Mens vi fejrer Halloween med slik og/eller ballade, har denne dag historiske forbindelser til både hekse, drab og det hinsidige.
For flere hundrede år siden var det også en tradition at dele godter ud på den sidste dag i oktober.
»Dengang delte man ud af mad, frugt og nødder, og så troede man, at de døde kunne vende tilbage til det virkelige liv på netop denne dag. Derfor blev der også sat mad ud til dem,« forklarer Rune Blix Hagen.
Han er Norges førende ekspert inden for hekseforfølgelse og har skrevet bøger og artikler om emnet.
Her svarer han på de oftest stillede spørgsmål vedrørende Halloween:
Hvad er Halloween egentlig?
Halloween er en overgangsfest mellem sommer og vinter. Et velkommen til vinteren og et farvel til sommeren.
Sommeren går i vinterdvale og fortjener en tak med ønsker om en frugtbar tilbagevenden. Altså en ældgammel taksigelsesfest.
I ældre norrøn tradition og keltisk folketro er Halloween en nytårsmarkering.
Det er også derfor, at det altid fejres i slutningen af oktober: For at markere sommerens afslutning og som en sen efterårsfest med stærke traditioner knyttet til død og genfødsel.
Hvorfor hedder det Halloween?
Det gør det, fordi det er aften før allehelgensdag, All Hallows Day. Tidligere var det den første søndag i november.
Allehelgensdag er en mindedag for afdøde slægtninge og venner, og det markeres med lys, blomster og omtanke på landets kirkegårde.
Reformationsdagen 31. oktober er Halloweens ‘religiøse konkurrent’.
Hvor længe har man fejret Halloween, i verden og i norden?
Den moderne måde at fejre Halloween på kom frem for omkring 150 år siden i USA.
Det var først omkring år 2000, at traditionen rigtig kom til norden.
Og Harry Potter-filmene om trolddom og folk på flyvende koste har formentlig en stor del af æren.
Hvor begyndte man først at fejre Halloween?
Halloweentraditionens oprindelse finder vi blandt hos irske og britiske indvandrere i USA i midten af 1800-tallet.
De tog en lang hedensk og kristen tradition, som var knyttet til død og genfødsel, med sig.
Halloween fejres først og fremmest i USA, Mexico og Europa, men er godt på vej til at blive verdensomspændende.
Vi bevæger os mod en globaliseret, multikulturel Halloween.
Hvor stor en økonomi er Halloween i USA?
Det er i USA, at festligheden har udviklet sig over længst tid.
Kommercielle kræfter har udvidet markedet for festen, og Halloween er kommercielt USA’s næststørste fest, kun overgået af jul.
Vi slægter mere og mere USA på med et stigende kommercielt pres, hvor aftenens traditionelle ophav langsomt forsvinder.
Hvorfor klæder man sig ud til Halloween?
Halloween har altid båret præg af karneval – og denne aften er det kostumer, der relaterer til død, som skal findes frem.
Som for eksempel zombier, skeletter, myrdet brud, dæmonmasker og lignende.
Halloween er desuden ved at blive en lige så stor fest for de voksne som for børnene.
I USA er Halloween årets sidste udendørssammenkomst for voksne, hvor der rigtig bliver festet igennem.
Hvad har hekse og trolddom med Halloween at gøre?
Opfattelsen er, at magi og naturkræfter er allerstærkest netop denne aften. At kanalerne til de hinsidige var åbne.
Derfor var der også flere nordmænd, som blev dømt til døden, for at have bedrevet trolddom med fatale konsekvenser, på netop denne dag.
»Før i tiden blev hekse og troldfolk brændt levende på bål for at have drevet med farlig magi på Halloween. I Nordnorge er der eksempler på dette fra Alta-området. En samer blev i 1627 brændt på bålet for at have drevet med farlig ritualmagi på Halloween,« siger Rune Blix Hagen.
Hvorfor græskarpynt, slik og ballade?
Græskar egner sig godt til lanterner for at lyse op på en mørk aften.
Desuden er græskar og andre frugter forbundet med frugtbarhed og genfødsel.
At der spises så meget slik er noget nyt.
Ifølge traditionen skulle børn have mad til Halloween i form af nødder og frugt. I Irland får børn stadig frugt og ikke slik.
Da Halloween er en slags fest om at overskride grænser, hvor det er okay at være lidt gal og vild, er der nogle – ofte børn under den kriminelle lavalder – som benytter anledningen til at kaste med æg, lave graffiti og andre former for hærværk.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
