Kunst gør det let at lære grammatik

Mange elever lærer aldrig at bruge grammatik i skolen. De lærer godt nok de remser og begreber, som skal hjælpe dem – men de finder aldrig ud af, hvordan de skal bruge deres viden.

Alt det ville se anderledes ud, hvis Danmarks lærere skruede ned for terperiet og satte deres elever til at lave tegnefilm om grammatik. På den måde lærer eleverne nemlig at bruge deres viden til noget praktisk.

Det viser ny dansk forskning, som konkluderer, at elever lærer en masse, når de ser på kunst og skaber kunst i undervisningen. Når vi arbejder med kunst, bliver der nemlig skabt særlige forbindelser i vores hjerner. Forbindelser, der er optimale, når vi skal lære nye kundskaber.

Kunst gør grammatik lettere

Den viden er netop blevet udnyttet i praksis under en række pilotprojekter på danske folkeskoler.

»På en skole i Vejle Kommune brugte vi animationskunst i dansk og matematik. I dansk lavede eleverne korte tegnefilm, som lærte dem nogle grundlæggende grammatiske kundskaber. Filmene skulle handle om en person – ’subjekt’ – der gjorde noget – ’udsagnsord’ – og som havde en egenskab – ’tillægsord’.«

»Både underviserne og børnene kunne bagefter konstatere, at det var nemmere at lære om grammatik på den måde. Eleverne havde ikke engang bemærket, at de have lært noget. Men de kunne huske og anvende grammatikken. Og samtidig havde de haft det enormt sjovt,« siger forskeren bag projektet, Tatiana Chemi, lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Hendes seneste artikel om kunst, følelser og læring er netop blevet publiceret i tidsskriftet ’Psyke & Logos’.

Følelser skaber adgang til god læring

I mange århundreder har vi troet, at vi skal holde følelserne ude af vores hoveder, hvis vi vil lære noget. Vi troede, at vores følelser var nogle ballademagere, som forpurrede vores evne til at tænke klart. Men den nyeste hjerne- og kognitionsforskning afslører noget helt andet.

»Vi havde et helt forkert syn på følelser, da vi troede, at de bare skulle undertrykkes i læringssitutationer.«

»Følelser og kognition hænger nemlig sammen, og vi kan ikke adskille dem. Vi lærer og udvikler os på baggrund af følelser. Er du hjerneskadet dér, hvor følelserne bliver udviklet – i den præfrontale cortex – har du svært ved at anvende din viden og løse konkrete problemer. De hjerneskadede kan godt genfortælle et logisk ræsonnement. Men de kan ikke anvende det, de har lært.«

»Når vi har den viden, bliver kunst interessant at se på i en læringssammenhæng. Vi kan nemlig kun forstå kunst, hvis vi bruger vores følelser og empati. Så kunsten kan åbne en dør i hjernen, så vi får adgang til at lære nye kundskaber, vi kan anvende i praksis,« fortæller Tatiana Chemi.

Vi kan kun forstå film, hvis vi bruger vores empati

Når vi ser på malerier, film og teater eller lytter til musik, bliver vi nødt til at bruge mange forskellige dele af vores hjerne – blandt andet dem, der har med følelser og indlevelse at gøre.

Vi kan kun forstå handlingen i en film, hvis vi sætter gang i et meget indviklet kognitivt arbejde. Vi kan først leve os ind i skuespillernes følelser og motiver, når vi lader vors følelser og indlevelse spille en stor rolle. Det er på den måde, vi kan forstå, hvorfor karaktererne handler, som de gør.

De samme egenskaber bliver aktiveret i hjernen, når vi selv laver en film. En filminstruktør bliver nemlig nødt til at have styr på, hvilke følelser hans publikum skal have, når de ser filmen.

Når børn laver en grammatik-tegnefilm, der skal forstås af andre, bliver deres følelser og empati derfor aktiveret – og døren til brugbar indlæring åbner sig.

Al kunst kan bruges i undervisningen

Tatiana Chemi fortæller, at tegnefilm ikke er den eneste kunstart, lærere kan bruge i deres undervisning.

»Der er et kæmpe læringspotentiale i kunsten – både den kunst, man selv laver og den, man ser på. Vi bør derfor integrere alle slags kunst i hele pensum. Det skal både dyrkes i dansk, matematik og historie,« siger Tatiana Chemi.

Det er op til forskere og lærere at finde måder at integrere kunsten i undervisningen. Tatiana Chemi har selv en række ideer:

• Dansk: Her er teater en god kunstform at inddrage. Særligt hvis eleverne er teenagere, der er i færd med at finde ud af, hvem de er som personer. Eleverne kan spille teater over en bog, de har læst. På den måde lærer de at sætte sig ind en anden persons liv og identitet. De øver sig både i at forstå en historie og at være voksne. Også historiske begivenheder kan ’skuespilles ind’ i elevernes vidensbank, hvis en lærer i historiefaget er frisk på det.
  
• Matematik: At lytte til musik kan – noget overraskende – være en god måde at lære matematik på. Men det kræver, at læreren tydeligt fortæller eleverne, hvordan man kan forstå musik ved hjælp matematik. I musik findes fænomener som rytme, pauser, hastighed, længde og struktur. Alle de fænomener forstår man typisk ved hjælp af matematik.
  
• Naturvidenskab: Mange materialer i billedkunst-lokalet lægger op til naturvidenskabelige udfordringer. For eksempel ændrer ler sig, når man former, tørrer eller brænder det i en ovn. Det kan give eleverne en helt grundlæggende naturvidenskabelig indsigt, nemlig at forskellige kræfter – for eksempel varme – kan ændre et materiale.
  
• At tænke videnskabeligt: I Tatiana Chemis egen undervisning på universitet beder hun sine studerende om at holde igen med at fortolke de malerier, hun viser dem. I stedet skal eleverne træne deres videnskabelige tilgang til verden ved at observere alle detaljerne og nuancerne i maleriet, før de begynder at spekulere over, hvad det betyder.

»På den måde bliver de studerende mere bevidste om, hvornår de observer, og hvornår de fortolker. Det er vigtigt at kunne skelne imellem de to ting, når man bedriver videnskab.«

»Samtidig får de erfaring med at formulere spørgsmål på baggrund af observationer. Jeg kunne tænke mig, at skolen bliver lige så god til at træne børn i at finde spørgsmål som i at give svar. Det er vigtigt, for det er fra spørgsmålene, al udvikling, kreativitet og innovation kommer,« siger Tatiana Chemi.

Kunst skaber motivation i undervisningen

Kunsten træner eleverne i at bruge deres nysgerrighed – og kan man som lærer få den ind i undervisningen, bliver den straks meget mere interessant for eleverne, lyder det fra forskeren.

»Finder eleverne deres egne spørgsmål, vil der ikke længere være brug for motivation – for den kommer af sig selv. Er jeg nysgerrig på noget, er der ingen grund til at motivere. Og det kan kunst i undervisningen hjælpe til med,« siger Tatiana Chemi.

Kunstværker og kunstneriske skabelsesprocesser er komplekse, mangfoldige puslespil, som er meget udfordrende og tilfredsstillende for vores hjerne.

Tatiana Chemi

Også andre forskere kan se perspektiver i forsøgene. Hele projektet får positive ord med på vejen fra Anders Michelsen, der er lektor i kunsthistorie og visuel kultur og forsker i kreativitet og innovation ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

»Jeg synes, det ser rigtigt godt ud. Jeg kan følge de ting, hun siger, og jeg bakker op om, at man aktiverer kunsten i undervisningen. I stedet for at tage på udflugt og se kunsten på Rosenborg, kan man bruge den aktivt – for eksempel til at lave videoer med,« siger Anders Michelsen.

Perspektiverne er opsigtsvækkende

Lektoren mener dog også, at det er en stor udfordring, og at den nye tilgang til læring kan føre uventede perspektiver med sig. Det vil nemlig ændre hele vores verdenssyn, hvis fremtidens danskere lærer, at følelser og logisk tænkning hænger sammen.

En mere følelsesbaseret undervisning i Folkeskolen vil med tiden ændre den måde, vi forholder os til samfundsproblemer, mener han.

»Hvis vi begynder at arbejde med kreativitet uden for kunstens traditionelt afgrænsede sfære, og kreativitet dermed bliver et kollektivt, socialt og institutionelt fænomen, betyder det også, at vores samfund vil ændre sig,« siger Anders Michelsen.

Hvad hvis vi vælger statsminister via følelser?

Hele vores demokrati bygger for eksempel på, at vi ideelt set forholder os til politikernes logiske argumenter. Så hvis følelser skal spille en større rolle i demokratiet, skaber det ifølge Anderes Michelsen store udfordringer.

»Hvis fremtidens danskere begynder at tage for givet, at kreativitet – og hvad der hører med, for eksempel følelser og brug af følelser – er en forudsætning for vitale samfundsfunktioner, ville de funktioner også ændre karakter. Vi ser det allerede inden for politik i dag, hvor følelser og følelsesskabte dynamikker spiller en større rolle.«

»Hvad hvis følelser bliver afgørende for, hvem der er statsminister i Danmark? Så bliver følelserne i forhold til statsministerens mands seksualitet vigtigere end hendes miljøpolitik. Kan vi have et demokrati under de forhold?« spørger Anders Michelsen.

Vi har svært ved at håndtere logik-følelser

Det er ifølge kulturforskeren også et problem, at vi i øjeblikket ikke har de rette redskaber til at forholde os til en verden, hvor følelser, kreativitet og logik er vævet sammen.

»Man taler om det kreative Danmark og om innovation – og det er helt klart vejen frem. Men vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere det. Vi har en naiv idé om, at kreativitet løser alle problemer. Men den skaber altså også nye problemer – og hvis vi forskere ikke har redskaberne til at analysere dem, er de svære at løse,« siger Anders Michelsen.