Forskere bryder loven for at gøre deres arbejde

Når danske forskere ønsker at undersøge, hvilke behandlinger der er bedst, bliver de ofte forhindret af loven. Sundhedsloven er nemlig strikket sådan sammen, at forskerne ikke må dykke ned i journaler over patienter, de ikke selv har haft i behandling de seneste seks måneder.

Det betyder, at forskerne ikke må trække oplysninger ud, som de har brug for, for at kunne konkludere, hvilke behandlinger der er bedst.

Sådan lyder det fra en lang række danske forskere. Nogle bryder loven for at kunne lave deres nødvendige og i nogle tilfælde livreddende arbejde.

»Jeg er overbevist om, at rigtig, rigtig mange indhentninger af oplysninger i patientjournaler foregår ulovligt. Nogle forskere synes, at lovgivningen er så problematisk, at de beslutter sig for at gå ind i patientjournalerne alligevel,« siger Kristjar Skajaa, Institutleder på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og fortsætter:

»Jeg siger fred være med det. Hvis ikke de gjorde det, ville vi gå glip af vigtig forskning, men det er klart, at det er et kæmpe problem, at de er nødt til at gøre det her.«

Forskningsprojekter tabes på gulvet

På Syddansk Universitet oplever man, at flere forskningsprojekter må droppes.

»Jeg oplever, at forskere gør meget ud af at overholde loven, men det er så enormt svært at få tilladelse til at åbne patientjournaler, at mange undersøgelser simpelthen ikke bliver lavet,« siger Kirsten Ohm Kyvik, professor og leder af Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

Sundhedsloven rammer også unge forskerspirer og fremtidige forskningsprojekter, siger Jens Lauritsen, overlæge på Odense Universitetshospital.

»Vi har set studerende, der er på vej til at gå i gang med et forskningsprojekt, men bliver nødt til at sadle om, fordi vi ikke får de nødvendige tilladelser i tide. Så laver de ikke sådan et projekt, og det er et stort tab for forskningen. Vi har brug for mindre projekter, som de studerende kan lave, og som kan gå forud for de større projekter,« siger Jens Lauritsen.

Forskning forringes

Hos Kræftens Bekæmpelse oplever man, at sundhedsloven forringer forskningen.

»Vi har heldigvis ikke måttet opgive et forskningsprojekt, men vi har været ude for, at en del af et patientgrundlag måtte udgå fra en ellers vigtig undersøgelse, som skulle give viden om behandling af kræft til gavn for patienterne,« siger Jørgen Olsen, overlæge og forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse.

De gange, hvor Kræftens Bekæmpelse har haft brug for oplysninger fra patientjournaler, har typisk været i projekter, der har haft til formål at kortlægge sammenhænge mellem kræftbehandling med kemoterapi og stråler og risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme efterfølgende.

»Det er en nødvendig viden, for at lægerne kan blive bedre til at styre kræftbehandlingen og undgå eller nedsætte risikoen for senfølger for patienten,« siger Jørgen Olsen.

Forskning i hjertekarsygdom forringes

I Hjerteforeningen kender man også problematikken. Her går det udover den anerkendte registerforskning.

»Og så tænker man - hvilke interesser beskytter man? Det er i hvert fald ikke i patienternes interesse, for man risikerer, at forskningen forringes i sådan en grad, at det rammer dem.«

Behandlinger bliver dårligere

Det er ikke kun forskningen, der lider under sundhedsloven. Det er også kvaliteten af behandlinger af patienterne.

En effektiv måde at gøre behandlinger i sundhedsvæsenet bedre er at lave en systematisk undersøgelse af patienter, der bliver behandlet forskelligt, for at se, hvad der er bedst. Det kræver, at man åbner patientjournaler og ser, hvordan det går patienter, der får forskellige behandlinger.

»Det er en væsentlig del af sundhedsvæsenet, at man kan evaluere, at behandlingen virker. Hvis man ikke har muligheden for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle behandlinger, er det altså svært,« siger Kristjar Skajaa.

Han får støtte fra institutleder Kirsten Ohm Kyvik på Syddansk Universitet, der også er overlæge på Odense Universitetshospital.

»Konsekvensen er, at det kan tage utrolig lang tid finde ud af, om den behandling, man tilbyder, virker. Det er ikke alle sjældne sygdomme, der er dødelige, men det kan være, at folk får ringere behandling, fordi man ikke kender konsekvenserne godt nok,« siger Kirsten Ohm Kyvik.

Kvalitetsudvikling af behandlinger udebliver

Selv når lægerne ønsker at undersøge, om de patienter, de opererer og behandler på afdelingen, klarer sig godt, kan det være så svært og langstrakt at få tilladelse til at åbne journalerne, at forskningen ikke bliver til noget, fortæller Jens Lauritsen.

»Den lange ventetid er demotiverende for nogle, som ikke har det som en del af deres arbejde, og dem er der rigtig mange af. Rigtig meget medicinsk forskning foregår reelt i fritiden. Dermed bliver der færre forskere og mindre forskning,« siger Jens Lauritsen.

Loven er urealistisk

Forskerne må kun få videregivet oplysninger fra journaler på patienter, de ikke har behandlet.

Loven skal ændres

Forskere har siden 2012 råbt vagt i gevær, sendt breve til Sundhedsministeriet og skrevet flere kronikker om problemet.

»Man er nødt til at se på sundhedsloven og få den ændret. Vi skal naturligvis anvende data på en måde, så vi ikke kompromitterer folks privatliv, men lovgrundlaget skal helst være sådan, at der ikke er luft til fortolkninger i loven, der kan bremse forskning og kvalitetssikring og -udvikling af behandlinger. Det kræver en ændring af dele af sundhedsloven,« siger Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center og tidligere dekan på Aarhus Universitet.

Han møder støtte fra landsorganisationen for danske patientforeninger, Danske Patienter.

»Vi er selvfølgelig glade for, at patienternes personlige oplysninger bliver beskyttet lovgivningsmæssigt, men hvis man ønsker at sikre patienternes ve og vel, skal man også sikre, at reglerne ikke hæmmer forskning og kvalitetsbehandling. Og sådan ser det desværre ud nu,« siger Morten Freil, direktør hos Danske Patienter.

Også hos Danske Regioner har man kendt til problemet i længere tid og bakker op om et lovændringsforslag.

»Sundhedsdata skal kunne anvendes bedre af forskere og læger i deres arbejde, så vi kan sikre de bedste behandlinger for patienterne. Lige nu spænder sundhedsloven ben, og vi håber, at politikerne vil vedtage en lovgivning, der muliggør sikker indsamling og anvendelse af data, hvor det klinisk, kvalitetsmæssigt og forskningsmæssigt giver mening.«

»Sker det ikke, vil det være et tilbageskridt for det danske sundhedsvæsen, der dermed ikke får mulighed for at udvikle og tilbyde behandlinger af højeste kvalitet,« siger Erik Jylling, læge og sundhedspolitisk direktør.

Sundhedsministeriet anerkender problemet

Under Sundhedsministeriet findes gruppen STARS (Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata), der har til formål at gøre Danmark til internationalt førende i at anvende sundhedsdata fleksibelt og sikkert til gavn for patienterne.

De lod i foråret 2015 Sundhedsministeriet vide, at der var problemer med sundhedsloven.

»Vi ønsker, at der kommer rene linjer omkring sundhedsloven, så vi kan sikre en høj kvalitet af forskning og behandling fremover. Vi forstår for eksempel ikke, hvorfor man lige nu sondrer mellem forskning og kvalitetsudvikling af behandling, da de er to sider af samme sag. Derfor bad vi også ministeriet se på sagen og eventuelt lave en ændring af loven,« siger Helle Ulrichsen, sundhedsfaglig rådgiver og formand for STARS.

Afgående sundheds- og ældreminister Sophie Løhde ønskede at gøre noget ved problemet.

Inden Sophie Løhde skiftede ministerpost lavede hun et forslag til en lovændring, der har været til høring, og som skulle afhjælpe dele af problemet, men et nærmere kig på forslaget viser, at det ikke vil ændre forholdene for forskerne meget.

Det bringer vi mere om senere samt uddybende svar fra nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby.