I 1998 sad gymnasieeleven Astrid Nonbo Andersen i sofaen og så fjernsyn. Der var et indslag fra Jomfruøerne – de tidligere Dansk Vestindiske øer – i anledning af 150 året for slavernes befrielse.
Men midt i fejringen opstod der tumult.
En lokal politiker stillede krav om en undskyldning fra den danske stat og andre tidligere slavehandlernationer.
»Danmark må forstå, at ingen dansker er min ven… Før et statsoverhoved undskylder for at have gjort det afrikanske folk til slaver, « sagde den lokale politiker Adelbert Bryant dengang til pressen.
\ Danmark og slaveri
Danmark var den 7. største slavehandlernation under den transatlantiske slavehandel.
Den transatlantiske slavehandel foregik fra 1500-1800 tallet.
De fleste slaver var afrikanere, der blev fanget eller købt af europæere, som transporterede dem til kolonierne i Nord- og Sydamerika.
Historiske mærkedage fyrer op
Episoden i 1998 vakte Astrid Nonbo Andersens interesse for spørgsmålet om en dansk undskyldning og erstatning for kolonialisme, og dette emne blev senere en case i hendes ph.d.-afhandling.
»Op til historiske mærkedage træder holdningerne til den danske kolonitid skarpest frem,« fortæller Astrid Nonbo Andersen.
Og kolonihistorien fylder stadig mere på øerne end i den danske debat.
Et eksempel er den lokale græsrodsbevægelse (ACCRA), der arbejder mod anerkendelse og en form for genoprejsning fra Danmark mod 2017, 100-års dagen for det danske salg af De Dansk Vestindiske Øer, som næste milepæl.
»En undskyldning vil gøre en verden til forskel for beboerne på Jomfruøerne,« udtaler Shelley Moorhead, der er leder af bevægelsen, til Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Foghs historiske undskyldning fejlede
\ Græsrodsbevægelse ønsker dansk undskyldning
Siden 1998 er kravet om undskyldning blevet rejst af skiftende NGO’er i det tidligere Dansk Vestindien.
For et par år siden stiftedes græsrodsbevægelsen African-Caribbean Reparations and Resettlement Alliance (ACRRA), der arbejder for en officiel dansk anerkendelse af og genoprejsning for slaveriet.
Kilde: Astrid Nonbo Andersen.
Derfor vil Jomfruøerne have en undskyldning
Under den transatlantiske slavehandel var Danmark involveret i transporten af omkring 100.000 slaver fra Afrika til de tidligere Dansk Vestindiske øer. Her arbejdede de under umenneskelige vilkår i sukkerplantagerne.
Danmark var det første land, der indførte et slavehandelsforbud (1792), men først i 1848 blev slaverne i det tidligere Dansk Vestindien frie – 15 år efter de britiske slaver.
Siden forsøgte Danmark at sælge øerne, og det lykkedes i 1917, hvor USA købte dem af militærstrategiske årsager for 25 millioner dollar i guld. Jomfruøerne blev ‘unincorporated territory’ under USA, og dermed var det caribiske kolonieventyr slut for Danmark.
»Men for folk på øerne fortsatte kolonihistorien. Nogle af de største problemer i samfundet – fattigdom og kriminalitet – hænger efter mange lokales opfattelse sammen med kolonialismen,« forklarer Astrid Nonbo Andersen.
Forskeren har blandt andet undersøgt det lokale biblioteks mikrofilm med gamle aviser og interviewet lokale politikere og borgere på øerne om holdningen til undskyldning og erstatning.
En stat kan godt være skyldig
En af Astrid Nonbos Andersen pointer er, at officielle statslige undskyldninger er et udtryk for en ændring i den måde, vi tænker begrebet ‘stat’ på.
Engang betalte den stat, der tabte en krig, en bod til vinderne. Men det ændrede sig efter 2. verdenskrig, da Tyskland ikke skulle betale til de allierede.
Tyskland valgte at betale erstatning til Israel, som blev betragtet som repræsentant for ofrene. Senere har tyske ledere påtaget sig moralsk skyld for holocaust.
Tyskland er en model for en ny forståelse af staten som moralsk skyldig, der vinder genklang andre steder i verden.
LÆS OGSÅ: Det ‘glemte’ folkemord i Tysk Sydvestafrika
Danmark har før undskyldt for Thule
Mange argumenterer for, at de gamle kolonimagter skal gøre ligesom Tyskland og påtage sig økonomisk og moralsk skyld for historiske uretfærdigheder begået under kolonitiden som eksempelvis slaveri.
»I 1990’erne resulterer denne bevægelse i en række officielle undskyldninger blandt andet for kolonitidens forbrydelser,« siger Astrid Nonbo Andersen.
Storbritannien undskylder og betaler erstatning til maorierne i New Zealand, Canada for sin behandling af Canadas oprindelige befolkning, og Poul Nyrup Rasmussen (S) undskylder på Danmarks vegne for tvangsforflyttelsen af Thule-befolkningen.
LÆS OGSÅ: Socialministeren burde overveje en undskyldning
Vi kan ikke blande os i amerikansk indenrigspolitik
Danmark har aldrig undskyldt for slavetiden. Det er der fire grunde til, forklarer Astrid Nonbo Andersen:
- Kolonihistorien er ikke særlig nærværende i den danske historieforståelse. Derfor er der ikke et pres fra den danske befolkning. »Undskyldninger fra stater gives meget sjældent uden et pres enten udefra eller fra befolkningen,« siger Astrid Nonbo Andersen.
- Den danske stat frygter muligvis, at en undskyldning for slaveriet leder til et krav om en økonomisk erstatning. Nogle undskyldninger bliver fulgt af erstatninger. For eksempel blev Poul Nyrup Rasmussens undskyldning til Grønland fulgt op med penge til en lufthavn.
- Danmark afventer, at FN tager endelig stilling til spørgsmålet om erstatninger for den transatlantiske slavehandel. Emnet blev drøftet i 2001 på konferencen Durban 1, men der var ikke enighed om emnet.
- Jomfruøerne er en del af USA, og alle diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Jomfruøerne skal godkendes i Washington. USA gav først en officiel undskyldning for blandt andet slaveriet i 2009 og har ikke siden betalt erstatning. »Det ville og vil derfor stadig blive betragtet som utidig indblanding i amerikansk indenrigspolitik, hvis Danmark først undskylder og måske siden betaler kompensation for slaveriet,« forklarer Astrid Nonbo Andersen.
LÆS OGSÅ: En undskyldning afgør diskussionen
\ Tema om Dansk Vestindien
Læs mere om Dansk Vestindien på Videnskab.dk’s tema-site om ‘De Dansk Vestindiske Øer’.
Her finder du et bredt udvalg af artikler om dansk kolonihistorie, slaveri og overdragelsen af øerne til USA.
Giver en undskyldning mening?
I 1998 afviste daværende udenrigsminister, Niels Helveg Petersen (R), de første krav om en undskyldning for dansk deltagelse i den transatlantiske slavehandel med ordene:
»Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri.«
Der findes dog flere eksempler på undskyldninger for historiske uretfærdigheder, hvor hverken gruppen, der blev udsat for selve overgrebet, eller gerningsmændene længere er i live.
I 2004 undskyldte Tyskland eksempelvis for folkemordet på herero-folket i 1904-1907 i det nuværende Namibia.
Den symbolske handling har betydning, ifølge Donna Christensen, Jomfruøernes kongresmedlem.
»Jeg tror, Danmark i sin essens prøver at undskylde, man har bare ikke sagt det med de ord, og ordene er vigtige for nogle,« siger hun til Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Kærlighed til staten holder Danmark sammen
\ Menneskerettighederne
Menneskerettighedskrænkelser dømmes normalt på grundlag af gældende ret, dvs. FN’s to menneskerettighedskonventioner fra 1966:
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 eller de menneskerettigheder, der er indskrevet i nationale forfatninger.
Kilde: Astrid Nonbo Andersen
Danmark undskylder måske en dag
»For slaverne og deres efterkommere på Jomfruøerne sluttede historien hverken i 1848 eller 1917. Nogle hævder, at effekterne stadig kan mærkes i dag. For dem vil Niels Helvegs Petersens argument svare til, at man sagde til efterkommere af ofre for nazisme, at deres historie ikke betyder noget. «
Men tror du, Danmark kommer til at give en undskyldning?
»Måske ikke lige nu, men det er en politisk beslutning, så det kan ændre sig. Hvis USA en dag åbner mulighed for, at Danmark kan give en undskyldning og eventuelt en form for kompensation – og der er et ønske om det i befolkningen – så kan det ske,« siger Astrid Nonbo Andersen.
LÆS OGSÅ: Det var staten, der fik mig til det!
LÆS OGSÅ: Hvor meget skal staten blande sig i vores liv?
