Spis nordisk og lev længere

Middelhavskosten har i mange år været kendt som et sundt ideal, vi andre i den vestlige verden burde leve op til.

Nu ser det ud til, at vi slet ikke behøver bevæge os uden for de danske grænser for at finde den sunde mad.

De traditionelle hjørnesten i nordisk mad kan nemlig være mindst lige så sunde som Middelhavets herligheder.

»Her i Norden har vi i mange år fået at vide, at vi spiser for usundt. I stedet for at se på de ting i vores kost, som vi ved er usunde, vendte vi den om og har i stedet set på vores kost fra en mere positiv vinkel. Har vi specielle nordiske fødevarer, som er sunde?« spørger Anja Olsen, som er forsker ved Kræftens Bekæmpelse.

»Og svaret er ja – det har vi. Vi har udvalgt seks fødevaregrupper, som vi på forhånd antog, var sunde, og det ser ud til, at et højt indtag af disse fødevarer kan være lige så sundt for os som Middelhavskosten,« fortæller Anja Olsen.

Masser af sund mad nedsætter dødeligheden

De seks sunde nordiske fødevarer, som har en positiv effekt på vores sundhed og livslængde, er rugbrød, fisk, kål, havregryn, rodfrugter og frugt som æbler og pærer.

Et højt indtag af dem giver et længere liv.

Det er konklusionen, efter at Anja Olsen og andre forskere har fulgt 50.290 midaldrende danske mænd og kvinder i 12 år.

Hver deltager har fået en score fra 0-6 på et såkaldt Nordisk Mad Index. En score på 6 betyder, at man spiser mere end gennemsnittet af alle 6 fødevaregrupper, mens en score på 0 betyder, at man spiser mindre end gennemsnittet af dem alle.

»De personer, som havde en høj score, dvs. 4-6 på indexet, havde en markant lavere dødelighed. De levede dog generelt også sundere end dem med en lav score, men selv når vi tog højde for anden livsstil, var der en tydelig forskel,« siger Anja Olsen.

Faktisk viser forskernes resultater, at mænd med en høj nordisk mad score havde 36 % lavere dødelighed end mænd med en lav score på 0 eller 1. For kvinder var forskellen mindre tydelig.

Resultaterne er for nylig udgivet online på det amerikanske tidsskrift The Journal of Nutrition.

Effekten ligger i fuldkorn og fibre

Da forskerne så nærmere på de enkelte fødevarer, stod især to ud som særligt livsgivende: rugbrød og kål. Årsagen er enkel:

»Rugbrød har et højt indhold af fuldkorn, som er en væsentlig del af en sund kost, og rugen har i sig selv muligvis nogle særlige sundhedsfremmende egenskaber. Måske er vores daglige fuldkornsrugbrød den aller sundeste del af vores traditionelle kost. Derudover indeholder både kål og rugbrød masser af kostfibre. Det fylder godt i maven, mens det ikke fylder så meget i energiregnskabet,« siger Anja Olsen.

Nordisk mad beskytter også mod kræft

I første omgang har forskerne kun kigget på dødeligheden, men næste skridt på vejen er at se på, om den sunde nordiske kost også har en positiv effekt i forhold til kræft, især på kræft i tyk- og endetarmen.

»Vi forventer klart at se en sammenhæng her også, da vi ved, at fuldkorn har en beskyttende effekt mod kræft i tarmen,« siger Anja Olsen.

Rugbrød og kål kan forbedre folkesundheden

De gode nyheder om den nordiske mad har gode perspektiver for folkesundheden, mener hun:

»Der er en meget stor gruppe derude, som er svær at nå med anbefalinger. Jeg tror, det er nemmere at få budskabet om, at de skal spise et ekstra stykke rugbrød med sild igennem end budskabet om en grøn salat med olivenolie. Det handler om, at vi skal spise mere af nogle fødevarer, som allerede spiller en stor rolle i vores daglige kost og som findes lokalt. Vi behøver ikke ud og udforske nye ting.«

Nordisk mad er bedre end Middelhavets

Faktisk vil det give mere mening at satse på de traditionelle nordiske maddyder end at kaste sig over Middelhavskosten.

»Det er jo ikke de sunde, tunge elementer af Middelhavskosten, vi har taget til os. Det er primært de lette og lækre ting som hvedebrød og pasta, der har været nemme at introducere,« fortæller Anja Olsen.

Og det er ikke er optimalt. Der er derfor god grund til at fokusere mere på de sunde nordiske fødevarer.

Sund lokal mad er mere bæredygtig

Forskerne har ingen planer om, at nordiske kostvaner nødvendigvis skal udbredes til resten af den vestlige verden. De forudser i stedet, at de enkelte lande måske i højere grad kan ty til deres egne traditionelle fødevarer for at opnå bedre folkesundhed.

Et perspektiv som i særdeleshed er anvendeligt, hvis vi udover sundhed også vil fokusere på bæredygtig og klimavenlig mad.