Annonceinfo

Topforsker: Mindfulness revolutionerer vores hjerner

En af en af verdens førende hjerneforskere mener, at mindfulness forandrer vores hjerner. Det kan føre til en bedre verden, siger han til Videnskab.dk.

‘Will and the elevator’ - a clip from Free the Mind by Phie Ambo from Danish Documentary on Vimeo.

Drengen ovenfor er så angst, at han ikke tør tage elevatoren. Læs i artiklen herunder om, hvordan meditation og yoga hjælper ham

Kan du se det for dig?

Der er de jubel-idealistiske meditationshippier, som vil forandre verden til det bedre. Og på den anden side er der de hardcore-realistiske hjerneforskere, som vil forstå, hvordan vores hjerne egentlig fungerer. Forskellen er afgrundsdyb. De taler to forskellige sprog.

Men billedet holder ikke, mener neurovidenskabsmand og hjerneforsker Richard Davidson fra det amerikanske University of Wisconsin.

Han har skrevet flere end 275 artikler om sammenhængen mellem hjerne og følelser. Han har modtaget nogle af USA's største videnskabelige priser, og ifølge det anerkendte Time Magazine hører han til blandt verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

»I mit forskningsprogram har vi ledt 5-årige børn igennem et længere program, hvor de mediterer og dyrker yoga sammenlagt 90 minutter om dagen. Det viser sig, at de bliver markant bedre til at koncentrere sig og håndtere deres følelser. Ved at køre børnene gennem en hjernescanner, kan vi måle, at deres hjerner forandrer sig,« siger Richard Davidson.

Mindfulness hjælper ADHD-børn

Et eksempel på, hvordan børn forbedrer deres evne til at styre vanskelige følelser ved hjælp af åndedrætsøvelser og mindfulness kan ses i videoen herunder.

Indtil for relativt nyligt var meditation og yoga ikke særlig udbredt. I de senere år har det dog fået luft under vingerne - både blandt almindelige mennesker såvel som inden for videnskaben (Foto: Colorbox)

De to børn, der er diagnosticerede med ADHD, kommer op og toppes, men gennem mindfulness-teknikker løses konflikten.

Klippet kommer fra den nye danske dokumentarfilm ’Free the Mind’, der handler om Richard Davidsons arbejde.

Den ene af drengene er ham, som ikke turde tage elevatoren i klippet øverst i artiklen.

Børn er ikke de eneste, Richard Davidson har undersøgt.

Indflydelsen fra meditation og yoga på hjernen og koncentrationsevnen er også blevet gransket hos:

  • tibetanske munke
  • almindelige mennesker samt
  • krigsveteraner, der lider af posttraumatisk stress
Meditation forandrer hjernens funktioner

Fakta

Mindfulness er ideen om, at det enkelte menneske kan blive bedre til at koncentrere sig og håndtere vanskelige følelser ved at øve sig på at rette opmærksomheden imod, hvad der foregår her og nu – eksempelvis kropslige og mentale følelser, lyd og ikke mindst åndedrættet.

Mindfulness ser altså ud til at sætte gang i koncentrationsevnen og lægge en dæmper på de svære følelser for en masse forskellige mennesker.

Forandringerne i hjernen hos mediterende mennesker er ifølge Richard Davidson mest funktionelle: det er ikke så meget hjernens fysiske struktur, der ændrer sig – det er måden, den fungerer på.

De funktionelle forandringer finder sted i de kredsløb, der styrer vores koncentration og følelser. En stor del af kredsløbene mødes i den forreste del hjernen – nærmere bestemt det præfrontale cortex, der også er kendt som pandelapperne.

Richard Davidsons forskning viser en markant styrkelse af aktiviteten i netop den del af hjernen hos mennesker, der kaster sig over meditation og yoga.

Videnskabens veje er lange

Ok, tænker den kritiske læser måske: er det ikke muligt, at sammenhængen mellem en koncentreret, følelsesmæssig sund hjerne og mindfulness går den anden vej? Det kan tænkes, at folk, som beslutter sig for meditere, netop er dem, der har en hjerne, som er disponeret for at koncentrere sig.

»Det er en legitim indvending,« siger Richard Davidson , da Videnskab.dk møder ham til en hurtig kaffe på Hotel Admiralen i København.

Den præfrontale cortex, der også kendes som pandelapperne, sidder forrest i hjernen. Det er i denne del af hjernen, at mindfulness og yoga hjælper med at få styr på koncentrationen og følelserne (Foto: Anatomography)

»Det et faktum, at vores hjerner forandrer sig. Alt, hvad vi gør, påvirker os: spisning, TV, motion, kaffedrikning og søvn forandrer vores hjerne. Det er ikke bare en påstand – det understøttes af solide videnskabelige studier inden for hjerneforskning og neurovidenskab.«

»Spørgsmålet er altså ikke, om yoga og meditation påvirker vores hjerner – for det gør det ligesom alt muligt andet i vores omgivelser. Det store spørgsmål er snarere, hvordan meditation og yoga forandrer vores hjerne, sammenlignet med andre aktiviteter.«

»Vores forskning tyder på, at vi gennem yoga og meditation selv kan tage mere ansvar for forandringerne i hjernen. Vi kan selv være med til at påvirke vores hjerne i en positiv retning i stedet for at overlade den til kræfterne omkring os,« siger Richard Davidson.

Richard Davidson forholder sig dog stadig ydmygt til sin forskning:

»Studiet af, hvordan mindfulness påvirker hjernen, er stadig på et tidligt stadie. For at opnå en mere fuldstændig forståelse, er vi nødt til at foretage studier, der undersøger på en større skala og over meget længere tid. Vi har mange års grundige studier foran os – sådan er videnskab.«

Richard Davidson er farvet

Richard Davidsons videnskabelige ambitioner kommer ikke ud af det blå. Han har selv mediteret og dyrket yoga hele sit liv. Han er en nær ven af buddhismens åndelige frontfigur, Dalai Lama, og har svært ved at komme i tanke om noget, der er vigtigere end mindfulness.

Fakta

Posttraumatisk stresssyndrom er en alvorligt helbredstruende angsttilstand, som kan opstå hos mennesker, der udsættes for voldsomme oplevelser.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en psykiatrisk lidelse, der blandt andet er kendetegnet ved et unormalt højt aktivitetsniveau og en manglende evne til at koncentrere sig.

En grundlæggende videnskabelig tommelfingerregel er imidlertid, at en akademiker skal være i stand til at forholde sig så objektivt som muligt til sin forskning. Er Richard Davidsons dybe personlige engagement i mindfulness på den måde ikke problem for hans videnskabelighed?

»Jeg er helt sikkert farvet,« indrømmer Richard Davidson.

»Men på den anden side er vores studier jo gennemtjekket og offentliggjort i de mest respekterede videnskabelige tidsskrifter. For 50 år siden var det langt ude at dyrke fysisk motion, men nu er mental fitness i form af mindfulness også på vej ind – blandt andet i det amerikanske skolesystem og sundhedsvæsen.«

»Tænk på, hvor mange ulykkelige mennesker der er – ikke bare blandt fattige, men også blandt de mange velstående, som lider af depression og angst. Tænk på, hvor meget al denne her ulykkelighed koster i manglende produktivitet, koncentration hos skolebørn, sygefravær og sundhedsomkostninger. Listen er lang.«

Mindfulness kan hjælpe verden

Perspektiverne i mindfulness og yoga går ifølge Richard Davidson endnu videre:

»Ulykkelighed er roden til en stor del af de sociale problemer, som menneskeheden står over for. Vores forskning er direkte forbundet med dette her problem. Gennem simple og billige øvelser fra yoga og mindfulness kan vi være med til at levere en modgift,« siger Richard Davidson:

»Hvad kan være vigtigere?«

Tilbage til emnet

En række indlæg er slettet, da de var kommentarer på et slettet indlæg og desuden bevægede sig væk fra emnet.

Hilsen
Redaktionen

Indlæg slettet pga reklameindhold

Redaktionen har valgt at slettet et indlæg, som indeholdt et reklame-link.

Videnskab.dk er ind i mellem nødt til at komme med subjektive afgørelser, når vi modererer debatten. Brugere skal på den ene side kunne fortælle om sine egne erfaringer og linke til relevante sider, hvor man kan læse mere om et givent emne. Dog sætter vi grænsen, når der er tale om links til kommercielle sider, der sælger produkter.

Hvis du vil vide mere om debatreglerne her på Videnskab.dk, kan du læse mere her:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Venlig hilsen
Redaktionen

Scientisme og mindlessness

http://videnskab.dk/krop-sundhed/meditation-forandrer-vores-hjerner#comm...

Hvad med lidt kritisk journalistik - er antagelsen bag alt dette mon ikke at vores hjerner er "syge" fra starten - hvilken videnskabelige idealer ligger der bag denne "forskning"?

Vi kan jo starte med at finde ud af hvad videnskab ikke er, fx ved at studere kritiske rationalisme og kritisk realisme?

»Vores forskning tyder på, at vi gennem yoga og meditation selv kan tage mere ansvar for forandringerne i hjernen. Vi kan selv være med til at påvirke vores hjerne i en positiv retning i stedet for at overlade den til kræfterne omkring os,« siger Richard Davidson.

Denne tankegang fører til en form for newage relativisme, hvor konklusionen er at vi selv er ansvarlige for visse sygdomme... da vi bare ikke har mediteret nok. Det er faktisk den type at "pseudo-katolsk" tankegang som den vestlige (videnskabs)filosofi er på vej til at gøre op med?

Svar til Dorte

Ja, det undrer mig ikke. Disse "tankegange " bruges mest inden for psykiatrien.
Det der berører mig mest ved dette er, at det giver kommunerne alibi til ikke at udføre de tilsynsbesøg, som de lovmæssigt er bundet til.

Men det har vi jo snakket om mange gange før. Min viden om dette stammer jo fra, at jeg har haft fingrene nede i suppen fra begge sider af spektret.
Jeg ved! at nogen psykiatriske patienter mener, at det hjælper dem. Men de ved ikke hvordan, eller på hvilken måde. Og i de tilfælde hvor metoden skulle erstatte medicin, tager de denne alligevel. Så hvad er det der hjælper dem?
Derfor søgte man helt tilbage i 2003 i Sverige, at få sat spørgsmålstegn ved denne bevidstløse brug af begreber, som ingen vidste hvad indeholdt.
Det er formentlig ikke gået særlig godt, da det breder sig mere og mere i Danmark. Samtidig med at kommunernes svigt på disse områder breder sig tilsvarende.
Det er jo ikke kun noget, jeg har fundet på. Regeringen arbejder på at ændre dette til gavn for de svageste. Og selv kommunerne indrømmer, at de ikke har viden nok på disse felter. Og det gælder både på børne - som på ungdomspsykiatriområdet.
Det er i dette roderi, som har eksisteret siden nedlæggelsen af amterne, at disse "metoder" har fisket i rørte vande.

Jeg vil godt tro på, at mindfullnes kan bruges konstruktivt på en afdeling på Rigshospitalet. Men jeg ved, at ingen af disse tanker virker på opholdssteder i kommunerne, når de erstatter handleplaner, fjerner tilsyn og undlader atudvide de unges kompetencer, fordi de lænkes til en diagnose. Som i rigtig mange tilfælde skal håndteres af ikke faguddannet personale.
Men nu gentager jeg mig selv fra tidligere, så det er lidt spild af tid. Bortset fra, at der er kommet mere erfaring til.

Vh Jens

Andre metoder end mindfulness

Det er godt, at flere hjælpes af mindfulness, men der er alternativer, som måske er bedre for nogle, jf. denne artikel om meta-undersøgelser, som sammenligner forskellige metoder.

http://www.truthabouttm.org/truth/TMResearch/ComparisonofTechniques/inde...

Placeboeffekt? Jens Kamstrup Larsen

Er det en placeboeffekt at få det godt på legeme og i sjæl efter en times meditationsyoga?

Et eksempel.

Rigshospitalets tidligere psykoterapeutiske enhed er blot et af de steder, hvor det har indgået i det tværfaglige behandlingstilbud af psykiske lidelser.

Mvh Dorte

Meget seriøse behandlingssteder

Hvad er det? Alene brugen af metoder, som i bedste fald har placeboeffekt, synes jeg ikke berettiger til denne betegnelse.
Det er jo i de fleste tilfælde ikke sådan, at disse metoder bruges som al anden afslappende eller styrkende fysisk aktivitet. For det meste fremstår de, som om de har en direkte effekt på selv alvorlige sygdomme. Mindfullnes er jo ikke den eneste. Der er mindst en snes af disse bevægelser, som trænger sig mere og mere ind i social og sundhedssystemet.

Det har formentlig det formål at gøre sygdomme mere individuelle og "personlige", hvor jeg mener at løsningen ligger i en omlægning af sundhedsvæsenets strukturfondene med mindre hierarki og med større tværfaglighed.

Det er vel lidt overdrevet..

Mindfulness baseret terapi er da ved at være godt nok undersøgt til, at man kan sige, der er tegn til forebyggende og behandlende effekt ved flere sygdomme, selvom effektstørrelser mv er usikre. Det er sikkert rigtigt, at der også drives useriøst plat på det, men at kalde det "ny-religiøst" er nok lidt misvisende. Det tilbydes også på meget videnskabeligt seriøse behandlingsenheder. Det er iøvrigt renset for "religion", selvom det er inspireret fra religiøse ritualer.

Mvh Dorte

Gammel vin på nye flasker

Ud over dette hvor realistisk er det at omkring 7 milliarder mennesker mediterer dagligt med det formål at skabe en bedre verden?

At det betegnes som en af verdens førende hjerneforskere (hvem afgør det?) Siger bare, at en af disse forskere også er faldet for en af de nyreligiøse retninger. At indholdet i disse som regel både er uforståeligt og noget vrøvl, gøres ikke mere rigtigt af, at det er en "førende" hjerneforsker som fremhæver en af dem.

Mange store videnskabsmænd har været i konflikt med sig selv, fordi deres verdslige forskning har stået i kontrast til deres gudstro.
Det er altid betænkeligt, når ting som reelt ikke kan forklares gøres til det nye mirakelmiddel. Mindfullnes er blot en af omkring tyve lignende teorier, som hærger i disse år. Især inden for behandlingssektoren.

Ta paa week-end

Disse anglisimer er svaere, at komme udenom, men det er helt cool, saa bare ta det köligt, roligt=morsomt paa svensk, er det ikke tankevaekkende, vi har alt i os, i vores ADN, det indeholder fra begyndelsen af, al den hukommelse, som man saa kan finde ved at meditere paa denne, det er i alt fald mere "utroligt" end de religiöse mirakler -:)

Ja, Nudansk for yoga og meditation er...

...Mindfulness!

Hvad med MEDITATIONSYOGA?

Uinspireende film ...

Jeg overværede selv i den åbne debat på premiereaftenen i går på filmen Free The Mind, men jeg må sige, at filmen skuffede mig dybt ... den var på ingen måde dybdegående eller specielt troværdig, hvilket er mægtigt ærgerligt, da jeg selv er meget interesseret i og overbevist om at vi via tankens kraft kan helbrede os selv (jeg har altid haft stor interesse i menneskets ageren, bl.a. via indblik i psykologiske teorier). Men begrebet mindfullness kommer desværre blot til at fremstå som en 'poppet' nymoderne amerikansk opfindelse - og dette er på ingen måde sandheden, da mindfullness i virkeligheden blot stjæler fra de gamle buddhistiske traditioner, hvor yoga og meditation er fundamentale elementer i hverdagen. Ærgerligt at filmen gav så dårligt et indtryk, når emnet i realiteten er yderst relevant og uden tvivl ville yoga og meditation kunne hjælpe mange flere mennesker hvis vi åbnede vores 'mind' for det - gerne allerede fra barnsben af!

yoga

dyrk yoga i skolen, fra starten af, det giver ogsaa en smidig krop, i en smidig hjerne, daemper de overnervöse og mange andre gode og nyttige hjaelpemidler.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg