Lort er mere værd, end man umiddelbart skulle tro.
Faktisk er arkæologerne rigtig glade for at finde gammelt menneske- og dyrelort, når de graver.
»Der er ingen tvivl om, at lort er en uvurderlig kilde til viden,« siger museumsleder og projektleder Lene Høst-Madsen, som leder de arkæologiske udgravninger i forbindelse med metrobyggeriet i København.
Arkæologerne har blandt andet fundet en 500 år gammel lille menneskelort i Lille Kongensgade i København.
Afføring vidner om sundhed, spisevaner og husdyr
\ Fakta
KULTURLAG
Når arkæologer taler om kulturlag, så handler det om jordlag af varierende tykkelse, som er dannet af affald, som mennesker har lagt der.
Læs mere om kulturlag her:
Afføring fra mennesker kan nemlig være en lige så interessant kilde til fortiden som et gammelt potteskår, og derfor bruger arkæologerne gerne tid på at få afføring analyseret med naturvidenskabelige metoder, siger Lene Høst-Madsen:
»Du kan få viden om, hvad de spiste, og hvordan vegetationen var, fordi mange plantefrø går fuldstændig ufordærvede igennem vores system.«
»Det fortæller os også noget om sundhedstilstanden i byen, og hvad de spiste på forskellige årstider.«
Dyrelorte er ifølge arkæologen også interessante, fordi de vidner om, hvilke dyr fortidens københavnere holdt i byen, og hvad de spiste.
Gammelt lort lugter stadig
Afføringen fra fortidens København er nogle gange så frisk, at arkæologerne kan lugte, om der er tale om grise- eller kolort fra 1500tallet, fortæller Lene Høst-Madsen.
\ Fakta
KULTURNATTEN
I forbindelse med den københavnske kulturnat kan man i aften se den 500 år gammel klump afføring på Københavns Museum.
Udstillingen hedder fra ‘Fra Undergrund til fund’, og formålet med den er at vise børn og voksne, hvordan arkæologer arbejder.
Da der i hundredvis af år har boet forholdsvis mange mennesker i København, så har der hobet sig så meget afføring op i kulturlagene, at der her er større chance for, at arkæologerne støder på en velbevaret lort, end der er i byer, hvor der har boet færre mennesker.
Derudover er der generelt gode bevaringsforhold i den københavnske undergrund, som nogle steder minder om en højmose.
Den middelalderlige del af byen ligger, ifølge Lene Høst-Madsen, på gamle vådområder, som så er blevet fyldt op med skrald og skarn.
Fækalierne og skraldet har i nogle tilfælde ligget i så iltfattige omgivelser, at det har kunnet eksistere frem til i dag.
‘Den som stjæler en anden mands lort, han er en tyv’- står der skrevet i en gammel kilde.
\ Fakta
‘Den som stjæler en anden mands lort, han er en tyv’
I 1500-tallets Danmark var lort fra dyr og mennesker et problem i byerne. I København kørte man afføring og skrald ud på Amager.
På landet var lort derimod en vigtig ressource, som man havde brug for i landbruget. Det blev nemlig brugt som gødning på markerne.
Kilde: Lene Høst-Madsen
