Danmark er et lille land. Her er der en organisation, som heller ikke er særlig stor: Kræftens Bekæmpelse. Inde i Kræftens Bekæmpelse er der en endnu mindre del, som står for forskningen i kræft.
Men det er denne lille forskningsinstitution, det hele drejer sig om. Det er nemlig lykkedes fluevægteren at blive til en sværvægter, når det kommer til forskning.
Scimago Institutions Rankings har netop offentliggjort en stor undersøgelse af 3.042 forskningsinstitutioner, der har publiceret 100 eller flere videnskabelige artikler i perioden 2005-2009. Scimagos undersøgelse indeholder tre rapporter - blandt andre en 'exellence rate report'. 'Exellence rate' er et udtryk for, hvor ofte publikationerne fra en forskningsinstition offentliggøres i de 10 mest citerede tidsskrifter inden for deres videnskabelige felt. Det er ifølge en af denne rapport, at Kræftens Bekæmpelse den 29. bedste forskningsinstitution i verden.
Scimagos statistikker viser nemlig, at Kræftens Bekæmpelse i denne periode trængte igennem med 887 artikler i de bedste videnskabelige tidsskrifter. Hele 89 procent af disse 887 artikler blev citeret mere end dobbelt så meget som gennemsnittet; det er én forklaring på den fine placering.
En anden forklaring er, at næsten halvdelen af artiklerne er kommet i et af de ti bedste videnskabelige tidsskrifter i verden.
Ifølge forskningschef ved Kræftens Bekæmpelse, Jørgen H. Olsen, er der flere årsager til det fine resultat. Danske forskere har blandt andet adgang til en unikt stor database over kræfttilfælde i Danmark. Faktisk er der tale om verdens ældste cancerregister.
Scimago Institutions Rankings (SIR) er en forskningsgruppe, som undersøger kvaliteten af forskningsinstitutioner. Siden 2009 har Scimago offentliggjort rapporter, der rangerer forskningsinstitutioner med 100 eller flere offentliggjorte artikler, reviews og arbejdspapirer. Kritikere af Scimago påpeger, at en anden af Scimagos rapporter fra samme undersøgelse giver et helt andet resultat. Ifølge denne rapport, der fokuserer på forskningsinstitutioners videnskabelige indflydelse, er Steno Diabetes Center på en 21. plads mens Kræftens Bekæmpelse befinder sig på en 172 plads. Kilder: Søren Klit Lindegaard (Aarhus Universitet) og Andreas Lundh (Det Nordiske Cochrane Center).
»Vi har en lang tradition for at lave forskning her i Kræftens Bekæmpelse. Helt tilbage i 1943 oprettede vi cancerregistret. Man fik læger til udfylde en blanket, hver gang de opdagede en kræftpatient, og det har de så sendt ind til os lige siden. Det har vi brugt meget aktivt,« forklarer Jørgen Olsen.
Forskningschefen mener, at det på nogle områder kan være en fordel at være en fluevægter.
»Kræftens Bekæmpelse er jo en privat institution, som er meget lydhør over for, hvad der rører sig ude i samfundet. Kommunikationen mellem toppen er bunden er derfor meget hurtig, så vi er en ret dynamisk organisation,« siger Jørgen Olsen.
Han tilføjer dog, at det måske ikke er helt rimeligt at sammenligne forskningen fra Kræftens Bekæmpelse med de større danske forskningsinstitutioner.
»Vi har ikke så mange administrative opgaver. Det betyder, at vi kan koncentrere os mere om forskningen. Andre forskningsinstitutioner har store opgaver i forbindelse med undervisning og rådgivning – det har vi ikke,« forklarer Jørgen H. Olsen.
En af de store danske forskningsinstitutioner, som befinder sig noget længere nede af Scimagos liste, er Copenhagen Business School (CBS). Den lægger nummer 2.144.
The UTD Top 100 World Rankings of Business Schools er en rangering af forskningsinstitutioner, som beskæftiger sig med management og økonomi. Deres seneste undersøgelse, der fokuserer på perioden fra 2006-2010, tager udgangspunkt i, hvor ofte artikler fra de enkelte forskningsinstitutioner citeres i de bedste akademiske tidsskrifter.
Ifølge Ole Stenvinkel Nillson, der er direktør for kvalitetssikring og akkreditering ved Copenhagen Business School, bør man tage Scimagos undersøgelse med et gran salt:
»Hvorfor ligger vi så dårligt? Blandt andet fordi undersøgelsen har en stærk hovedvægt på de naturvidenskabelige, teknologiske og medicinske tidsskrifter,« siger Ole Stenvinkel.
Han påpeger, at hvis man ser på andre undersøgelser, så er billedet af CBS et andet. CBS ligger f.eks. nummer seks i Europa, hvis man ser på den rangliste over business- og managementinstitutioner, som University of Texas at Dallas (UTD) har udarbejdet (se faktaboks).
De tre førende forskningssinstitutioner i verden er ifølge Scimagos 'Exellence Rate Report' :
Ifølge samme rapport rangerer de danske forskningsinstitutioner sådan her:
29. Kræftens Bekæmpelse
39. Steno Diabetes Center
106. Statens Serum Institut
173. Rigshospitalet
181. Herlev Hospital
244. Glostrup Hospital
264. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
347. Bisbebjerg Hospital
427. Odense Universitetshospital
433. Aarhus Universitetshospital
448. Københavns Universitet
499. Syddansk Universitet
786. Danmarks Tekniske Universitet
939. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
1273. Roskilde Universitet
1556. Aalborg Universitet
2144. Copenhagen Business School
Kan du henvise til pålidelig dokumentation for deres resultater?
Kære Lars.
Umiddelbart kan jeg ikke lige se publikationer fra Bruce H. Lipton og Andreas Moritz, der handler om ”kræftens gåde”, hvis jeg søger på pubmed. Kan du vedhæfte links?
Den behandling uden bivirkninger, du nævner, vil jeg også gerne høre mere om. Hvilke kræftformer er der hvilken effekt ved – og har du links til artikler i peer-reviewed tidsskrifter, som man kan forholde sig nøgternt til, når man skal sammenligne outcome mellem ”din” nævnte behandling, og øvrige forskningsbaserede behandlingsmetoder?
Det er ofte ret alvorligt at få kræft, og det er vigtigt at komme med lødige forskningsbaserede udtalelser, når man vil oplyse befolkningen. Du skal i princippet forestille dig, at du skal rådgive en patient med en bestemt kræftform i et bestemt stadium. Hvilken pålidelig viden har du som behandler, om hvordan man kan påvirke patientens prognose? Din patient har krav på informeret samtykke angående behandlingsmuligheder, så du skal være meget konkret angående effektstørrelser og bedst dokumenterede behandling.
Der er jo netop god tradition for, at man skal kunne henvise til seriøse forsøg, og sætte dem op mod andre forsøg med andre behandlingsmetoder, for at kunne rådgive sobert. De samme krav gælder til dig, når du rådgiver angående behandling.
Og til slut:
Du skriver: "Det er ikke homøopati jeg tænker på, selv om der findes midler som kan bekæmpe visse kræftformer." Hvilke homeopatiske midler kan anvendes til at bekæmpe hvilke kræftformer? Det er en yderst kontroversiel udtalelse, du kommer med, og du har på intet tidspunkt vist, at du er villig til at henvise til forsøg, der støtter dine kontroversielle påstande. Det er jo videnskab.dk du er inde på, så det er helt selvfølgeligt, at du skal henvise til videnskabelige undersøgelser.
Mvh Dorte
Kræftens gåde
Kære Dorte
Det er ikke homøopati jeg tænker på, selv om der findes midler som kan bekæmpe visse kræftformer. Det er Bruce H. Lipton og Andreas Morritz's forskning om hvordan kræft opstår jeg henviser til. Og på bekæmpelsessiden er man så småt ved at anbefale motion men mest tænker jeg på professor Preben Plum der allerede i 1936 så en mulighed i at behandle med C-vitamin.I dag, over 65 år senere, bruger man flere steder højdosis c-vitamin i kræftbehandlingen.
Venlig hilsen
og god Jul
Lars Hareskov
Våben mod kræft uden bivirkninger..
Der er kommet meget store forbedringer indenfor kræftområdet på diverse specifikke områder, som i betragtelig grad har ændret disse patienters prognose. Jeg går gerne ind med adskillige eksempler, som er kommet i stand ved ordentlig forskning og ordentlige undersøgelser af dødelighed mm.
Lars Hareskov: Jeg går ud fra, at du igen vil henvise til homeopatien, når du vil komme med dine kontroversielle udtalelser indenfor sygdommes natur og helbredesesmuligheder. Du bør dog være mere specifik, når du udtaler dig - og hvis du ikke selv orker, så kan vi andre jo evt. forholde os til dine udtalelser ved at kigge på forskningen på feltet.
Så er det homeopati, som du igen hentyder til - eller er det anden specifik behandlingsmetode, som du udtaler dig om her? Homeopati har du et forklaringsproblem med, eftersom det er vist ikke at virke, hvilket svarer udmærket til teorien angående effekt af vand mod malign lidelse - hvis man sammenligner med effekt af vand der i tidernes morgen har kysset et giftmolekyle eller lignende - altså svarende til rationalet med at anbefale behandling med homeopatiske midler.
Mvh Dorte
Hvad forsker de efter
Det er da fint, at KB er med i top 30, men hvad har de forsket sig frem til siden 1934 - intet nyt under solen. Til gengæld har man uden for KB fundet årsagen til kræft og ligeledes våben imod, som er uden bivirkninger. Hvis KB ikke er vidende herom skal de selvfølgelig fortsætte deres forskning.
Kære Andreas. Tusind tak for
Kære Andreas. Tusind tak for din årvågenhed - artiklen er blevet opdateret til det bedre. En revideret faktaboks inddrager din kritik, og top tre listen er blevet ændret, så den passer til den rapport, hvor Kræftens Bekæmpelse ligger nummer 29. Endnu en gang: tak for din opmærksomhed.
Bedste hilsner
Martin Ledstrup
mystiske indeks
så vidt jeg kan se har SIR lavet 3 rapporter: Global Ranking, Excellence Rate Report og Normalized Impact Report.
I.flg Global ranking rapporten er eks. Chinese Academy of Sciences nr. 1, men i den rapport er Kræftens Bekæmpelse nr. 2164!
I Excellence rate rapporten er Chinese Academy of Sciences nr. 1658, men kræftens bekæmpelse så her på den famøse 29. plads. Så jeg skal love for at det indeks er følsomt for hvordan man skruer på knapperne. Så ovenstående er altså 2 forskellige indeks.
Global ranking har så vidt jeg kan se kun noget at gøre med hvor meget man har publiceret i den givne periode og her fører kineserne så med 144,269 publikationer (el. hvad det nu er). Det er jo et nonsens indeks der ikke tager højde for hvad der publiceres, hvor der publiceres el. institutionens størrelse.
For excellence rate står der "The Excellence Rate indicates which
percentage of an institution’s scientific output is included into the set formed by the 10% of the most cited papers in their respective scientific fields. It is a measure of high quality output of research institutions. Det er altså her at kræftens bekæmpelse fører. Det er bemærkelsesværdigt at institutioner der specialiserer deres forskning ligger i toppen her.
I artiklen står desuden "Scimagos statistikker viser, at Kræftens Bekæmpelse i denne periode trængte igennem med 887 artikler i de bedste videnskabelige tidsskrifter. Hele 89 procent af disse 887 artikler blev citeret mere end dobbelt så meget som gennemsnittet; det er én forklaring på den fine placering." Men de 887 artikler er så vidt jeg kan se det antal artikler der er publiceret i perioden, IKKE i de bedste videnskabelige tidsskrifter. Og de 89 procent er det antal af disse artikler de publiceres i de fineste tidsskrifter (de 25% med højest impact factor). Deres NI var 2,09 så de blev i snit citeret 109% mere end gennemsnittet. Hvis man vælger NI rapporten ligger Steno nu på en 21. plads, herlev hospital på en 29. plads og kræftens bekæmpelse på en 172. plads!!!
Det er da meget sjovt med sådan nogle indeks, men hvad i alverden skal man bruge den. Det hele afhænger jo af hvad man måler på. Når man kan ryge fra en 1. til 1658. plads når man skifter indeks så virker det noget besynderligt.