Annonceinfo

Kampagner om sundhed og livsstil undervurderer os

Oplysningskampagner, der skal få os til at leve sundere og redde klimaet går ud fra, at vi lever usundt eller klimeubevidst, fordi vi ikke ved bedre. Men det er helt forkert.

En undersøgelse af pakistanske familier viser, at oplysningskampagner bygger på den forkerte præmis, at for eksempel usunde familier ikke ved, hvad der er sundt. (Foto: Colourbox)

De fleste af os ved godt, hvilket mad der er sundt, og at vi skal bruge mindre strøm for at redde klimaet. Alligevel forsøger den ene oplysningskampagne efter den anden at oplyse os til det, der bliver betragtet som bedre liv.

Det er professor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC, Bente Halkier kommet frem til efter at have undersøgt oplysningskampagner for blandt andet sundere mad og bedre miljø.

»Gennemsnitsdanskeren har helt styr på hvad der er sundt, og får intet ud af at blive oplyst om det. Folkene bag oplysningskampagner går ud fra at målgruppen tænker som dem selv, og at den eneste grund til deres usunde klimaskadelige livsstil er, at de ikke ved bedre. Men det er helt forkert. Kampagnerne undervurderer borgerne,« siger Bente Halkier.

Kampagner skræddersyet til den uvidende borger

De typiske kampagner bruger 'deficit-modellen', som siger, at borgens uønskede adfærd skyldes et underskud af viden om den rette adfærd.

I sin seneste undersøgelse, har Bente Halkier sammen med lektor Iben Jensen undersøgt dansk-pakistanske familier. I forbindelse med en sundhedskampagne, som var direkte målrettet dansk-pakistanere, der nemt kan få diabetes grundet deres kost, kunne Halkier og Jensen afprøve om kampagnerne rammer et snævert segment bedre.

»Kampagnerne bygger meget på en model, der opfatter borgerne som modtagere af information de tydeligvis mangler, og når de har fået informationen, bruger de den nye vide til at ændre deres liv. Det er ret forbløffende, for det eksisterer slet ikke i afsenderens verdensbillede, at vi ved det hele i forvejen, men vælger anderledes end kampagnerne prædiker,« siger Bente Halkier.

Målgruppebegrebet er forældet

Hun undrer sig over, at målgruppetænkning inden for forandringskommunikation og kampagner ikke har rykket sig meget, mens målgruppetænkningen har flyttet sig inden for medie – og kommunikationsforskning, specialet hvad angår såkaldte kommunikations-brugere.

»Inden for oplysningskampagner opfatter man folk som passive modtagere af information, der er godt for dem. Man ser ikke borgerne som brugere, der for eksempel kan være ligeglade eller fortolke informationen ind i deres dagligdag. Litteraturen arbejder med et forældet målgruppebegreb, som er helt urealistisk i forhold til, hvor oplyste borgere i dag er, og hvordan folk forholder sig til deres hverdag,« siger Bente Halkier.

Fakta

Om undersøgelsen
Undersøgelsen af de dansk-pakistanske familier er foretaget ud fra et kvalitativt studie. Forskerne har undersøgt de danske pakistaneres madvaner, og hvordan de tager højde for sundhed i hverdagen. I alt har 19 danske pakistanere fra 7 forskellige familier deltaget i undersøgelsen. De ligger alle i risikogruppen for at udvikle diabetes II. Deltagerne har medvirket i individuelle interviews, familieinterviews og gruppeinterviews. Interviewene handlede om at spise mad i hverdagen, om relationer til andre i deres netværk og om produktionen af sund mad. Alle interviews blev foretaget i hjemmene hos familierne, og derfor blev der også metodisk inddraget deltagerobservation.

Hun understreger, at hun ikke har undersøgt, hvorfor afsenderne af oplysningskampagner trasker rundt i en gammeldags målgruppetænkning, når snart sagt enhver dansker til hudløshed har oplevet, at blive bombarderet med information, man er fuldt ud opmærksom på i forvejen.

»Men en hypotese kan være, at der ofte er ildsjæle bag kampagner, der slet ikke kan forstå, at sundhed eller miljø ikke er den altoverskyggende ledetråd, man indretter resten af sit liv efter, hvis bare man bliver gjort klar over, hvor vigtigt det er. De synes selv, at det er så vigtigt, at de ikke kan forestille sig, at det ikke er lige så vigtigt for andre,« siger Bente Halkier.

Hverdagen spiller en stor rolle

En af de fejl afsenderne begår er, at de ikke tænker hverdagen og den almindelige tilværelse ind i målgruppen. De ser modtageren af information som et enkelt individ, der råder enevældigt i sin egen verden. Men sådan er der kun få der lever.

»Der foregår en forhandling i hjemmene, som for eksempel kan være, at konen vil have fisk, manden vil have medisterpølse, og børnene vil ikke have grøntsager. Det er en misforståelse at tro, at man kan ændre folks adfærd selv om det lykkedes at ændre et enkelt familiemedlems holdninger. Vores beslutninger som mennesker er meget afhængig af konteksten, forhandlinger og kampe med vores medmennesker,« siger Bente Halkier.

Nogle går op i sundhed - andre er ligeglade

Selv i så snæver en målgruppe som dansk-pakistanske familier er der et væld af forskelle og kontekster. Den mest rammende fællesnævner er, at gruppen er lige så bevidst som alle andre om, hvad der er sund og usund mad. Ved blandt andet at observere og interviewe de pakistanske familier har Bente Halkier opstillet fire idealtyper, som vi alle sammen falder indenfor på forskellige tidspunkter af vores liv.

  1. Den første idealtype er den proaktive engagerede. I denne måde at forholde sig til sundheds-kommunikation på indretter man sin hverdag efter sine sundhedsidealer. Her er man på forkant med viden om sundhed. Her bliver procedurer for madlavning ændret, så der kan laves ernæringsrigtig mad.
     
  2. Den anden idealtype er den pragmatisk praktiske. Her forholder man sig til sundhed ud fra et hverdagsfornuftigt synspunkt. Man ved godt, hvad der er sundt, men tager kun højde for det, når det passer ind i hverdagen.
     
  3. Den tredje idealtype kaldes den ambivalente praktiske. Her er man selvregulerende i forsøget på at spise mere sundt. Men det, der smager godt, ser man også som det usunde. Der er derfor en kritisk tilgang til sundhed, og en opfattelse af at det giver problemer i dagligdagen at følge kostråd.
     
  4. Den sidste idealtype agerer ud fra en ikke-prioriterende praksis. Man ved alt om sund mad, men har valgt at prioritere andre ting højere. Det er smag, livretter og familierelationer, der prioriteres højere end ernæringsrigtig mad.

»Alle har et vist potentiale for at bevæge sig mellem de forskellige grupper. De fleste af os spiser for eksempel anderledes i weekenden end i hverdag. Vores adfærd er utrolig afhængig af konteksten, og disse fire reaktionsmønstre går igen i vores undersøgelser af sundheds- og klimaoplysningskampagner, og de går også igen inden for så snæver en gruppe som dansk-pakistanske familier,« siger Bente Halkier.

Bente Halkiers undersøgelser skal danne baggrund for nye teorier om målgrupper, så det er muligt at erstatte deficit-modellen. Tanken er at bruge den nye viden om brugerne, når myndighederne skal kommunikere om sundhed til befolkningen. Den nye viden giver ganske enkelt et større indblik i deres forskellige udgangspunkter og reaktioner. 

Desuden er idéen om de vidende brugere vigtig. Med den kan man for eksempel målrette kampagner efter at anerkende deres viden og tilbyde idealtype to og tre nye procedurer for madlavning, som er nemme at indføre i en moderne og travl hverdag.

Modernitetssygdomme

Claus Piculell, tank for linket, hvoraf jeg citerer Socialogen Henrik Dahl, med nogle uddrag:

Hvis nationalstaten er som en krop, så har den danske for små ører og for store pegefingre.
(omskrevet, jordforbindelsen mangler)
Man kunne sætte turbo på at lære forskellige fakta (omkring sundhed) inden man belærer forskellige folk.
Fremt for dovenskab (manglende motivation) kunne det økonomiske, sociale, geografiske, og endelig fysiske eller psykiske ,være årsagen til sygdom.
Gratis motionstilbud og rådgivning (for de mindre bemidlede) kunne være et effektiv middel til at spare store udgifter til sygdomsbehandling.
Virkeligheden er kompleks, og der er en verden til forskel, for at påstå og at generalisere, for at påstå, virkeligheden at vide, er at vide, at man ved realitiv lidt.
Virkelig at vise vejen, at søge råd hos dem, der kender moradset.
Virkelig at hjælpe, er at spørge, hvilken hjælp der behøves.
Måske var det en ide, om diverse sundhedsapostle, der så gerne vil opdrage på folket, knyttede "sylten" en stund og lyttede til samme folk.
Der er kort sagt på tide med lidt omvendt oplysning.

Du skal være varsom med at se lyset i dit eget øje, indtil du har set glimtet i den broders!

ät mindre, spring mer ....

Bästa Claus, jag har läst din historia, den är mycket intressant.

Den påminner mig lite om vår numera pensionerade adjungerande "köpe"-professor (köpt av Arla) Stephan Rössner, Danmarks motsvarighet heter Arne Astrup. När Rössner som kallade sig batntningsprofessor, ungefär slankeprofessor, medgav han att han hade haft ett minst 25-årigt misslyckande i sin profession. Hur kan det bli så? Varför misslyckades han att få sina patienter att minska i vikt? Jo, han sa "ät mindre, spring mer"

Claus, har du funderat över ifall din mat var den mest och bäst sunda-nyttiga, du motionerade som om du haft betalt för det, hur kunde du då bli sjuk? Du sitter på en guldgruva av kunskap!

Våra myndigheters råd om vad vi ska äta, hur lite vi ska äta, att mättat fett är livsfarligt ... sen ska vi motionera mera, ännu mera, just för att då förebygger vi sjukdom ...Det är vad vi får lära oss! Det är vad myndigheterna trumpetar ut, de gjorde det för 20-30 år sedan, de gör det fortfarande och i råden ingår bara mer och mer raffinerade kolhydrater, (karbohydrater heter det på norsk, på danska?), mer och mer omega6, mer och mer socker, mer och mer fruktos.... man får fettlever av fruktos. Fråga en fransman vad man tvingar gåsen att äta för att få den feta gåsleverpastejen ... ja, inte är det mättat fett inte, det är spannmål man tvångsmatar gåsen med.

Våra kostråd gör oss sjuka, tyvärr. Nu har danskarna importerat vårt svenska "giftiga" nyckelhål Men det är rätt bra, på ett vis, fast då tvärtom ... köp inget med det gröna nyckelhålet på, så slipper du bli sjuk.

mycket omega6 -> inflammation -> sjukdom

Ove och Claus, så trevligt med initierade svar!

Balansen mellan omega6 och omega3 är mycket viktig. jag tror dock inte att det finns skillnad på den offentliga och officiella uppfattningen i Danmark och Sverige vad gäller kunskap om inflammation och fettsyror. Med andra ord är kompetensen låg-dålig-usel... men kunskap finns!

Man kan kanske säga att balansen bör ligga kring n6-n3 vid 1-2:1 alltså 1-2 omega6 per
1 omega3, så som det förmodligen var - innan industrin, alltså Big Food började mala vitt mjöl och vi började äta enorma mängder vegetabiliska konstgjorda oljor. Som majsoljor och solrosoljor tex, att fritera i, steka i, ha i bröd. Se på solrosolja 250:1 och majs-olja ca 50:1 i förhållande omega6-omega3. Skrämmande relationer!

Kor (köer?) som betar/äter gräs 1,63:1 (från studier vid SLU, Sveriges LantbruksUniversitet) alltså ungefär någonstans mellan 1:2. Man kan mäta sin fettsyrasammansättning ...

Enligt Charlie Serhan, Harvard behöver vi Omega3 metaboliter för att avsluta inflammationer. Vi behöver också hålla våra CRP-värden under 1.0 för att känna oss på säkra sidan vad gäller sjukdomsförebyggande, alltså låg inflammation i kroppen. Man måste hålla inflammation lågt, ssk. den låggradiga inflammation som vi vet leder till hjärta-kärlsjukdom, stroke (propp eller hjärn-blödning), diabetes och Alzheimers och i förlängningen även till cancer.

Arakidonsyra som ingår "gratis" med allt överskott på Omega6 ger upphov till alla olika inflammationsdrivande Prostaglandiner, Leukotriener och thromboxaner.

Förr hade vi en bättre balans av n6-n3 i våra livsmedel (korna åt gräs och laxen som simmade i våra älvar var vild och inte uppfödd på vegetabilier, endast artegen mat sista levnadstiden för att balansera upp kvoten n6-n3 -> vild lax n6-n3 = 1:15, odlad lax 1:5) Förr hade vi heller inte den osunda, hälsovådliga "mat"-industri-produktionen som sätter till alla konsistensgivare och E-nummer för att hindra härskning.

Sammantaget är ämnet gigantiskt, tänk stress och emotioner - men vi vet att kvoten n6-n3 påverkar våra gener - kvoten, den ska ligga där den låg innan maten raffinerades till oigenkännlighet, för kanske 100 år sedan, vi behöver artegen mat, ren mat ->det handlar i förlängningen om modern Epigenetik.

Ikke livsstilssygdomme, men modernitetssygdomme

Rigtig god artikel - og højst tiltrængt for os, der er dødtrætte af at blive betragtet som såvel usunde som dumme.

Der er dog en anden side af problematikken, som artiklen ikke tager op, og som er frygteligt fraværende i den offentlige debat.

Diabetes, fedme, hjerte-kar-problemer oma. ER IKKE LIVSSTILSSYGDOMME, MEN MODERNITETSSYGDOMME !

Jeg skriver det med stort i håb om for en gangs skyld at trænge igennem.

De sygdomme kommer nemlig af den meget svært forskbare, men særdeles virkelige interaktion mellem kemi i mad og medicin (begge dele bredt forstået), genetik, skiftet fra industrisamfund til (stillesiddende) mere eller mindre vidensbetonet samfund, tarmflora, hormoner, og en hel del mere.

Hvorfor tror man ellers, at de nu bekvemt forkætrede fedmeoperationer fjerner diabetes på 14 dage? Taber man sig så meget på så kort tid, eller er det den hormonelle og anden sammensætning i den nu modificerede tarmflora, der er en central del af forklaringen?

Og hvorfor tror man, at fedme og diabetes også eksploderer i Afrika syd for Sahara? Fordi de spiser for meget? Eller fordi de er lette ofre for industri-fødevarer, der er billige (herunder færdigretter og fastfood) men også fyldt med kemi til langt op i halsen? Kemi som måske samvirker med en genetisk og miljøpræget disposition for at hobe fedt op i omgivelser, der ellers har kendt til sult og sjældne måltider gennem lange tider?

Man kan læse mere her i en artikel, som jeg skrev i 2004, men som åbenbart stadig ikke er feset ind hos de toneangivende i forskningen og den offentlige debat:

Omvendt oplysning
Dato: 7/10-04 kl. 16:37
Emne: Sundhed
http://flix.dk/modules.php?name=News&file=print&sid=1107

vh Claus P.

Manglende evidens

Elisabeth Puur. Der er ikke tilstrækkelig evidens for hvordan forholdet bør være omkring omega 6 og omega 3 fedtsyrer., herunder er det ikke dokumenteret, om det har nogen betydning for sundheden ifølge Hjerteforeningen.
Ifølge samme forening mener nogle forskere, at forholdet bør være dobbelt så mange omega 6 fedtsyrer som 3.
I Danmark spiser vi nærmere 10-20 gange så mange omega 6 fedtsyrer som 3.
For at få det fulde udbytte af fedtsyrene bør vi undgå at opvarme disse. Et højt indhold af mættet fedt, kolesterol og vitaminmangel bremser fedtsyrenes virkning ifølge Helse nyt.
Jeg har i dag eftersøgt yderligere forskning i disse problemstillinger hos forsknings chef i Hjerteforeningen Gorm Jensen.
Indtil videre tror jeg, at vi forbruger, må anvende forsigtigheds princippet og bruge de velkendte kost råd, herunder også nedsætte vores indtag af omega 6 fedtsyrer så det har forholdet 1:2.
Flere oplysninger på:
da.wikipedia.org/wikiomega-6-fedtsyrer
Elisabet, tak for din henvisning.

relation omega3-omega6, n3-n6

Intressant uppgift om att omega3 inte tas upp av kroppen eller inhiberas? om man samtidigt äter socker. Var finns mer information om detta?

Att relationen mellan omega3och omega6 är viktig är känt. Den ska helst vara 1:1 n3-n6, men det kan fungera med relationen 1:1-4. Den västerländska människan äter alldeles förmycket omega6

Våra myndigheter premierar detta! kanske för att det finns politik i livsmedel. Vi måste komma ihåg att livsmedelsindustrin, Big Food har mycket makt och det våra myndigheter rekommenderar gör de i samråd med livsmedelsindustrin. Det har skett sedan WW2.

Läs gärna boken "Forskningsfusket, så blir du lurad av kost och läkemedelsindustrin" av docent Ralf Sundberg. Den illustrerar perfekt problemen med "sund" mat och politik. Politik är smutsigt.

Ændret adfærd

Kan folk ændre adfærd, når politikerne får fat i deres pengepung?
Problemet er her at afkast af de ekstra indtægter, oftest overskygger resultatet.
Det skal forstås således, at hvis vi f.eks. halvere vores sukkerforbrug, tager politikerne oftest de manglende penge et andet sted.
Mennesker bliver på den måde lidt ligegyldige over for budskabet om at nedsætte deres sukkerforbrug, der i realiteten er et symptom på forkert kost.
Ved at gøre det mere besværlig at få sukker, sammen med en ændret lovgivning for sukker indhold, vil det give vil det give et langt bedre resultat. Ja endnu bedre hvis det kunstige sødestof Stevia der er uden bivirkninger, kunne fritages for afgifter, således at det blev et reelt alternativ valg, der var på på smags højde med sukker, og som jo ikke belaster tendens til overvægt og sukkersyge.
Vi må simpelthen kræve af vore politikere, at de altid tænker radikale løsninger, også omkring tiltrængte udvidelse af forsknings områder.

Mange målgrupper

Hvilke kommunikationsformer giver bedst resultat, når viden og adfærd er så forskellig.
De fleste mennesker ved f.eks. at fyrfadslys er meget usund, men det er først når de får det fortalt af en autoritet, der f.eks. forklare dem, at de har en diselbil stående i stuen på tomgang, når de brænder disse lys af ofte helt op til 10 lys.
Sådan er det også med sundhedskampagner. Hvordan kan vi på en psykologisk måde få folk til at ændre adfærd, så de også påskønner det?
Folk ved nu også at voldelige spil for børn kan ændre deres empati, men hele vores kultur er præget af den form for underholdning.
Jeg tror desværre, at lovgivning, ofte er den eneste rigtige vej at gå på nogle områder, men vi skal jo også huske, at vi er det bedste eksempel til vores børn og medmennesker for at de får en rigtig adfærd.
Mit eget informations niveau som jeg syntes er høj, er ofte ikke tilstrækkelig. Selv om jeg gør en ihærdig indsats for at følge med, er min viden altid lidt bagud. For ca. 3 mdr. siden fandt jeg f.eks. frem til at vi ikke kan optage omega 3 fedt syrer hvis vi får for mange omega 6 fedtsyrer, hvad danskerne oftest gør. En varer deklaration alene ændre ikke på folks adfærd, ej heller ikke kampagner i tilstrækkelig grad, der er kun lovgivning tilbage, og sådan er det oftest. For at gøre det yderligere kompliceret virker omega 3 fedtsyrer ikke i kroppen hvis vi ca. 2 timer forinden og to timer efter har spist sukker (måske kun 1 time).
Et stort sukkerforbrug i samfundet er symptoner på at vi lever forkert, siden vi fristes af et stort sukkerforbrug. Jeg spiser sjældent sukker fordi min krop ikke hungre efter det, fordi jeg ikke har opbygget dette behov.

Resultatet er ikke spor overraskende

Man behøver bare at tænke på Karen Ellemanns skraldespand med batterier mv, eller Henriette Kjærs overforbrug, mens begge prædikede det modsatte!

Inderst inde ved folk også godt, at viden ikke nødvendigvis omsættes til en ændret adfærd.

På et chefmøde i Miljø- og Energiministeriet foreslog nogle af cheferne at vi skulle lave en oplysningskampagne om den rigtige energi- og miljøadfærd.

Det var mit sagsområde, jeg anså det for spild af tid og penge, men sagde, at der vel ikke var nogen forsamling der vidste mere om emnet end os, det var der tilslutning til.

Da jeg så foreslog, at vi kunne være frontfigurer i kampagnen, og vise de gode eksempler fra vores dagligdag, døde ideen på stedet.

Urealistisk individualisme

Måske den slags kampagner ikke blot er overflødige, men ligefrem kan virke stik imod hensigten? Fordi det opleves som et forsøg på at tvinge folk til at ændre adfærd - og det vil man lige som ikke finde sig i.

Folk reagerer imod at blive undervurderet på den måde - og det er vel egentlig et (mentalt) sundhedstegn, når det kommer til stykket?

Sundhed er ikke kun et spørgsmål om hvad man spiser. En sundhedskampagne kan også være "usund" samfundsmæssigt set - hvis den er lavet på den forkerte måde.

Fejlen er, at man bygger det på en fuldstændig urealistisk form for individualisme, som det også nævnes i artiklen.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

  • 18. april 1864: En hårsbred fra døden

    Man har lov til at være heldig, men når kuglerne fyger om ørerne på én, er det også nødvendigt. Der findes beretninger om soldater, som reddede livet på de mest utrolige måder, til trods for at de blev ramt af et velrettet skud eller af en granatsplint.
    Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk
  • Derfor giver Pharrells musik dig lyst til at danse

    Trommerytmer, der efterlader plads til dansetrinene, giver størst nydelse og lyst til dans, viser ny dansk forskning. Men hvad er det egentligt for noget musik, der får os op af sæderne?
  • Findes der ultimative sandheder?

    TÆNKEPAUSER: Vi kan finde sandheden mange steder og i vidt forskellige former. Men sandheden om naturvidenskabens sandheder er sandelig noget helt særligt.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo