Derfor bliver du glad af at give
Forskere har fundet en forbindelse i hjernen, der kan forklare, hvorfor man bliver glad af at give. Fundet åbner for måder at gøre os mindre egoistiske og mere gavmilde – til gavn for samfundet.
at dele gør os glade i hjernen

Det kan være svært at dele en is med sin ven, men når man har gjort det, oplever man ofte en uforklarlig glæde. Den har forskerne nu fundet ud af, hvor kommer fra. (Foto: Shutterstock)

Du sidder med et dejligt stykke chokolade. Det er både nærende, og i hjernen udløser det en skylle af 'lykke-hormonet' dopamin, der breder sig som en varm følelse af glæde.

Så hvorfor skulle man give chokoladen til en anden?

Historien kort
  • Nyt studie løser gåden om, hvorfor vi bliver glade af at give.
  • Forskere målte på 50 deltageres hjerner og konkluderer, at glædes-stoffet dopamin bliver udløst, når vi giver. 
  • Derudover kortlægger forskerne, hvilket center i hjernen der aktiveres, når vi er gavmilde over for hinanden.

Det har en række tyske forskere nu fundet svaret på.

De har nemlig opdaget, at en lille gruppe nerveceller bagerst i hjernen aktiverer hjernens belønningscenter, når vi giver til andre, og dermed fylder os med følelsen af glæde.

»Vi viser for første gang videnskabeligt en forbindelse mellem generøsitet og glæde i den menneskelige hjerne,« siger professor Soyoung Park fra Lübeck Universitet i Tyskland, der står bag studiet.

Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature Communications, vækker stor begejstring hos en dansk hjerneforsker.

»Det er et fremragende studie – sådan et man selv kunne ønske sig at være med på,« siger gæsteprofessor Jørgen Scheel-Krüger fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) ved Aarhus Universitet.

»Det er spændende, fordi de finder et område i hjernen, som sætter fornuften lidt ud af spil ved at give glæde,« fortsætter han.

Få 200 kroner og brug dem på dig selv eller din ven

Undersøgelsen er med til at løse gåden om, hvorfor vi mennesker giver til hinanden.

Økonomer, hjerneforskere og psykologer har nemlig længe undret sig over spørgsmålet, og de traditionelle teorier har haft svært ved at forklare, hvorfor nogle mennesker giver ressourcer væk, når det rent objektivt bedre kan betale sig at være egoistisk og beholde sine ting selv.

»Det var den store gåde, men der var evidens, hvor folk beskrev, at de følte sig gladere, når de var generøse. Det ville vi udforske‚« siger Soyoung Park.

Hjerneforskerne udførte et snedigt eksperiment, hvor de inviterede frivillige til at få knap 200 kroner om ugen i fire uger. Det blev til 50 frivillige studerende, der blev delt tilfældigt i to grupper, som hver især fik at vide, hvordan de skulle bruge pengene.

glæde gave give

Vi bliver glade af at give noget til andre. Men hvordan kan det egentlig være, når det rent overlevelsesmæssigt er en ulempe? (Foto: Shutterstock)

Den ene gruppe skulle bruge pengene på sig selv for eksempel at købe en ting eller noget at spise. Den anden gruppe skulle bruge pengene på en anden person og eksempelvis give en gave eller invitere på middag.

Sidstnævnte gruppe blev bedt om at tænke over, hvem der skulle nyde godt af eksperimentet og beskrive, hvilket forhold de havde til den person (på den måde kunne forskerne vægte gavmildheden i forhold til, hvor nært forholdet var).

Efter deltagerne havde lovet at følge de enkle regler de næste fire uger, troede de, at de skulle hjem og begynde. Men det var først nu, at det rigtige eksperiment startede.

Blot løftet om at give øger gavmildhed

»Vi overraskede dem med et spørgsmål mere. Nemlig om de ville tage en test i en MRI-skanner,« fortæller Soyoung Park.

Forskerne bad deltagerne lægge sig i en hjerneskanner, som måler iltningsniveauet i blodet, og dermed hvor i hjernen nervecellerne arbejder mest aktivt.

Mens deltagerne lå i skanneren, fik de en række spørgsmål designet til at teste, hvor gavmilde de var.

De blev spurgt til, hvor mange penge, de ville give til en ukendt person, og resultatet var ifølge Soyoung Park interessant.

»Det interessante var, at de, som over de næste fire uger havde lovet at bruge pengene på andre, var langt mere generøse end de, som havde lovet at bruge pengene på sig selv,« siger Soyoung Park og tilføjer:

»Så bare ved at give det løfte kunne vi øge generøsiteten.«

Vi bliver markant gladere af at give

Den anden ting var, at Soyoung Park og kolleger også havde fået deltagerne til at svare på en række standardspørgsmål om, hvor glade de var, dels lige da de ankom, og dels efter de havde forpligtet sig på en mere eller mindre givende adfærd de kommende fire uger.

hjerne give model illustration

Forskerne har opdaget, at TPJ-området, hvor generøse handlinger sanses, kommunikerer med området for glæde og området, der for beslutninger i evalueringscenteret. Derfor træffer vi beslutninger om at være gavmilde, selv om beslutningen er ulogisk, fordi den har en omkostning for en selv. (Foto: Jørgen Scheel-Krüger)

Også her stak den generøse gruppe ud og var blevet markant gladere blot ved tanken om, at de kunne se frem til at være generøse de næste fire uger.

Så allerede inden, de faktisk havde været generøse og erfaret at gøre noget gavmildt for en anden person, var gruppens glæde steget markant.

At give aktiverer hjernen og udløser dopamin

Som tidligere nævnt havde forskerne bedt de frivillige om at få lavet hjerneskanninger, så de kunne undersøge, hvilke områder i hjernen, der var aktive, da deltagerne traf deres valg.

Her fandt de, at den generøse beslutning lyste op som aktivitet i et område bagtil i hjernebarken kaldet temporo parietal-junction (TPJ).

»Det er en region, som mange gange tidligere er blevet knyttet til pro-social adfærd,« siger Soyoung Park.

Samtidig fandt de, at den markante stigning i glæde hos den generøse gruppe var afspejlet i en øget aktivitet af et andet område –ventral striatum – der er velkendt som hjernens belønningscenter, som blandt andet giver en belønningseffekt med signalstoffer som dopamin.

»Vi viser, at når folk træffer generøse valg, så kommunikerer de to regioner med hinanden, og den forbindelse ser ud til at være den underliggende forklaring for forbindelsen mellem generøsitet og glæde,« siger Soyoung Park.

Fakta om dopamin
  • Dopamin er neurotransmitter, som blandt andet dannes i hjernen, og det sættes især i forbindelse med alle positive handlinger i livet, fordi det booster følelsen af velvære. 

  • Det har indvirkning på ting som indlæring, styring af bevægelser, tankevirksomhed og hukommelse.

  • Stoffer som amfetamin, speed og kokain kan booste dopamin.

Kilde: Denstoredanske.dk

»De sætter en tyk streg under, at der sker meget mere i TPJ-regionen (centeret for pro-social-adfærd), end man egentlig troede tidligere,« siger Jørgen Scheel-Krüger og peger på, at aktiviteten i TPJ så at sige sætter vores 'fornuftcenter' forrest i hjernebarken ud af kraft.

»Evalueringen sker i den forreste orbitofrontale cortex – det er en værdibedømmer, der evaluerer belønningen af det, man gør. Den siger, at det ikke er fornuftigt at give dine ting væk, men samtidig har man udløst den konkurrerende glædesfølelse og -sansning fra TPJ,« siger Jørgen Scheel-Krüger.

Aktiviteten i TPJ-regionen modulerer og overvinder 'fornuftsregionen' ved at udløse en belønning i form af glæde.

Vi er udviklet til at være generøse

Fundet af den biologiske sammenkobling mellem generøse handlinger og følelsen af glæde kan ifølge Soyoung Park og kolleger have en vigtig betydning for samfundet.

»Ved at kende det videnskabelige grundlag kan vi bruge den viden til at berige samfundet endnu mere,« siger Soyoung Park.

Hun peger på, at fundet kan give os konkrete værktøjer til at fremme en mere empatisk og social adfærd, som kan komme samfundet til gavn indenfor mange områder lige fra undervisning til sundhed.

Det er Jørgen Scheel-Krüger enig i og peger eksempelvis på, at det direkte kan gavne på arbejdspladserne, hvis man lærer, at det giver en personlig belønning i form af bedre humør, når man for eksempel hjælper nødstedte kollegaer.

»Det er endda en langsigtet lykkeeffekt, som ikke kan opnås med noget produkt fra medicinalindustrien som eksempelvis antidepressive piller. Så det er bare om at sprede budskabet og gøre det,« afslutter Jørgen Scheel-Krüger.