Journalister føler, de sælger ud på nettet

Der er sikkert mange, der tager sig til hovedet, når netaviserne igen bringer en historie om silikonebryster eller en nuttet hundehvalp.

For hvorfor skal vi som læsere bruge tid på det? Kunne journalisterne da ikke bare skrive noget andet? Noget relevant og ordentligt?

Sandheden er, at det vil journalisterne hellere end gerne. Det viser en ph.d.-afhandling fra Institut for Kommunikation, virksomheder og informationsteknologier, Roskilde Universitetscenter.

»Journalisterne vælger at lave nogle historier, som de ville sige var under lavmålet, hvis de skulle bringes i avisen,« siger Jannie Møller Hartley, der har skrevet afhandlingen om netnyheder og journalisters forhold til dem.

»Eller også skriver journalisterne netartiklerne på en måde, som de egentlig synes er underlødig journalistik.«

Journalisterne bliver frustrerede

I seks måneder fulgte Jannie Møller Hartley journalisterne på DR’s og Politikens netredaktioner. Og der var det tydeligt, at skriverkarlene ikke altid var stolte af de artikler, de skrev.

»Hvis du ser på, hvad der er de mest læste artikler på avisernes netsider, handler de tit om sex, bryster, dyr og sådan nogle ting.«

»Journalisterne oplever det som en ret stor frustration, at de skal skrive de artikler. De har en række publicistiske idealer.«

»De vil gerne skrive journalistik, der kan oplyse læserne til at blive ansvarlige borgere,« fortæller Jannie Møller Hartley.

Journalister vil hellere skrive om politik

På journalistuddannelserne lærer journalisterne, at deres ideal er at oplyse.

»Så journalisterne vil gerne skrive historier om politik, udlandet og Christiansborg.«

»Men på nettet kan de se, at mange af læserne i virkeligheden ikke gider at have den slags nyheder,« siger Jannie Møller Hartley.

Avisjournalister er mere traditionelle

Det er en ret ny erkendelse for journalisterne. Mange holder da også stadig fast i den ’traditionelle’ tilgang til nyheder.

Ved siden af netjournalisterne sidder nemlig avis-, tv- og radiojournalisterne. De har et helt andet forhold til deres læsere.

Folk bliver ansat til at skrive overskrifter

Journalisterne på aviserne er ikke så afhængige af, om deres artikler med sikkerhed bliver læst, set eller hørt.

Derfor laver de i meget høj grad historier, som de selv mener er vigtige for læserne.

»Dagbladene har deres læsere, som betaler via abonnement. Det går ikke så godt for oplagstallene, men det går.«

»Netjournalisterne bliver derimod hele tiden konfronteret med, hvor deres læsere er. Der kommer hele tiden lister over, hvad der bliver klikket på.«

»Faktisk har man ansat folk, der tager sig af at skrive rubrikker, der fænger. Og hvis der ikke bliver klikket nok på en historie, ændrer de rubrikken for at lokke flere læsere til,« fortæller Jannie Møller Hartley.

Netavisen tjener penge på ’klik’

Avisernes netsider kan kun tjene penge, når der åbner en ny side med en ny bannerannonce. Derfor gælder det om at skabe så mange ’klik’ som muligt.

Påvirkningen af journalistikken er tydelig.

»Artiklerne får et mere tabloidt udtryk. Det, jeg har kaldt for ’rubrikjournalistik’.«

»Det er i virkeligheden det, som Ekstra Bladet og B.T. har gjort på deres spisesedler i mange år: Sælger nyheder via rubrikker,« siger Jannie Møller Hartley.

Avis og tv kan lære af nettet

Jannie Møller Hartley mener ikke, at det nødvendigvis er en ulykke.

»Måske er det i virkeligheden bare den type journalistik, man burde lave.«

»’Rubrikjournalistik’ har en negativ klang. Men det går ikke fantastisk godt for nyhederne i aviserne og på tv.«

»Så måske burde de tage ved lære,« siger Jannie Møller Hartley.

Frustrerede journalister søger balance

Som situationen er nu, prøver netjournalisterne både at skrive om politik og give læserne artikler om dyr og bryster.

»På redaktionerne forsøger man at finde en balance mellem, hvad læserne vil have, og det, som journalisterne synes er vigtigt, men som har færre læsere,« fortæller Jannie Møller Hartley.