Taurin findes blandt andet i kød og er en populær ingrediens i energidrikke som Monster, Red Bull og Rockstar. Videnskab.dk har talt med en professor i aldring om stoffet, der kaldes ‘en potentiel livseliksir’.
Det er blevet kaldt en potentiel livseliksir, en kur mod alderdom og måske ungdommens kilde.
Det drejer sig om taurin. En aminosyre, der findes naturligt i kroppen, men som mennesker også kan indtage via kød, fisk eller som kosttilskud.
Selvom man i virkeligheden har vidst ganske lidt om, hvad taurin egentlig gør i kroppen, er det et yndet tilskud blandt bodybuildere og en populær ingrediens i energidrikke på grund af de formodede præstationsfremmende egenskaber.
Nu ved vi lidt mere, takket være et nyt studie, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Forskerne bag studiet har nemlig vist, at tilskud af taurin i dyreforsøg har bremset aldring.
»Studiet virker meget, meget grundigt. De har kigget på orm og mus, og så har de kigget på primater. Man skal så højt op i hierarkiet, før vi kan begynde at forholde os til, om det er noget, der kunne have effekt for mennesker,« siger Tinna V. Stevnsner, professor i aldring ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.
Hun forsker i de molekylære aspekter ved menneskers aldringsproces, og hun har læst studiet for Videnskab.dk.
»De ser en masse positive effekter af at tage taurin, og det er noget, der bør kigges nærmere på,« siger Tinna V. Stevnsner.
Taurin er en aminosyre, men den adskiller sig både strukturelt og kemisk fra andre aminosyrer. De står traditionelt for opbygningen af proteiner i kroppen. Det gør taurin ikke.
Taurin menes i stedet at spille en vigtig rolle for flere fysiologiske processer, blandt andet for dannelsen af galdesyre og for osmoreguleringen, der er kroppens regulering af væskebalancen.
De fleste levende organismer har taurin naturligt i kroppen. Katte er en undtagelse, og de skal have tilført taurin i kosten, ellers kommer de til at mangle det. Taurinmangel hos katte kan blandt andet føre til hjerteproblemer og nethindeskader, der i værste fald kan gøre katten blind.
Taurin er stort set ikke-eksisterende i planter. Til gengæld udgør taurin op mod 0,1 procent af kropsvægten hos dyr.
Først fandt forskerne ud af, at et fald i taurin er et træk ved aldring i flere arter.
Hos mennesker, skriver de, falder niveauet med op mod 80 procent i løbet af levetiden.
Hvad denne taurin-mangel skyldes, ved vi ikke. En mulighed, forskerne nævner, er, at mennesker spiser anderledes, når de bliver ældre. Ens appetit og præferencer for bestemte fødevarer ændrer sig, og det kan føre til, at man spiser færre kalorier.
Men fra anden forskning (her og her) ved man, at en langvarig vegansk diæt – der altså indeholder et minimum af taurin, fordi planter stort set ikke indeholder stoffet – kun får taurin-niveauet til at falde med omkring 20 procent hos unge raske personer.
Måske skyldes faldet på de omkring 80 procent hos ældre mennesker, at evnen til såkaldt endogen syntese også falder med alderen. Det vil sige kroppens evne til at omsætte forskellige stoffer.
Forskerne vender derfor regnestykket om:
Hvis et fald i taurin fører til aldring, kan et tilskud af taurin så modarbejde aldringsprocessen?
Forskerne begyndte derfor at give tilskud af taurin til rundorme (Caenorhabditis elegans), mus og rhesusaber (Macaca mulatta), der er en art i slægten makak-aber.
Ormenes levetid blev forlænget med mellem 10 og 23 procent. Musene levede gennemsnitligt 11 procent længere, svarende til tre-fire måneder.
Musene opnåede også flere helbredsmæssige fordele, som forskerne knytter til tilskuddet af taurin. De blev stærkere, fik bedre koordination og bedre hukommelse.
Rhesusaberne, omend de ikke levede i længere tid, fik stærkere knogler og muskler, sundere organer og et styrket immunforsvar efter seks måneder med tilskud af taurin.
Men der er altså stadig lang vej fra dyr til mennesker.
»Det kræver mere langsigtede studier, også på mennesker, før man kan begynde at komme med anbefalinger. Desuden skal vi kende effekten på mange personer, før vi kan sige, at vi har evidens. Det er jo derfor, man laver forsøget på mus, de lever i kort tid. Men vi er ikke mus,« siger Tinna V. Stevnsner.
Mus ældes »ekstremt meget hurtigere end os,« som Tinna V. Stevnsner siger. De har også et helt andet stofskifte end mennesker.
Tinna V. Stevnsner peger desuden på særligt to aspekter, hun mangler at få belyst, før vi kan komme i nærheden af at vide, om taurin kan have en positiv anvendelse hos mennesker:
Tanna V. Stevnsners egen forskning er fokuseret på hjernens aldring. Blandt andet ser hun på, hvordan man kan vedligeholde sit DNA, så hjernen også fungerer sent i livet.
Blandt andet arbejder hun med det, der kaldes oxidativ stress.
Oxidativ stress er, kort fortalt, en ubalance i kroppen, hvor mængden af såkaldte frie radikaler (der blandt andet findes i tobaksrøg og forurenet luft) overstiger mængden af antioxidanter (som du kan få gennem kosten i form af eksempelvis C- og E-vitamin).
Frie radikaler er ustabile molekyler, der i kroppen vil forsøge at stjæle elektroner fra andre stoffer for at blive stabile. I den proces nedbryder de vores væv og skader DNA’et. På den måde kan oxidativ stress føre til forskellige kræftsygdomme, hjerte- og kredsløbssygdomme, øjensygdomme, forskellige former for demens og aldring.
»Taurin ser ud til at have en positiv effekt på forebyggelse af oxidativ stress,« siger hun med henvisning til, at forskernes mus, udover de mange fysiske forbedringer, også fik dæmpet nogle fysiologiske træk, der forbindes med aldring, blandt andet DNA-skader.
»Hjernen er især afhængig af aktive mekanismer, der fjerner de her skader på DNA’et, og man kan på baggrund af det nye studie ikke udelukke, at taurin kunne spille en rolle her,« siger Tinna V. Stevnsner.
»Men jeg ville ikke drikke energidrik for at forebygge hjernehenfald,« siger Tinna V. Stevnsner. Hun understreger dog også, at hun ikke har forsket i energidrikke og derfor nødigt vil udtale sig om fordele og ulemper i den retning.
I artiklen Er energidrikke farlige? fra 2013 har Videnskab.dk talt med Marta Axelstad Petersen, der forsker ved DTU Fødevareinstituttet. En hovedpointe om energidrikke er, at voksne skal holde sig til at indtage under 400 milligram koffein om dagen, hvis man vil undgå skadelige effekter.
Skadelige bivirkninger ved for meget energidrik er blandt andet knyttet til hjertet: smerte i brystkassen, hurtig hjerterytme og forhøjet blodtryk. Men drikkene kan også påvirke dit humør og opførsel og gøre dig irritabel, nervøs, give angst- eller panikanfald samt øge risikoen for anfald hos personer med epilepsi.
Ifølge den franske sundhedsstyrelse (ANSES) viser litteraturen på området, at bivirkninger på psyken efter indtag af energidrikke især rammer folk med kroniske psykiatriske lidelser som psykoser, bipolar lidelse og problemer med angst.
ANSES påpeger, at de rapporterede bivirkninger svarer til dem, man i forvejen kender som symptomer på koffeinforgiftning.
Marta Axelstad Petersen fortæller i artiklen, at European Food Safety Agency (EFSA) også har vurderet de andre stoffer, som tilsættes energidrikke – taurin og glucoronolactone.
»De konkluderer, at der ikke er nogen data, der tyder på, at de skulle være skadelige at tilsætte i de tilladte mængder. Men da energidrikke er forholdsvis nye på markedet, er det ikke stoffer, som er specielt godt undersøgt endnu, og slet ikke i kombination med koffein,« sagde hun dengang.
»Forskerne ser det her voldsomme fald i taurin med alderen, men der er jo mange ting, der falder med alderen. Det kan i første omgang kun give et hint om, hvad der spiller ind i aldring,« siger Tinna V. Stevnsner og fortsætter:
»Aldring er super komplekst. Det er ikke én faktor, der bestemmer, hvordan vi ældes. Det er et samspil af en masse faktorer, og dem prøver vi så at få udredt, så vi kan finde ud af, hvilke af dem der spiller den væsentligste rolle.«
Taurin er nemlig langtfra det eneste stof, der bliver forsket i, i bestræbelserne på at udsætte alderdommen.
Ved stofferne resveratrol, der blandt andet findes i rødvin, metformin og nikotinamidribosid, der er en naturlig form for B-vitamin, er der »en rimelig god videnskabelig baggrund for at tro, at det kan have positiv effekt,« siger Tinna V. Stevnsner.
»Men med mange af de her stoffer, ved vi ikke endnu, i hvilken alder, man skal tage det, før det har en effekt. Hjælper det eksempelvis, hvis man først starter sent, eller skal man starte så tidligt som muligt?,« siger professoren, der ikke selv tager »noget af alt det her«.
Det gør til gengæld Morten Scheibye-Knudsen, der forsker i alderdom og DNA ved Københavns Universitet, og som Videnskab.dk har talt med ved flere lejligheder.
I forbindelse med det nye studie har Politiken interviewet aldersforskeren, der sværger til daglig faste og kosttilskuddet nikotinamidribosid for at sænke sin krops aldringshastighed.
Ifølge Politiken kalder Morten Scheibye-Knudsen den nye forskning for »potentielt revolutionerende«, men »han er dog ikke på vej ned i nærmeste butik for at erhverve sig taurin«.
Han siger dog, som Tinna V. Stevnsner, at der mangler flere studier på mennesker, før han er overbevist.
»Jeg er på samme hold som Morten Scheibye-Knudsen. Det er ikke lige i morgen, jeg går ned og køber taurin-supplement,« siger Tinna V. Stevnsner, der slutter med et godt råd:
Fordriv ventetiden på mere evidens med at holde dig aktiv. Fysisk aktivitet opregulerer nemlig også taurin.
»Det kan ske, at det er lige så godt at løbe sig en tur,« afslutter forskeren.
