Du lever i en by. Dine forældre levede i en by. Det samme gjorde dine bedsteforældre og en god del af dine forfædre før dem.
\ Historien kort
- Der er arbejdet med for dårlige data på byerne indtil nu. Det skal der laves om på, mener arkæologer, som står i spidsen for et stort grundforskningscenter i Aarhus.
- De har derfor taget initiativ til en ny forskningspraksis, som de kalder 'High Definition Archeology', og som går ud på at kigge på mindre - i større detalje.
- Men byarkæologien har allerede udviklet sig meget, mener en udenforstående arkæolog.
Byerne er et af de bedste arkiver, vi har, over menneskets og samfundets udvikling.
Derfor er det også på tide, at vi begynder at behandle dem derefter, lyder det fra en aarhusiansk professor.
»Byerne er hidtil blevet stedmoderligt behandlet; der er simpelthen arbejdet med for dårlige data på dem indtil nu. De fortjener bedre,« siger Søren Sindbæk.
Han er som en af hovedkræfterne bag grundforskningscentret Center for Urban Network Evolutions (UrbNet) på Aarhus Universitet, hvor forskerne arbejder intensivt med byers udvikling, organisering og netværk.
\ Læs mere
Ekstremt meget rigere tolkning
Sammen med Urbnets leder, professor Rubina Raja, har Søren Sindbæk taget initiativ til en ny forskningspraksis, som de selv har døbt ’High Definition Archeology’. En tilgang som går ud på at kigge på mindre, men i langt større detalje.
»Vi arbejder med en meget tættere datamængde og ser meget dybt på udvalgte punkter. På den måde får vi en ekstremt meget rigere tolkning, end man hidtil har haft,« forklarer han.
At kigge gennem et high definition-lys betyder blandt andet, at de aarhusianske forskere bringer nye naturvidenskabelige metoder i spil og samarbejder med eksperter fra andre felter end deres eget, forklarer Rubina Raja.
»Arkæologer er ofte så specialiserede, at de ikke tænker ud over deres eget område, og det er der i mange tilfælde ikke noget galt med. Men der ér bare noget galt med det, når det kommer til de problemstillinger, vi arbejder med. For at forstå det fulde billede er man nødt til at tænke ud over sit eget felt.«
Stor geografisk spredning og lang periode
Urbnet-forskerne arbejder derfor med få, men signifikante bysamfund – case studies – som har en meget stor global spredning fra Zanzibar i Østafrika til Ribe i Danmark.
De arbejder samtidig med en lang kronologisk tidsperiode – fra den hellenistiske tidsalder omkring år 330 f.v.t. til middelalderen omkring år 1.500 e.v.t.
»Hvis vi formår at tænke ud over de tidsperioder, vi i dag lidt kunstigt har lavet, og samtidig ud over det regionale – så har vi faktisk muligheden for at lade arkæologien komme til sin ret,« siger Rubina Raja.
\ Læs mere
High Definition Archeology kan give arkæologien et tiltrængt skub i retning af selvstændighed, mener hun.
»Arkæologien har tidligere været lidt af en hjælpevidenskab for historikerne og sprogforskerne. Vi er med det her lidt ude i et humanistisk opgør, fordi vi mener, at arkæologien både kan og bør stå på egne ben.«
På kortet herunder får du en fornemmelse af UrbNet-projekternes brede geografiske spredning:
Bred tilgang er stor force
Netop den brede tilgang er en af UrbNets helt store forcer, mener arkæolog Stig Bergmann Møller, som arbejder ved Nordjyllands Historiske Museum. Han er ikke involveret i grundforskningscentrets arbejde, men arbejder selv med byarkæologi i Aalborg.
»Rubina og Søren arbejder over et bredere felt både tidsmæssigt og geografisk end så mange andre byarkæologer, og de søger at udnytte de naturvidenskabelige muligheder endnu bedre, end der sædvanligvis er mulighed for og ikke mindst råd til rent økonomisk set inden for dansk byarkæologi,« siger han og fortsætter:
»Det kan give dem gode muligheder for at se sammenhænge inden for urbanisering i et bredere perspektiv.«
Byarkæologien har udviklet sig
Stig Bergmann Møller er enig i, at der i byarkæologiens barndom er truffet valg og fravalg i indsamlingen af data, som nutidens byarkæologer ikke ville have truffet. Men feltet har udviklet sig, og står i dag i høj grad på egne ben, hvis man spørger den nordjyske arkæolog.
Han påpeger, at selv en så stor begivenhed som anlæggelsen af Aalborgs bybefæstning omkring år 1320 ikke er nævnt med ét ord i de historiske kilder. Kun takket være arkæologiske undersøgelser har vi i dag en omfattende viden om denne begivenhed.
»I Aalborg som i andre, danske middelalderbyer er det i høj grad arkæologerne, der skriver historien, både den nære historie om byboernes liv og død og den store historie om for eksempel bybefæstninger, kirker, klostre, infrastruktur og samspillet byerne imellem,« siger Stig Bergmann Møller, som tilføjer, at byarkæologien af i dag desuden allerede samarbejder med en bred vifte af naturvidenskabelige discipliner.
»Vi har ikke opfundet den dybe tallerken«
Rubina Raja medgiver, at UrbNet-forskerne ikke er de første til at koble arkæologiske og historiske teser med moderne naturvidenskabelige metoder. Men hun mener alligevel, at UrbNets arbejde skiller sig ud.
»Vi påstår ikke at have opfundet den dybe tallerken. Men vi er de første, der gør det her over så lang en kronologisk periode og samtidig spænder så bredt geografisk. Vi kombinerer high definition-metoder med en high definition-approach, hvor vi ud fra case studies forsøger at svare på nogle af de helt store spørgsmål, såsom hvordan folk handlede, og hvordan ting bevægede sig over store afstande.«
En by slutter for eksempel ikke med at eksistere eller udvikle sig på et givent tidspunkt, bare fordi den, der graver, selv er middelalderarkæolog eller klassisk arkæolog - som Rubina Raja selv - forklarer hun.
»For at sætte arkæologiens bidrag i højsædet, bliver man nødt til at svare på de store spørgsmål og ikke lade sig begrænse af sit eget specialiserede område.«
High Definition Archeology i Jordan
Rubina Raja bruger sit eget arbejde i byen Jerash i Jordan som et eksempel på en case, hvor High Definition Archaeology efter hendes mening allerede har været med til at »raffinere historien«:
Forskerne ved, at Jerash blomstrede op gennem romertiden, sen-antikken og de tidlige islamiske perioder, hvor umayyaderne regerede. Umayyaderne var et dynasti, der i knap 100 år ledede et kalifat i den arabiske verden. I midten af 8. århundrede kollapsede dynastiets magt - ifølge historiske kilder i en borgerkrig mod abbasiderne.
Man ved dog, at et kraftigt jordskælv også fandt sted et par år før i regionen. Hidtil har man bare ikke vidst, om det havde noget at sige i den forbindelse.
Ved hjælp af detaljerede analyser af bylagene har Rubina Raja og hendes kollegaer nu fundet ud af, at Jerash faktisk ser ud til at have blomstret helt frem til det år, hvor naturkatastrofen fandt sted. Men herefter forsvandt alt liv i bylagene.
Ligeglad med konklusionerne
Det tyder på, at der ikke har været gjort større forsøg på at bygge byen op igen, som man ellers kunne forestille sig ville have været scenariet, hvis der fortsat havde stået et stærkt samfund og en stærk region i kulissen. Måske var umayyaderne allerede på retræte på det tidspunkt? Måske blev jordskælvet begyndelsen på enden? Eller måske var der andre grunde til, at jordskælvet satte en stopper for byens blomstrende liv?
Gruppen har med nye glasanalyser for eksempel vist, at olivenkerner - ikke træ - i det 8. århundrede e.v.t. blev brugt som brændsel. Måske er det en indikation af, at man var ved at løbe tør for brændsel. Mangel på træer kunne også have været en af grundene til, at erosionen i byen, der var så stærk i 7. og 8. århundrede, kunne få så godt fat.
Sikkert er det, at historien nu har fået en højere detaljegrad, end den tidligere havde. Og så er Rubina Raja faktisk temmelig ligeglad med konklusionen.
»Det handler om at se på nogle meget små og præcise begivenheder gennem et high definition-lys og på den måde kunne raffinere den historiske fortælling. I princippet er jeg ligeglad med konklusionen, så længe metoden er bundsolid,« slutter Rubina Raja.
Du kan læse meget mere om UrbNet og de aarhusianske forskeres arbejde på www.urbnet.au.dk.
