flytte, forventer mange pizza eller vennens hjælp fremover som tak. Det samme gælder, hvis man giver en omgang i byen, en gennemtænkt fødselsdagsgave eller en god massage.
»Hvis man blankt afviser en anden parts perspektiv på tingene – så giver man heller ikke noget igen, og så kan der opstå konflikter,« siger Martin Pedersen.
Ønsker man at skabe skabe et gnidningsfrit samarbejde er én af måderne derfor at skele til, hvordan stammefolkene skabte harmoni mellem stammerne.
Og det var altså ved at gå på kompromis og acceptere, at man nogle gange skal give og andre gange tage.
Antropologer arbejder blandt andet på at finde paralleller mellem f.eks. moderne og primitive samfund.
Læs for eksempel artiklen Spindoktor = heksedoktor.
\ Gavegivning i stammesamfund
Antropologen Marcel Mauss beskrev gavegivningen i bogen ’Gaven’ fra 1925.
Han opdagede at udvekslingen af objekter mellem stammer i Polynesien og Melanesien byggede relationer mellem dem.
Stammerne var afhængige af hinanden, da de havde brug for nye gener og adgang til for eksempel fisk og træ. Gavegivningen sikrede, at denne udveksling fandt sted i harmoni.
