UV-behandlet mælk kan styrke for tidligt fødte

For tidligt fødte børn kan få donormælk fra andre kvinder, hvis ikke moderen har mælk nok selv. Formålet er at give de bedste vilkår for vækst og styrke udviklingen af de svage nyfødtes immunforsvar gennem de gode, immunregulerende stoffer i mælken.

Donormælk til for tidligt fødte børn bliver altid varmebehandlet for at sikre barnet mod farlige bakterier eller vira, men varmebehandlingen slår også mange gode, immunregulerende stoffer ihjel. Forskerne bag den nye undersøgelse afprøvede derfor behandling med UV-lys som alternativ:

»Vores nye resultater viser, at UV-behandlet kvindemælk gav sundere grise end den varmebehandlede kvindemælk gjorde. Grisene voksede hurtigere og udviklede bedre beskyttelse mod bakterier og bedre tarmfunktioner, der netop kan være et problem hos de meget for tidligt fødte individer – både grise og mennesker«, siger Per Torp Sangild.

Han er ankermand på de nye undersøgelser sammen med Yanqi Li, der er adjunkt ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Studiet er for nyligt publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition.

\ Læs mere

Mælk giver større chance for overlevelse

Første gang, at effekt vises i dyreforsøg

Forskerne undersøgte virkningen af de tre typer kvindemælk på for tidligt fødte grise:

1. En ubehandlet
2. En varmebehandlet
3. En UV-behandlet

Deres resultater viste, at der er flest immunstoffer i ubehandlet modermælk, men at der samtidig er flere bakterier.

I den UV-behandlede mælk var antallet af bakterier derimod reduceret kraftigt (ligesom i den varmebehandlede mælk), mens flere af immunstofferne stadig var intakte.

For eksempel viser undersøgelsen, at mængden af proteinet laktoferrin, som beskytter mod infektioner, er dobbelt så højt i UV-behandlet donormælk som i den varmebehandlede version.

\ Læs mere

Mælk kan meget mere end vi tror

\ Læs mere

Modermælk sender genetiske beskeder til barnet

Bedre beskyttelse mod infektioner

Det er kendt, at behandling med UV-lys kan bevare kvaliteten af mælkeproteiner bedre, men undersøgelsen er den første til at vise en effekt i dyr. Samme hold af læger, dyrlæger og mikrobiologer har tidligere sandsynliggjort, at grise, født ved kejsersnit 10 dage før tid, kan bruges til at undersøge immunregulerende stoffer og vækst hos for tidligt fødte børn.

Mikrobiologer og dyrlæger bag den ny undersøgelse har blandt andet målt på antallet af bakterier i tarmen og i knoglemarven på tidligt fødte grise.

Antallet af bakterier i knoglemarven ser forskerne bag undersøgelsen som et udtryk for, hvor godt immunforsvaret er til at bekæmpe bakterierne, og hvor stor risiko grisen har for at få infektioner.

»Det ser ud til, at immunforsvaret er mest intakt hos de grise, der har fået den UV- behandlede mælk, og det gør undersøgelserne af UV-behandlingen endnu mere interessante«, siger Steffen Husby.

Dyr kan godt dele mælk på tværs af arter, selvom mælkesammensætningen ikke er helt ens. Modermælkserstatning til mennesker er baseret på komælk, og det kan godt fungere hos lidt ældre babyer, når amning ikke er muligt. Derimod er dette meget mere problematisk ved for tidlig fødte børn. Her er det velkendt, at amning i de første tre måneder kan give bedre immunforsvar.

Per Torp Sangild, professor

Vil kunne bruges i praksis

Den undersøgte modermælk stammer fra 15 mødre, der sælger mælk til Hvidovre Hospitals mælkebank. På Hvidovre Hospital forsker man blandt andet i vækst hos for tidligt fødte og varmebehandler donormælk.

Anne Bille Olin, der er leder af kvindemælkscentralen og ledende klinisk diætist på Hvidovre Hospital, synes også de nye resultater er interessante:

»Det er nyt at UV-behandle donormælk, men hvis flere forskningsresultater kan bekræfte, at bakterierne forsvinder ved UV-behandling, så vil man på sigt kunne ændre metoden til behandling af mælken hos os«, siger hun.

Hun tilføjer, at der vil være nogle praktiske barrierer - blandt andet skal man udvikle metoder til at UV-behandle i stor skala, der kan fungere i en travl hverdag på et hospital.

Modermælkens hemmelighed

Mælk er en grundsten for alle pattedyr, og nogle biologer mener, at mælken har banet vejen for pattedyrenes evne til at klare sig godt og bosætte sig over det meste af Jorden.

»Det særlige ved modermælken er jo, at den giver optimal ernæring i et dyrs eller menneskes allerførste tid, og det er afgørende for dyr eller menneskers overlevelse og beskyttelse«, siger lektor Stine Brandt Bering, der er specialiseret i ernæring og immunregulering og har medvirket i den nye undersøgelse.

Den nye undersøgelse kortlægger dele af modermælkens hemmelighed. Den har et højt indhold af antioxidanter, immunregulerende proteiner og enzymer. Alt dette har betydning for udviklingen af det nyfødte pattedyrs immunforsvar, og ifølge forskerne kan man med en skånsom behandling af mælken beholde mere af dette.

Hvad med kartonmælk?

Men gælder det så også kartonmælken, som vi køber i supermarkedet? Den mælk er jo også varmebehandlet.

»Det er formodentlig fuldstændig det samme, men når man er voksen, og immunforsvaret er udviklet, så er det ikke længere helt så vigtigt at få de immunregulerende stoffer fra mælk - det er det derimod for de små nyfødte, og i særlig grad for de for tidlige fødte«, siger Stine Brandt Bering.

»Hvis jeg selv havde en immunsygdom i tarmen, kunne jeg godt finde på at prøve at købe ikke-varmebehandlet mælk fra køer for at øge mulighederne for lindring af tarmen, men det er ikke noget, vi har undersøgt eller kan anbefale på baggrund af forskning«, siger Per Torp Sangild.

Mælkeproducerende landmænd må sælge 70 liter ubehandlet mælk direkte fra stalddøren, hvis en række krav er indfriet. Men i den industrielle produktion er det svært at forestille sig, at man ville kunne sælge ubehandlet mælk, forklarer Helle Skjold, der er kvalitetschef i Arla:

»Mælk er jo et levende, biologisk produkt, så vi varmebehandler for at kunne garantere den holdbarhed, som vi skriver på mælkekartonen, og for at sikre, at der ikke kan ske overførsel af sygdomme fra mælk til mennesker«, siger hun.

\ Læs mere

Kan modermælk bruges som kosttilskud - til voksne?