Med de nye studieretninger er elevernes valg blevet centrale på en ny måde. Elevernes muligheder for studievalg efter gymnasiet bliver afhængige af, om de senest efter et halvt år i gymnasiet har valgt de fag og faglige niveauer, som de videregående uddannelser stiller krav om.
Hvorvidt 15-16-årige har forudsætninger for at træffe definitive studie- og erhvervsvalg kan i allerhøjeste grad diskuteres. Ikke desto mindre skal valgene tages. Og hvem vælger så hvordan?
Tre tilgange til valg
Forskningsprojektet ‘Gymnasiereform 2005 – professionalisering af ledere, lærere og elever?’ har fulgt den reform af det almene gymnasium, der trådte i kraft i 2005.
Projektgruppen beskriver tre forskellige tilgange til undervisningen, hvad angår de demokratiske og kreative aspekter, som er centrale i formuleringerne af lovens formål
Tilgangene er beskrevet som henholdsvis :
‘Den kultur-demokratiske tilgang’, hvor demokrati (især forstået som deltagerdemokrati), samt kreativitet, (forstået bl.a. som kulturel og kunstnerisk skaben) vægtes højt, og hvor det frie valg opleves som positivt, men stressende. ‘Den teknisk-logiske tilgang’, hvor krav om demokratisk deltagelse og kreativitet opleves negativt, og hvor valg helst skal minimeres eller tilrettelægges så logisk og målrettet som muligt. ‘Den kreativ-strategiske tilgang, hvor demokrati handler om friheden til at vælge, hvor kreativitet forstås som såvel videnskabelse og innovation som kunst, og hvor det at sikre sig gode valgmuligheder entydigt ses som positivt.
Reformen øger ikke forskelle
Vi tænker jo traditionelt, at man skal have orden i sine sager og være færdig i god tid. Men man kan jo godt spørge sig selv, om det er det, der skal til i et moderne arbejdsliv?
lektor Katrin Hjort
»Vi kan se, at på de skoler, hvor eleverne har den mest skolenære baggrund, er det den kultur-demokratiske tilgang og kreativ-strategiske tilgang, der er de mest dominerende. Den teknisk-logiske tilgang finder man nok mere uden for storbycentrene, hvor eleverne måske oftere er den første student i familien og derfor tænker: ‘Hvis jeg skal have en studentereksamen, så skal jeg ligesom have en idé om, hvad jeg vil med det,« siger professor Katrin Hjort, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionstudier ved Syddansk Universitet (SDU), som har ledet projektet.
»Vores undersøgelse bekræfter tidligere undersøgelser af den kønsmæssige og sociale selektion i gymnasieskolen. Statistisk set er det mere sandsynligt at opleve sig som studiekompetent, hvis man er af hunkøn og fra en familie med studentereksamen, end hvis man er af hankøn og fra en familie uden studentereksamen. Men der er ikke noget, der tyder på, at den kønsmæssige og socio-kulturelle selektion er blevet øget med reformen«, siger hun.
Mere forskning
»Når jeg understreger det, så er det fordi, der i forbindelse med reformen – og de løbende reformer af reformen – er blevet præsenteret to synspunkter. Det ene synspunkt er, at almen studieforberedelse, projektforløb, selvstændige synopsis-projekter osv. favoriserer elever, der kender den måde at tænke akademisk-videnskabeligt på hjemmefra. Modsat har man sagt, at ved at gøre den slags selvstændige aktiviteter og teoretiske og metodiske refleksioner – hvordan laver man en problemformulering, hvordan søger du kilder, hvad er et godt argument – til noget, som skolen eksplicit beskæftiger sig med, så giver man de elever en chance, som ikke har det hele med hjemmefra. Hvem der har ret, og hvem der ikke har, ville være enormt interessant at undersøge i de kommende år. Vi kan nemlig ikke afgøre det på det foreliggende grundlag,«, siger Katrin Hjort.
Artiklen er lavet i samarbejde med Magasinet Humaniora
\ Hvad er en god gymnasieelev?
Undervejs i projektet har projektgruppen måttet tage op til overvejelse, hvad det egentlig vil sige at være en dygtig gymnasieelev, og hvilke kompetencer en gymnasieelev skal have i en verden, der forandrer sig hele tiden. I undersøgelsen er der stillet spørgsmål, der blandt andet handler om, hvordan eleverne arbejder.
»Mange svarer: ‘Jeg er god til at lade, som om jeg har læst’. Det kan i virkeligheden være et godt svar på kravet til eleven om en mere strategisk forholden sig. Hvis eleverne skal vænne sig til det uafgrænselige arbejde, skal de bevare en strategisk oversigt og derfor forholde sig taktisk til enkeltkravene. Alt kan ikke nås, og den pertentlige forberedelse kan derfor være uhensigtsmæssigt. Studiekompetence og elevprofessionalitet i dag gælder overblikket,« siger Katrin Hjort.
»Vi tænker jo traditionelt, at man skal have orden i sine sager og være færdig i god tid. Men man kan jo godt spørge sig selv, om det er det, der skal til i et moderne arbejdsliv? Mange teoretikere siger – og det kan ens egen erfaring måske også bekræfte – at det med at svømme oven på, at lave brandslukning, at tage dem, der hyler højest først, måske er vigtige kvalifikationer i det moderne arbejdsliv?«
»Gymnasiet har traditionelt lært sine elever at gøre arbejdet ordentligt, gå i dybden, planlægge osv. Men det kan jo være at det er en urealistisk forestilling? Måske skal man være bedre til at skøjte rundt og hurtigt gå fra det ene til det andet – både fagligt og socialt? I hvert fald tyder meget på, at de elever, der ikke lægger sig fast på det tilsyneladende rationelle valg, men i stedet sørger for længst muligt holder alle muligheder åbne, har størst chance for succes. For 15-16-årige har af mange grunde ikke de bedste forudsætninger for at træffe definitive studie- og erhvervsvalg,« siger hun.
Projekt ‘Gymnasiereform 2005 – professionalisering af ledere, lærere og elever?’ har i perioden 2004-2008 fulgt den reform af det almene gymnasium, der trådte i kraft i 2005. Katrin Hjort, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU har været leder af projektgruppen, der desuden består af lektor Peter Henrik Raae, SDU, lektor Lene Larsen RUC og ph.d.-stipendiat Jakob Ditlev Bøje, KU. Projektet er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.
