Annonceinfo

Danmark kan ikke undskylde for slavehandel

Græsrodsbevægelse øger presset for, at Danmark undskylder for slavehandel på de tidligere Dansk Vestindiske øer op mod 100-året for vores salg af øerne. Men hvis Danmark vil bevare et godt forhold til USA, kan vi ikke undskylde for slavehandel, forklarer dansk ph.d.

Ar hos en pisket slave, Peter fra Louisiana i USA – ikke fra Jomfruøerne. Men slavereglementet fra Dansk Vestindien viser, at pisk og afskæring af lemmer var mulige straffe, hvis slaverne løb væk eller gjorde oprør. (Foto: National Archives and Records Administration)

I 1998 sad gymnasieeleven Astrid Nonbo Andersen i sofaen og så fjernsyn. Der var et indslag fra Jomfruøerne – de tidligere Dansk Vestindiske øer – i anledning af 150 året for slavernes befrielse.

Men midt i fejringen opstod der tumult. 

En lokal politiker stillede krav om en undskyldning fra den danske stat og andre tidligere slavehandlernationer.

»Danmark må forstå, at ingen dansker er min ven... før et statsoverhoved undskylder for at have gjort det afrikanske folk til slaver, « sagde den lokale politiker Adelbert Bryant dengang til pressen.

Historiske mærkedage fyrer op

Episoden i 1998 vakte Astrid Nonbo Andersens interesse for spørgsmålet om en dansk undskyldning og erstatning for kolonialisme, og i dag er netop dette emne case i hendes ph.d.-afhandling.

Fakta

Danmark var den 7. største slavehandlernation under den transatlantiske slavehandel.

Den transatlantiske slavehandel foregik fra 1500-1800 tallet. De fleste slaver var afrikanere, der blev fanget eller købt af europæere, som transporterede dem til kolonierne i Nord- og Sydamerika.

I mellemtiden er hun blevet idehistoriker og ph.d.-studerende med forskningsfeltet anger- og undskyldningspolitik.

»Op til historiske mærkedage træder holdningerne til den danske kolonitid skarpest frem,« fortæller hun. Og kolonihistorien fylder stadig meget mere på øerne end i den danske debat.

Et eksempel er den lokale græsrodsbevægelse (ACCRA), der arbejder mod anerkendelse og en form for genoprejsning fra Danmark mod 2017 – 100-året for det danske salg – som næste milepæl.

»En undskyldning vil gøre en verden til forskel for beboerne på Jomfruøerne,« udtaler Shelley Moorhead, der er leder af bevægelsen, til Videnskab.dk.

Derfor vil Jomfruøerne have en undskyldning

Under den transatlantiske slavehandel var Danmark involveret i transporten af omkring 100.000 slaver fra Afrika til de tidligere Dansk Vestindiske øer. Her arbejdede de under umenneskelige vilkår i sukkerplantagerne.

Donna Christensen er Jomfruøernes kongresmedlem. Hun mener ikke, at samfundets nuværende problemer kan kædes sammen med kolonitiden, men hun synes alligevel, at Danmark burde undskylde for tiden som kolonimagt på øerne. »Men jeg tror, Danmark i sin essens prøver at undskylde, man har bare ikke sagt det med de ord, og ordene er vigtige for nogle,« siger hun til Videnskab.dk. (Foto: Maj Bach Madsen)

Danmark var det første land, der indførte et slavehandelsforbud (1792), men først i 1848 blev slaverne i det tidligere Dansk Vestindien frie – 15 år efter de britiske slaver.

Siden forsøgte Danmark at sælge øerne, og det lykkedes i 1917, hvor USA købte dem af militærstrategiske årsager for 25 millioner dollar i guld. Jomfruøerne blev ’unincorporated territory’ under USA, og dermed var det caribiske kolonieventyr slut for Danmark.

»Men for folk på øerne fortsatte kolonihistorien. Nogle af de største problemer i samfundet – fattigdom og kriminalitet - hænger efter mange lokales opfattelse sammen med kolonialismen,« forklarer Astrid Nonbo Andersen.

Forskeren har blandt andet undersøgt det lokale biblioteks mikrofilm med gamle aviser og interviewet lokale politikere og borgere på øerne om holdningen til undskyldning og erstatning. 

En stat kan godt være skyldig

En af Astrid Nonbos Andersen pointer er, at officielle statslige undskyldninger er et udtryk for en ændring i den måde, vi tænker begrebet 'stat' på.

Fakta

Siden 1998 er kravet om undskyldning blevet rejst af skiftende NGO'er i det tidligere Dansk Vestindien og for et par år siden stiftedes græsrodsbevægelsen African-Caribbean Reparations and Resettlement Alliance (ACRRA), der arbejder for en officiel dansk anerkendelse af og genoprejsning for slaveriet.

Kilde: Astrid Nonbo Andersen.

Engang betalte den stat, der tabte en krig, en bod til vinderne. Men det ændrede sig efter 2. verdenskrig, da Tyskland ikke skulle betale til de allierede.

Tyskland valgte at betale erstatning til Israel, som blev betragtet som repræsentant for ofrene. Senere har tyske ledere påtaget sig moralsk skyld for holocaust.

Tyskland er en model for en ny forståelse af staten som moralsk skyldig, der vinder genklang andre steder i verden.

Danmark har før undskyldt for Thule

Mange argumenterer for, at de gamle kolonimagter skal gøre ligesom Tyskland og påtage sig økonomisk og moralsk skyld for historiske uretfærdigheder begået under kolonitiden - som eksempelvis slaveri.

»I 1990’erne resulterer denne bevægelse i en række officielle undskyldninger blandt andet for kolonitidens forbrydelser,« siger Astrid Nonbo Andersen.

De tre øer Sankt Thomas, Sankt John og Sankt Croix er tidligere Dansk Vestindien, men kaldes i dag for US Virgin Islands eller Jomfruøerne. (Foto: Maj Bach Madsen)

Storbritannien undskylder og betaler erstatning til maorierne i New Zealand, Canada for sin behandling af Canadas oprindelige befolkning, og Poul Nyrup Rasmussen (S) undskylder på Danmarks vegne for tvangsforflyttelsen af Thule-befolkningen.

Vi kan ikke blande os i amerikansk indenrigspolitik

Danmark har aldrig undskyldt for slavetiden. Det er der fire grunde til, forklarer Astrid Nonbo Andersen:

  1. Kolonihistorien er ikke særlig nærværende i den danske historieforståelse. Derfor er der ikke et pres fra den danske befolkning. »Undskyldninger fra stater gives meget sjældent uden et pres enten udefra eller fra befolkningen,« siger Astrid Nonbo Andersen.
     
  2. Den danske stat frygter muligvis, at en undskyldning for slaveriet leder til et krav om en økonomisk erstatning. Nogle undskyldninger bliver fulgt af erstatninger. For eksempel blev Poul Nyrup Rasmussens undskyldning til Grønland fulgt op med penge til en lufthavn.
     
  3. Danmark afventer, at FN tager endelig stilling til spørgsmålet om erstatninger for den transatlantiske slavehandel. Emnet blev drøftet i 2001 på konferencen Durban 1, men der var ikke enighed om emnet.
     
  4. Jomfruøerne er en del af USA, og alle diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Jomfruøerne skal godkendes i Washington. USA gav først en officiel undskyldning for blandt andet slaveriet i 2009 og har ikke siden betalt erstatning. »Det ville og vil derfor stadig blive betragtet som utidig indblanding i amerikansk indenrigspolitik, hvis Danmark først undskylder og måske siden betaler kompensation for slaveriet,« forklarer Astrid Nonbo Andersen. 
Giver en undskyldning mening?

I 1998 afviste daværende udenrigsminister, Niels Helveg Petersen (R), de første krav om en undskyldning for dansk deltagelse i den transatlantiske slavehandel med ordene:

»Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri.«

Der findes dog flere eksempler på undskyldninger for historiske uretfærdigheder, hvor hverken gruppen, der blev udsat for selve overgrebet, eller gerningsmændene længere er i live.

Fakta

Menneskerettighedskrænkelser dømmes normalt på grundlag af gældende ret, dvs. FN's to menneskerettighedskonventioner fra1966, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 eller de menneskerettigheder, der er indskrevet i nationale forfatninger.

Kilde: Astrid Nonbo Andersen

I 2004 undskyldte Tyskland eksempelvis for folkemordet på herero-folket i 1904-1907 i det nuværende Namibia.

Danmark undskylder måske en dag

»For slaverne og deres efterkommere på Jomfruøerne sluttede historien hverken i 1848 eller 1917. Nogle hævder, at effekterne stadig kan mærkes i dag. For dem vil Niels Helvegs Petersens argument svare til, at man sagde til efterkommere af ofre for nazisme, at deres historie ikke betyder noget. «

Men tror du, Danmark kommer til at give en undskyldning? 

»Måske ikke lige nu, men det er en politisk beslutning, så det kan ændre sig. Hvis USA en dag åbner mulighed for, at Danmark kan give en undskyldning og eventuelt en form for kompensation - og der er et ønske om det i befolkningen – så kan det ske,« siger Astrid Nonbo Andersen. 

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) ønsker ikke at kommentere muligheden for en officiel undskyldning til Dansk Vestindien. Regeringen har nemlig ikke taget stilling til spørgsmålet, lyder det.

Hvor langt tilbage?

Og hvor langt tilbage vil du gå.

Hvad skulle dog forhindre det engelske parlament i at kræve en undskyldning fra Rom over den flere hundrede år lange romerske besættelse af Britannien?

Bortset fra at englænderne nok er for fornuftige til at gøre det.

Re Linda Kristensen

Linda - du skylder stadig at svare på, om vi som efterkommere af 'bødlerne' stadig har et ansvar for bødlernes handlinger og skal undskylde, hvad vi skal undskylde og hvad vi kan undskylde??? Hvad er de juridiske og moralske forpligtigelser og arv her??

Hvis vi skal undskylde på vegne af kolonialismen, ryger imperialismen vel også med - og hvad så med industrialiseringen, oplysningstiden???

Re A Pedersen

"Man kunne hvis man ville sætte sig ind i om vore forfædre behandlede deres slaver forfærdeligt efter datidens normer, hvor de ikke blev regnet for mennesker,- og man ville givetvis finde ud af at der ikke er noget at komme efter, og derfor ikke noget at undskylde"

Jeg synes faktisk at det er noget for nemt at have den indstilling, naar man ikke er de mennesker det gik ud over - eller deres efterkommere.

Den ide at bare det er nogle aar siden er det lige meget hvad man har lavet, er noget underlug i mine oejne..der var ganske mange der ogsaa under slavehandelen saa det som den forbrydelse det var.

Saa da man lynchede de sorte i sydstaterne goer det saadan ikke noget, for det var jo saadan man taenkte..stor folkefest med haengninger og baal..

Naziernes KZ lejre goer ikke noget, det er jo nu nogle aar siden og desuden var det jo saadan Hitler taenkte..

Udryddelse af kurdere med gasangreb, naja, det var jo saadan Saddam taenkte..detkunne han vel ikke goere for?

Folkemord i Rhowanda - det er jo bare deres maade, det var bare nogle millioner mennesker..

Saa argumentationen er den at hvis boedlerne synes det er ok, saa der det da ok og ikke noget at undskylde. Og desuden er det jo ikke lige NU.

Fortidens synder

Det er håbløst og naivt at vurdere fortidens synder med nutidens briller, menneskesyn, etik mm. har ændret sig dramatisk over tid. Det vil ingen menig give at undskylde i hoved og r.. for gerninger gjort af forfædre for adskillige generationer siden. Man kunne hvis man ville sætte sig ind i om vore forfædre behandlede deres slaver forfærdeligt efter datidens normer, hvor de ikke blev regnet for mennesker,- og man ville givetvis finde ud af at der ikke er noget at komme efter, og derfor ikke noget at undskylde, men det er så søgt et tanke spind at man skal kede sig gevaldigt for at ville starte noget sådant

Re Linda Kristensen

Jeg bor i Grønland, og er ganske uenig i, at 'vi' har ødelagt en hel kultur.
Jeg tror ikke, at Grønland ville have været moderniseringen foruden... I hvert fald ikke dem, jeg kender. At gøre et helt folk til ofre og ædle vilde, som er blevet inficeret og korrumperet af vores modernisering virker noget reducerende.

Desuden tror jeg, at samfund som grønlands faktisk kan blive mere gearet til den 'senmoderne' verden end de gamle I-lande er, fordi I-landene sidder fast i industrialderens systemiske tænkning. Bare for at prøve at vende bøtten mellem din kategorisering af vindere og tabere - og dommen over 'vinderne', som jeg synes du lægger op til...

Men det er klart, at vi skal se på alle de fejltagelser vi har lavet med moderniseringen heroppe - G50-G60 og den efterfølgende polarisering med protestbevægelserne... Desuden synes jeg Grønland skulle have været et punkt i Demokratikanonen - det ville være relevant at vise hvordan danskerne har 'spredt' demokratiet!!! Og et befriende kritisk indslag i fortællingen om dansk demokrati.

Men at gøre grønlænderne til ofre - det tror jeg også selv de betakker sig - i hvert fald de unge!!

Banalisering af historien??

Jeg er enig i, at hvis den nationalromantiske forestilling om DK som den gode kolonimagt kan nuanceres med en debat af forholdet til Jomfruøerne, kunne det være konstruktivt. DK adskilte sig givetvis ikke fra andre kolonimagter på nogle moralske eller etiske punkter. Hvis det kan medvirke til at gøre danskernes forestilling og fortælling om sig selv mere nuanceret er det godt!

Men at undskylde er efter min mening en banalisering af historien.

En retliggørelse af spørgsmålet ville være arrogant, fordi konsekvensen så kunne være, at Danmark så også skulle undskylde vikingetidens plyndringer i England. Eller hvortil rækker ansvaret juridisk? Er det tidsmæssigt bestemt (hvis det er tilfældet, hvor længe)? Systemisk bestemt (dvs. staten har et ansvar for sine tidlige faser) eller genetisk bestemt (hvis vi har vikinge-DNA i vores arvemateriale)?

Moralsk / etisk kan det vel også blive tale om en problematisk bøddel-offer-kategorisering, hvor man stempler både kolonimagtens og koloniens borgere – og dermed polariserer verden yderligere.
Hvis man virkelig skal prøve at forstå problematikken, hvorfor så ikke se filosofisk på det? Forholdet mellem herre og slave er en mekanisme, som allerede Hegel arbejdede med, og som ifølge Marx med industrialiseringen og kapitalismen blev indbygget systemisk i staten (hvor undertrykkelsen før havde fundet sted andre steder end staten).
Jeg tror ikke Marx ville have sagt, at bourgeoisiet kunne undskylde for deres udåd. Det var helt andre kræfter, der var på spil. Man kan være enig eller uenig med Marx, men at tilfældige overhoveder for stater, der tidligere har været kolonimagter (eller ifølge nogens mening stadig er det), skulle have en fuldmagt til at undskylde på kolonihistoriens vegne – det virker efter min mening lidt absurd.

Men man kan måske gøre sig bevidst om herre-slave-tankegangen ved at reflektere over sin egen baggrund, hvordan en sådan tankegang kan gennemsyre mentaliteten fra stats-niveau og nedefter - og måske kan man så endda komme videre.

Hvis vi tager præcedens for retliggørelsen af historiske spørgsmål, Nürnberg-domstolen, kan vi se problemet. For her blev et problem afgrænset til et bestemt folk og en bestemt historie. Men det reducerede forståelsen for problemet, for antisemitisme var ikke bare et tysk problem. Fascismen var heller ikke bare et tysk problem. Man glemte vores fælles europæiske historie, dømte tyskerne for alt ondt, hvorved vi andre – især amerikanerne og også russerne stod tilbage som de gode. Det banaliserede problemet i kategorier mellem de gode og de onde, hvor problemet var langt dybere – eksempelvis synes jeg Hannah Arendts banale ondskab har langt større forklaringskraft.

Det kunne også lede til ukritiske holdninger til 'de gode' - herunder både USA og USSR - som jo var de gode magter, der overvandt den fascistiske ondskab... Hvilket vel gav særdeles lang line for tolerancen overfor nogle af deres handlinger?

Hvad rager det mig...

..hvad Danmark foretog sig for et par hundrede år siden?

Jeg har sgutte noget at undskylde!

Når det endelig skal være, må beboerne på Jomfruøerne da være Danmark taknemmelig over Danmarks flytning af deres forfædre fra Afrika til disse skønne øer i sin tid, og hvor de nu er amerikanske statsborgere, med alle de goder det nu giver, i modsætning til det ragnarok; konflikter, revolter, mord og fordrivelse deres slægtninge til alle tider har været ude for i Afrika.

Så det burde faktisk være på sin plads, at indbyggerne på de tidligere vestindiske øer sendte en tak til Danmark over at de i dag lever i et civiliseret land!

Re Ebbe Petersen

"Vi må bare erkende at opfattelsen af hvad der er rigtigt og forkert har ændret sig gennem historien."

Det vil sige at et land ikke haefter for sin fortid, fordi de nulevende ikke havde direkte del i det? Men et land er mere end de mennesker der bor i det lige nu, er det ikke? Vi er en sum af fortiden saavel som nutiden. De penge der blev tjent paa slaveri har haft en indflydelse, Danmark idag ville se anderledes for for nogen hvis slaveriet ikke havde vaeret der, og slavernes efterkommere har en hel anden tilvaerelse nu end hvis de havde faaet lov at blive hvor de var - det er vel ogsaa et faktum, ikke?

Netop det at vi NU - i denne tid - ikke synes af slaveri er acceptabelt er jo grunden til at goere op med fortiden, og forsoege at hjaelpe med nogen af de ting der er galt i nutiden pga af fortiden.

Taenk paa Groenland - vi kom til at oedlaegge en hel kultur. Det maerkes naturligvis ganske meget ogsaa nu! Skulle vi bare traekke paa skuldrene af at vores forfaedre odelagde nogle menneskers liv paa en maade der i hoej grad kan maerkes idag?

Jeg kan kun ...

være enig med Niels Helvig.

Hvorfor skal nulevende mennesker der aldrig har holdt slaver undskylde for slaveri overfor mennesker der aldrig har været holdt som slaver. Jeg kunne måske forstå det hvis Danmark fx vedholdende igennem mange år havde benægtet at vi overhovedet havde holdt slaver, men det er jo ikke tilfældet. Vi har hele tiden stået ved hvad der dengang skete.

Jeg holder ikke slaver og har heller aldrig gjort det, ligesom jeg ikke støtter tanken om slaveri. Det samme gælder mine forældre, deres forældre mv. Selv hvis vi går helt tilbage til den tid hvor slaveriet eksisterede, er jeg ikke engang sikker på at nogen i min familie rent faktisk holdt slaver. Hvis den danske regering valgte at undskylde for slaveriet, så ville det i realiteten betyde at jeg blev pålagt skylden for noget som jeg (og muligvis også alle mine forfædre) ikke har gjort. Det ville jeg finde helt uacceptabelt. grundlæggende mener jeg ikke at man hverken kan eller skal undskylde for noget man ikke har gjort.

Vi må bare erkende at opfattelsen af hvad der er rigtigt og forkert har ændret sig gennem historien.

slaveri

Jeg synes det er glimrende hvis vi vaagner op til hvad vi har lavet i fortiden - baade med slavehandel og Groenland. Det var en helt klart en forbrydelse mod menneskeheden dengang. Men vi lader som ingenting. Eller affaerdiger med en vits. Det er faktisk rigtig meget for daarligt.

De fire grunder der anfoeres for ikke tage ansvar er efter min mening bare undskyldninger - isaer den sidste!

England, Rom & Svend Tveskæg

Vi venter så spændt på at det engelske parlament forlanger en undskyldning fra Rom for den romerske besættelse af landet 43-410 eKr.

Og på om vi ikke også kan forvente et krav om en undskyldning fra Dronning Margrethe næste år, i tusindåret for Svend Tveskægs erobring af England.

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg