Skal gymnasieelever have karakterer for at være innovative?

Med angst, stress og sved kæmper gymnasieelever for at huske fakta og formler, når eksamen nærmer sig.

Men i fremtiden skal de måske også anstrenge sig for at blive gode til at arbejde sammen og bruge de forskellige fags viden til at løse praktiske problemer til gavn for andre.

Et nyt skema skal nemlig gøre det muligt at måle gymnasieelevers innovative evner, forklarer forskeren bag et nyt projekt, Jan Alexis Nielsen, som er postdoc ved Københavns Universitets Institut for Naturfagenes Didaktik:

»Vi står nu med et redskab, der på sigt kan bruges til at vurdere gymnasieelevers innovationskompetence inden for de traditionelle fag. Redskabet kan bruges til at skabe undervisning, der fremmer elevernes evne til at arbejde innovativt og til at give karakterer.«

Endnu ikke klar til brug

Bliver du nervøs? Så slap bare af. Redskabet er ikke færdigt.

Det første, der bliver lavet, er en håndbog, som kan hjælpe lærerne med at evaluere elevernes innovative kompetencer. Derefter skal der laves en bedømmelsesvejledning, som er præcis nok til, at lærerne kan give karakterer.

Andre forskere på området er dog ikke begejstrede for at sætte tal på innovationsevner. Innovation er nemlig ikke en personlig egenskab, der kan måles, mener de.

»Der er ved at opstå en testkultur, som vi ikke har haft i Danmark før. Men innovationsevne er ikke nødvendigvis en menneskelig egenskab. Det handler også om konteksten såsom opgavens form, indhold og vilkårene for at søge viden og samarbejde,« siger lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, Birthe Lund, som forsker i læring, kreativitet og innovation.

Innovative elever mestrer fem underkompetencer

Innovation handler om at kunne bruge sin viden til at nytænke og løse praktiske problemer til gavn for én selv eller andre, fortæller Jan Alexis Nielsen.

Gymnasieeleverne skal derfor ikke blot sidde i hestesko og række hånden op foran støvede tavler.

At bedømme studerendes evner kræver, at de arbejder med at løse problemer fra det virkelige liv, forklarer han.

For eksempel at udvikle et stimulerende legerum til en børnehavne ud fra viden om arkitektur og pædagogik, siger han.

Her kan læreren bruge det kommende vurderingsredskab til at bedømme elevernes innovative evner inden for fem områder:

• Kreativitet – evnen til at fortolke en opgave selvstændigt, udvikle på ideer og vælge de bedste ud
  
• Samarbejdskompetence – evnen til at arbejde sammen med mennesker, være rummelig og bevidst påtage sig forskellige roller i samarbejdet
  
• Navigationskompetence – evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave
  
• Handlekompetence – evnen til at få ting til at ske og modet til at løbe en risiko
  
• Formidlingskompetence – evnen til at formidle det færdige projekt på en overbevisende måde

Under hver kompetence ligger tre færdigheder med en række tegn, som lærerne kan se efter, mens eleverne knokler i deres grupper. Dem kan du læse mere om i boksen under artiklen.

Sådan blev redskabet til

Arbejdet med at gøre innovationsevnen målbar er en del af projektet ’Gymnasiet tænkt forfra´, hvor seks gymnasier skal nytænke uddannelsen, så man skaber mere innovative elever.

Jan Alexis Nielsen har lavet interviews og fokusgrupper med 27 lærere fra projektet. Mange af dem havde mere end tre års erfaring med innovationsfremmende undervisning fra et tidligere projekt kaldet ’Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden’.

Disse ’ekspertlærere’ blev stillet spørgsmålet: »Hvordan kan man se, om elever udvikler deres innovative evner i undervisningen?«

Efterfølgende tematiserede og sammenfattede Jan Alexis Nielsen lærernes idéer til det kommende redskabs kompetencer og tegn. Det gør redskabet nemt at anvende, mener han:

»Denne fremgangsmåde er en god idé, fordi slutresultatet er så bundet til praksis. Det er lærerne selv, der har formuleret de her tegn,« fortæller han.

I forhold til om det er videnskabeligt at basere et vurderingsredskab på læreres udsagn, siger han:

»Som al forskning i praksis er mine resultater funderet i empiri. I dette tilfælde lærernes forståelser af, hvordan man kan vurdere elevers kompetencer til at arbejde innovativt. Min rolle er så at finde de tematiske aspekter og holde resultaterne op imod andre forskeres resultater«

Karakterer skaber ny undervisning og engagerede elever

Men hvorfor skal en del af elevernes karakterer afspejle deres innovative evner? Det skal de, fordi det engagerer lærerne til at skabe en anderledes undervisning, mener Jan Alexis Nielsen:

»Politikere har længe kaldt på innovationsfremmende undervisning. Men elever og lærere går først op i det, når det bliver vurderet til eksamen. Undervisningen bliver meget ofte rettet ind efter, hvordan der vurderes til eksamen.«

»Ønsker vi en innovationsfremmende undervisning i gymnasiet, må vi kreditere det.«

Som en bonus skaber det engagerede elever, når undervisningen er autentisk og anvendelsesorienteret:

»At lade elever udvikle og bruge deres viden i innovative processer kan skabe mange positive bi-effekter. Det skaber engagement, når eleverne kan se, at det, de laver, har værdi uden for skolen.«

Han understreger, at mange af de innovative evner allerede fremelskes på gymnasiet, og at hans arbejde skal bidrage til at vise elevernes udvikling af kompetencer på en valid og pålidelig måde. Det kræver eksamensformer, hvor gymnasieeleverne arbejder om at løse virkelige problemer, og hvor lærer og censor kan observere deres kompetencer, siger han.

Innovation er ikke en personlig egenskab

Men man kan ikke måle en persons innovative kompetencer objektivt, understreger lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, Birthe Lund, som forsker i læring, kreativitet og innovation.

»Hvad hvis en elev er rummelig og har en masse idéer, men er i en gruppe, hvor eleven holdes udenfor? Har den elev så ikke ’samarbejdskompetence’?« spørger hun retorisk.

Samme skepsis har lektor ved Syddansk Universitet, Torben Spanget Christensen, som forsker i læring, undervisning og innovation i gymnasiet:

»Innovation er ikke en personlig kompetence. Det er en aktivitet, som finder sted i et miljø, hvor man arbejder med at perfektionere ting. Jeg synes, kæden springer af, når man nærmest taler om innovationsevne som en kognitiv struktur hos den enkelte.«

Han mener ikke, at skemaet måler en innovationskompetence:

»Det er lavet er rigtigt godt, men det er ikke innovation, man bedømmer. Meget handler for eksempel om samarbejde, hvilket selvfølgelig er vigtigt for at skabe noget innovativt. Men samarbejde er jo ikke det samme som innovation.«

Det nye værktøj kan derfor ikke sætte tal på innovationsevnen, mener han. Men det kan bruges til at bedømme elevernes evner til at indgå i de aktiviteter, som kan føre til innovative løsninger. Så længe man husker, at det ikke er innovationsevnen, man måler, understreger han.

At måle innovation kan bremse kreativitet

Begge forskere mener, projektets metode er god og roser skemaet for at udfolde kernen af, hvad innovation består af. Men Birthe Lund mener ikke, at man er kommet tættere på at måle innovationsevnen. Der mangler nemlig en facitliste til at bedømme, om løsningerne er innovative:

»Den store udfordring er, hvordan læreren skal vurdere, om elever kommer frem til en innovativ løsning og et godt samarbejde. Det vil altid blive ud fra lærernes egne holdninger og viden.«

At give karakterer kan i stedet have en væsentlig slagside, mener hun:

»Faktisk kan det at teste begrænse elevers evne til at være kreative og nytænkende, fordi de retter ind efter, hvad de bliver testet for og lærerens forventninger.«

Torben Spanget Christensen mener ligeledes, at vurderingen vil bygge på lærerens personlige mening. Han understreger, at en vigtig del af innovation er at skabe noget nyt til gavn for andre, og det kræver en refleksion om, hvilken forbedring fornyelserne medfører for hvem.

Hvornår noget er innovativt er nemlig forskelligt fra sted til sted og er påvirket af normer og værdier.

Faktisk kan det at teste begrænse elevers evne til at være kreative og nytænkende, fordi de retter ind efter, hvad de bliver testet for og lærerens forventninger

Birthe Lund, lektor, Aalborg Universitet

»I erhvervslivet kan nytten være, at man tjener penge til sit firma, men i gymnasiet må der være en mere etisk og humanistisk vinkel, hvor man diskuterer, hvad nytten er, i det man udvikler, og hvem der får gavn af det,« siger han.

En rigtig, men generel kritik

Jan Alexis Nielsen er enig i, at redskabet hverken kan måle innovation, eller om eleverne reelt skaber noget innovativt. Men det måler vigtige kompetencer for at arbejde innovativt, siger han:

»Redskabet kan bruges til at vurdere innovationskompetence i den forstand, at det kan hjælpe til at bedømme elevers fremskridt inden for en række delkompetencer, som, lærerne mener, er i spil i innovative processer.«

»Tanken er, at de i de enkelte fag skal lære nogle måder at arbejde på, som kan føre til noget innovativt. Det er ikke sådan, at de skal lave noget helt vildt nyskabende, få patent og tjene en masse penge.«

»I den proces er jeg meget enig i, at det her er essentielt for gymnasier, at eleverne lærer at gøre sig etiske overvejelser i deres løsninger.«

Jan Alexis Nielsen er både enig i, at innovationsevne ikke kun er en personlig egenskab, og at lærernes holdninger vil afspejles i vurderingen. Men sådan er det altid, siger han:

»Det er ikke så forskelligt fra, at man sætter tal på forskellige ting, såsom en elevs evne til at fortolke en problemstilling og perspektivere.«

»Der kan sagtens være omstændigheder, som gør det svært at vise, at du har de her kompetencer. Men det er et problem, hver gang vi bedømmer kompetencer. For eksempel når en svagt formuleret opgave gør, at eleverne ikke kan vise deres kompetencer inden for et fag«

Nu skal redskabet gøres klar til brug

Selvom redskabet har sine begrænsninger, fremhæver Jan Alexis Nielsen, at det er vigtigt, at lærerne får nogle fælleskriterier, så de kan vurdere, hvordan elevens kompetencer til at arbejdet innovativt udvikler sig. Opgaven er nu at gøre redskabet pålideligt.

»De næste to år i min forskning vil jeg fokusere på, hvordan vi kan skabe en pålidelig bedømmelsesvejledning. Den kan testes ved at lade lærere observere den samme situation og undersøge, om de kan komme frem til samme vurdering,« siger han.

Frygter du at blive bedømt på din innovationsevne, kan du altså trække vejret roligt et par år endnu. Fremtiden vil vise, om innovationskompetencer skal gives karakter. Men muligheden for det er til stede inden længe.