Dokumentation for Tamiflus virkning er mangelfuld og utroværdig
Influenzamidlet Tamiflu har sandsynligvis slet ikke den forebyggende og behandlende effekt, som vi gik og troede – og der er heller ikke fuld klarhed over bivirkningerne, viser stor undersøgelse.

Størstedelen af dokumentationen for Tamiflus påståede effekter har endnu ikke set dagens lys. Dermed er det svært at vurdere dens positive og negative effekter. (Foto: Colourbox)

Under svineinfluenzaepidemien i 2009 anbefalede Sundhedsstyrelsen brug af influenzamidlet oseltamivir (Tamiflu) til gravide og visse patienter med kroniske sygdomme.

Det var én af begrundelserne for, at Danmark indkøbte over en million doser Tamiflu for et beløb på omkring 65 millioner kroner, og at salget af lægemidlet i 2009 på verdensplan var på omkring 20 milliarder kroner.

Når sundhedsmyndigheder investerer så store summer i hjemkøb af et lægemiddel, må man gå ud fra, at dokumentationen for dets gavnlige effekter samt mulige skadevirkninger er i orden. Men det var ikke tilfældet.

Det viser et forskerhold under Det Internationale Cochrane-samarbejde efter at have gennemgået resultaterne fra 15 studier af influenzamedicinen Tamiflu samt 30.000 sider fra kliniske forsøgsrapporter, som ellers hidtil kun havde været tilgængelige for sundhedsmyndigheder.

Analysen er publiceret i det såkaldte Cochrane-bibliotek, som rummer samtlige publikationer af cochrane-studier på verdensplan. Systematiske oversigtsartikler fra Cochrane-samarbejdet anses for at være den højeste form for evidens.

Tamiflu-artikler henviser til upublicerede data

Cochrane-forskerne har tidligere lavet en analyse baseret på de publicerede forsøg. 

Det blev senere klart for dem, at der var talrige andre studier, hvis data aldrig var blevet publiceret, og som forskerne dermed kunne gætte sig til, at medicinalvirksomheden Roche bag Tamiflu måtte ligge inde med.

Fakta

Systematiske oversigtsartikler fra Cochrane-samarbejdet anses normalt for at være den højeste form for evidens og de metoder, som det internationale Cochrane-samarbejde bruger, er af høj standard.

De fandt ved samme lejlighed ud af, at en stor del af de publicerede data var mangelfulde og inkonsistente og dermed ikke kunne bruges til at tegne et troværdigt billede af Tamiflus effekter. Eksempelvis var en del af patienterne, der medvirkede i forsøgene, udeladt af analyserne. 

Lægemidlets påståede gavnlige effekter viste sig ved nærmere eftersyn også at være tvivlsomme – f.eks. var data så usammenhængende, at de ikke kunne vise, om lægemidlet kunne forebygge komplikationer såsom lungebetændelse, som producenten ellers påstod.

Tamiflus effekter ikke ordentligt kortlagt

Forskerne konkluderede, at de ikke kunne bruge de publicerede studier til ret meget, så for at kunne give et sandfærdigt billede af Tamiflus effekter, måtte forskerne have adgang til alle rådata fra samtlige studier. Det bad de derfor Roche om at få.

Efter en del tovtrækkeri gav Roche sig lidt og sendte dem en stak yderligere sider, der tilsammen dækkede 10 forsøg af Tamiflu. Men ved at sammenholde disse papirer med indholdsfortegnelser i allerede publicerede studier, kunne Cochrane-forskerne konkludere, at der stadig måtte være massevis af data, som Roche formente dem adgang til.

»Det, vi har fået tilsendt, svarer kun til de første to kapitler af rapporter, der typisk er fire til fem kapitler lange,« skriver studiets førsteforfatter Peter Doshi fra Johns Hopkins University i England.

Alle forsøg med Tamiflu er sponseret af Roche

Ph.d.-studerende Andreas Lundh fra Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet har fulgt sagen nøje. Han ser store problemer i, at hans kollegaer fra det internationale Cochrane-samarbejde ikke har kunnet få adgang til rådata og dermed tjekke, om et lægemiddel nu også har den virkning, som producenten påstår.

»Det er altid svært at gisne om, hvad den sande effekt af et lægemiddel er, når man som forsker ikke har adgang til alle data,« siger han og fortsætter:

Studiet viser med al tydelighed, at man bliver nødt til at granske lægemidlers effekter mere grundigt.

Ph.d.-studerende Andreas Lundh fra Det Nordiske Cochrane Center

»I denne sammenhæng bliver det så endnu sværere, fordi samtlige gennemførte forsøg er sponsoreret af producenten. Det er velkendt, at industrisponsoreret forskning har mere favorable resultater end ikke sponsoreret forskning, og det sætter selvfølgelig spørgsmålstegn ved de mange studiers troværdighed.«

Opfordrer sundhedsmyndigheder til at lave forsøg

Om man så helt skal undlade at bruge Tamiflu, når dokumentationen for lægemidlet halter, er svært at sige, fordi man ved alvorlige epidemier ikke har nogen alternativer, bemærker Andreas Lundh.

»Men når sundhedsmyndighederne bruger så mange penge på det, ville det være rimeligt, at det offentlige lavede nogle uafhængige forsøg. Det koster også penge og tager tid, men udgifterne er betydeligt mindre end at købe store mængder Tamiflu hjem, hvis effekter man ikke helt har styr på,« siger han og slutter:

»Det er også slemt, at man ikke har klarhed over de potentielle skadevirkninger, der er. Cochrane-forskerne bag studiet påpeger netop, at skadevirkningerne ikke er beskrevet ordentligt, og det er foruroligende.«

Andreas Lundh er i kraft af sit arbejde på Cochrane-centret blogger på Videnskab.dk. Han har mødt Tom Jefferson, manden bag det nye studie, til en international konference og har fået en beskrivelse af studiet i alle detaljer.

Læs det tankevækkende blogindlæg om historien bag Tamiflu, 'Forskningsdetektiverne'.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker