Annonceinfo

Journalister føler, de sælger ud på nettet

Avisernes web-sider afslører, hvilke artikler vi helst vil læse. Det presser og frustrerer journalisterne, der hellere vil skrive om politik end dyr og sex.

Journalister vil gerne skrive om samfundsrelevante ting. Men netavisernes læsere læser især historier om sex og dyr. Det frustrerer journalisterne. (Foto: Colourbox)

Der er sikkert mange, der tager sig til hovedet, når netaviserne igen bringer en historie om silikonebryster eller en nuttet hundehvalp.

For hvorfor skal vi som læsere bruge tid på det? Kunne journalisterne da ikke bare skrive noget andet? Noget relevant og ordentligt?

Sandheden er, at det vil journalisterne hellere end gerne. Det viser en ph.d.-afhandling fra Institut for Kommunikation, virksomheder og informationsteknologier, Roskilde Universitetscenter.

»Journalisterne vælger at lave nogle historier, som de ville sige var under lavmålet, hvis de skulle bringes i avisen,« siger Jannie Møller Hartley, der har skrevet afhandlingen om netnyheder og journalisters forhold til dem.

»Eller også skriver journalisterne netartiklerne på en måde, som de egentlig synes er underlødig journalistik.«

Journalisterne bliver frustrerede

I seks måneder fulgte Jannie Møller Hartley journalisterne på DR’s og Politikens netredaktioner. Og der var det tydeligt, at skriverkarlene ikke altid var stolte af de artikler, de skrev.

»Hvis du ser på, hvad der er de mest læste artikler på avisernes netsider, handler de tit om sex, bryster, dyr og sådan nogle ting.«

»Journalisterne oplever det som en ret stor frustration, at de skal skrive de artikler. De har en række publicistiske idealer.«

»De vil gerne skrive journalistik, der kan oplyse læserne til at blive ansvarlige borgere,« fortæller Jannie Møller Hartley.

Journalister vil hellere skrive om politik

På journalistuddannelserne lærer journalisterne, at deres ideal er at oplyse.

»Så journalisterne vil gerne skrive historier om politik, udlandet og Christiansborg.«

»Men på nettet kan de se, at mange af læserne i virkeligheden ikke gider at have den slags nyheder,« siger Jannie Møller Hartley.

Avisjournalister er mere traditionelle

Det er en ret ny erkendelse for journalisterne. Mange holder da også stadig fast i den ’traditionelle’ tilgang til nyheder.

Ved siden af netjournalisterne sidder nemlig avis-, tv- og radiojournalisterne. De har et helt andet forhold til deres læsere.

Folk bliver ansat til at skrive overskrifter

Journalisterne på aviserne er ikke så afhængige af, om deres artikler med sikkerhed bliver læst, set eller hørt.

Fakta

Nyhedsetnografi er en antropologisk metode, hvor forskeren flytter ind som ’fluen på vægen’ på en redaktion. Der observerer forskeren, hvordan journalisterne træffer beslutninger om nyheder og snakker om nyheder.

Nyhedsetnografien fik sit gennembrud i 1970ernes USA. Der var den med til at skabe en diskussion blandt journalister og forskere: Afdækker vi en objektiv sandhed, når vi skriver artikler? Eller er artiklerne i virkeligheden meget påvirket af dem, der skriver dem?

Derfor laver de i meget høj grad historier, som de selv mener er vigtige for læserne.

»Dagbladene har deres læsere, som betaler via abonnement. Det går ikke så godt for oplagstallene, men det går.«

»Netjournalisterne bliver derimod hele tiden konfronteret med, hvor deres læsere er. Der kommer hele tiden lister over, hvad der bliver klikket på.«

»Faktisk har man ansat folk, der tager sig af at skrive rubrikker, der fænger. Og hvis der ikke bliver klikket nok på en historie, ændrer de rubrikken for at lokke flere læsere til,« fortæller Jannie Møller Hartley.

Netavisen tjener penge på ’klik’

Avisernes netsider kan kun tjene penge, når der åbner en ny side med en ny bannerannonce. Derfor gælder det om at skabe så mange ’klik’ som muligt.

Påvirkningen af journalistikken er tydelig.

»Artiklerne får et mere tabloidt udtryk. Det, jeg har kaldt for ’rubrikjournalistik’.«

»Det er i virkeligheden det, som Ekstra Bladet og B.T. har gjort på deres spisesedler i mange år: Sælger nyheder via rubrikker,« siger Jannie Møller Hartley.

Avis og tv kan lære af nettet

Jannie Møller Hartley mener ikke, at det nødvendigvis er en ulykke.

»Måske er det i virkeligheden bare den type journalistik, man burde lave.«

»’Rubrikjournalistik’ har en negativ klang. Men det går ikke fantastisk godt for nyhederne i aviserne og på tv.«

»Så måske burde de tage ved lære,« siger Jannie Møller Hartley.

Frustrerede journalister søger balance

Som situationen er nu, prøver netjournalisterne både at skrive om politik og give læserne artikler om dyr og bryster.

»På redaktionerne forsøger man at finde en balance mellem, hvad læserne vil have, og det, som journalisterne synes er vigtigt, men som har færre læsere,« fortæller Jannie Møller Hartley.

Dovne hunde

Journalister er nogle dovne hunde og efter at det er blevet et modefag er stor set alt håndværket forsvundet – ejerne af aviserne vil blæse en hat fuld på den gode historie de har udelukkende øjnene rettet stift på bundlinjen. Der til kommer at dem der udelukkende læser deres nyheder på nettet også er dem der bare vil se lidt patter og sportsnyheder.

Dumhed og grådighed er forvandlet nyhedsverden til en omgang overfladisk ligegyldigt fnidder og værdien af det ægte journalistiske arbejde værdsættes ikke længere.

At journalisterne også bliver dummere og dummere ses ofte ved den type artikler de levere – huhej vi skal ud og dække et bryllup gaaabb jeg kan ikke holde mig vågen åh se den røv: Pippas røv stjal billede” – ”Christians patter stjal billede”…

Nej venner det gjorde hverken røven eller patterne – det var jeres evne til at fokusere og løse den opgive i var ude på der forsvandt – som dumme høns evner I ikke at holde fokus rettet mod en begivenhed i mere en 2-3 minutter - alt der udover så slå jeres damefrisørhjerner fra og som små børn glemmer I hvor i er og finder noget i finder mere spændende end den opgave I er sadt til at løse

Journalister er også begyndt at sætte sig selv i centrum – de er nu vigtigere end selv historien og de orker ikke længere at snakke med almindelige mennesker og vælger at interviewe deres kollegaer i stedet for – hvem gider, at snakke med ofret når man kan se på en køn udsendt og hvorfor bruge tid på at hører på hvad folk har at sige under et interview når man nu selv er så skide interessant.

En ledelse der er med for at tjene penge – journalister der er dovne og læser der ikke stiller krav – der er sgu ikke noget at sige til at de ikke kan sælge deres aviser – alle der bare har lidt omløb gider da ikke bruge en mindre formue på at glo på patter eller læse hvad den og den journalist mener.

Artiklerne er blevet forkort og erstattet med store billeder – de dovne hunde ringer til de samme tre ”eksperter” uanset emnet – ledelsen fyrer journalister og ansætter tøsebørn med store patter – og er prisen ok så køber man en håndfuld billeder med en kendt der kysser på den forkerte og bringer billeder over 6 sider hver dag en hel uge – for dette er jo mere vigtigt at vide hvem der kysser på hvem end at læse om den europæiske økonomi og arbejder man med politik så stikker man hovedet ind til ens gamle ven fra robotfabrikken i Århus og skriver så ordret det han fortæller uden at reflektere over det sagte.

I fællesskab beslutter man også hvem man vil frede og hvilke historier der ikke skal bringes med mindre pågældende en dag gør sig upopulær og selv om en minister dør i en anden ministers soveværelse så skrives det kun som en bibemærkning men smider en kendt-for-at-være-kendt trusserne så ryger det på forsiden.

Det er journalisternes egen skyld at folk har mistet tilliden til dem og det er ledelses skyld at ingen gider at købe aviserne - og helt ærligt hvem kan man stole på når journalisterne deltager i tv-shows med dem de skal skrive om - spiser store middage sammen og sidder og drejer historier med spindoktorerne - skuespillere - politikere - journalister - eksperter de er alle næsten umulige at skelne fra hinanden og man sidder hele tiden med den fornemmelse at det hele er bare et stor show de opfører for sig selv så de kan gå rundt og beundre hinanden.

Kaffenklubben i gråzonen

Når man opretter et råd så kræves det at nogle helt specifikke regler følges - Rådes nedsættelse og kommissorium skal nøje beskrives samt dets sammensætning og arbejdsopgaver fremlægges offentligt plus 20 andre minimumskrav der skal opfyldes – dertil kommer at råd normalt ikke oprettes af private. Rådets økonomi skal også fremlægges og der skal afholdes årlige generalforsamlinger med offentligt indkaldelse mv. – Der er i det hele taget el langt række minimumskrav der skal opfyldes før man kan kalde sin kaffeklub for et råd.

Ingen af disse krav levers der op til i Thomas´ kaffeklub og man kan roligt sige at han pynter sig med lånte fjer og puster sig gevaldigt op – formodentligt i håb om at en dag at kunne få fingrene i offentlige midler og presse uvidne folkevalgte til at tage deres hjemmestrikkede bavl alvorligt.

Thomas er ikke formand for et råd – han har dannet en kaffeklub sammen med en flok landsbytosser - ingen af deres undersøgelser er videnskabeligt funderet og de overholder på ingen måde de minimumskrav man vil stille til et råd i almindelighed.

Ingen kender sammensætningen af hans råd
Ingen kender deres økonomi
Ingen kender formålet
Ingen kender vedtægterne
Ingen kender deres arbejdsopgaver
Ingen videnskabelige organisationer deltager
Ingen kontakt til de berørte i telebranche
Ingen…………..etc.

Måske er det han gør måske ikke direkte ulovligt men hans kaffeklub befinder sig i en gråzone

Undskyld sidespringet men jeg er lidt træt af han uforstyrret kan forsætte med at reklamere med hans selvbestaltet råd her på videnskab.dk – Indholdet på hans sider er ikke videnskabeligt baseret eller på anden måde relevant i forhold et forum som dette dertil kommer at han som sagt befinder sig i en gråzone med hensyn til at kalde sig et råd og påtage sig rollen som uvildig i hele teledebatten.

Thomas Grønborgs kritiske journalistik er fraværende...

Thomas Grønborgs indlæg bør ikke stå uimodsagt her. Som det vil fremgå, hvis man søger på ham, har han skrevet en kaskade af medie-spam med ensidigt usagligt indhold om mobilstrålers postulerede effekt ifht helbred. Han henviser til skod-artikler og skod-web-sites - og har lavet sit eget "Råd" - altså den slags råd, som slet ikke kan etableres, med mindre man udnytter sin mulighed for at oprette et web-side - uden at spørge nogen, om de mener, at man er kvalificeret til at stå i spidsen for et råd.

Meget er skrevet om Thomas Grønborg - og hans manglende saglighed og ensidige syn på forskningsresultater. Han har endda indrømmet, at han kun kigger på de artikler, hvor der vises skadelig effekt af mobilstråler... (Sjældent at høre nogen indrømme cherry-picking - men han er formentlig så ubegavet, at han ikke fattede sin egen retorik på området....) Nå - kunne blive ved med at sable denne ufaglærte amatør ned, som virkelig også bliver sablet ned af diverse personer her på videnskab.dk. Han forsøger at komme frem med sit kontroversielle skræmmebudskab, som er i modstrid med den videnskabelige forskning - hvor han nu har mulighed for det, fordi han ikke bliver fjernet af journalister med kritisk sans... Derfor vil man ikke se en eneste artikel skrevet af ham, som er optaget i peer-reviewed tidsskrift - han ville ikke få en chance her med hans uvidenskabelige udsagn..

Her link til en af de mange debatter, som han spammer med sine kontroversielle indlæg:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/mobilstraling-giver-ikke-born-hjernekraeft

I det moderne medie-samfund, er journalister ikke de eneste, der forsøger at sætte dagsorden i medierne. Netkooks som Thomas Grønborg har fået en chance - og det skal vi andre så træls nok høre på igen og igen og igen og igen og.............

Mvh Dorte

Et tegn på liberalismens

Et tegn på liberalismens ufuldkommenhed..

Hvad pøblen læser må jo per definition være det mest vigtige. Men er det nu også sandt?

Journalisrtuddannelse

I diktatursamfund er det jo ikke nogen hemmelighed, hvor hjernevasket journalisterne er. Er man i tvivl, kan man stille ind på Nordkorea. Desværre er det tæt ved det samme, her i den såkaldte frie verden. Efter Watergate blev det bestemt, at det måtte aldrig finde sted igen. I 1970 blev det derfor bestemt ved lov, at journalistuddannelsen blev lagt ind under statsministeriet, og at den kun måtte finde sted på journalisthøjskolen i Århus. ( i 1999 også ved syddansk universitet og på RUK ) Hver enkelt kandidat og lærestanden skulle godkendes af et femmandsudvalg, nedsat af statsministeriet, som på den tid var borgerlig. Andre lande var ikke lige så villige til at høre efter, bla. Chile med de følger det fik for dem. I Sverige var det Oluf Palme det gik ud over.
I dag er det kun journalisterne der har ytringsfrihed i pressen. Samtidig er de hårdt trængt af økonomien.
Efter som journalisterne har overtaget det meste af, hvad der kommer ud af medierne, specielt nyhederne og underholdning, får vi alt set fra den liberalistiske tro. Det er jo ikke kun det, der bliver sagt der har betydning, men også det er ikke bliver sagt. På det seneste, blev medierne fyldt med en masse vrøvl om beskyttelse af grænserne, men meget lidt om, hvad den såkaldte tilbagetrækningsreform kommer til at betyde for dem, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet når de er omkring de 60.

Den undersøgende kritiske journalistik er fraværende

Reelt har vi i DK en journalistisk krise, hvor undersøgende kritisk journalistik er næsten helt fraværende.

Det kan fx ses i dækningen af sundhedsrisici ved mobilstråling. Her er det reglen, at utroværdige "eksperter" og junk science - der ikke finder en sammenhæng mellem mobilstråling og sundhedsskader - tages for gode vare.

Ironisk er det Videnskab.dk der fører an i denne misinformation af befolkningen. Hen over sommer har Videnskab.dk bragt en række stærkt ensidige og helt fordrejede artikler, hvor mobilstråling "frikendes".
Hele approachet er dybt uvidenskabeligt og der er ikke belæg for artiklernes postulater. De studier der refereres til er yderst diskutable og seriøse forskere har påpeget, at de lider af stærke metodiske mangler og at de ikke "frikender". Samtidig omtales andre studier ikke, hvor der er fundet sundhedsskadelige effekter.

Med andre ord er Videnskab.dk stærkt tendentiøs i forhold til dette emne. Man burde forvente sig mere af et medie der kalder sig Videnskab.dk.
Det beklagelige er, at mange andre medier uden nogen form for kildekritik eller selvstændig research brygger videre på historierne fra Videnskab.dk.

Mere info om mobilstråling og den tvivlsomme udlægning af forskningen kan findes her:
www.helbredssikker-telekommunikation.dk

Hør debat om emnet fra Mennesker og Medier

Lasse Jensen havde Jannie i studiet d. 24. juni til en debat om hendes konklusioner med Politikens Christian Lindhardt og Nordjyskes Mikkel B. Ottesen samt Informations Nikolaj Thyssen.

http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2011/06/24092639.htm

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg