Nogle dage er der hundredvis, andre dage kun et par stykker. Men de er der altid. De sortklædte mænd.
Lige så længe Kirstine Birkelund kan huske, har de fulgt hende.
»De gør ikke noget, de er der bare og holder øje med mig. Nogle gange får de andre folk til at plante mikrochips på mig. Så er jeg nødt til at gå hen og gnubbe dem af et sted. For jeg må ikke røre ved dem,« fortæller hun.
Mændene føles lige så virkelige som den læge, der ordinerer Kirstine Birkelunds antipsykotiske medicin, og som de hvide vægge på det psykiatriske afsnit på Bispebjerg Hospital, som hun ofte er indlagt på.
Hun ved ikke, hvorfor de er kommet, men hun ved godt, hvad de vil.
»De vil hænge mig op på et mord, jeg ikke har begået.«
Årsagen til de sortklædte mænd skal måske findes dybt inde i de celler, som udgør Kirstine Birkelund.
Danske og udenlandske forskere har nemlig fundet ud af, at alvorlige psykiske sygdomme som netop skizofreni, bipolar lidelse og depression kan knyttes til forstyrrelser i de samme biologiske processer i kroppen, der styres af ganske bestemte genetiske variationer.
Resultaterne udkommer i dag i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience.
Fejl i gener forklarer fejl i processer
Det nye forskningsstudie bygger videre på et kæmpe genetisk kortlægningsarbejde, som har stået på siden 2009.
En række genetiske studier har i den periode undersøgt prøver fra 60.000 mennesker med psykisk sygdom.
Derigennem fandt forskerne en lang række genetiske variationer, der disponerer for forskellige psykiske sygdomme.
»Men vores mål var større end blot at finde genetiske varianter, der øger risikoen for at udvikle psykisk sygdom – vi ville gerne bruge genetikken til at forstå psykiske sygdommes biologi. Hvad er det for biologiske processer, som får sygdommene til at udvikle sig?« forklarer Thomas Werge, klinisk professor i neuropsykiatri på Københavns Universitet og forskningschef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri på Sct. Hans.
Han er leder af den danske gruppe i det store internationale forskningssamarbejde, Psychiatric Genomic Consortium, som har kortlagt de biologiske årsager til psykisk sygdom, og så er han medforfatter på den videnskabelige artikel.
Fælles forstyrrelser i biologien bag psykisk sygdom
I det nye forskningsprojekt har forskerne taget udgangspunkt i de gener og genvarianter, som giver øget risiko for psykisk sygdom, for at se hvilke biologiske processer de er en del af.
»Du kan sige, at sygdomsgener først får betydning, når de tolkes i biologisk sammenhæng. Det giver en bedre forståelse af, hvad det er for komplekse biologiske processer, som skaber og former psykisk sygdom,« fortæller Thomas Werge.
Forskerne har fundet ud af, at tre biologiske processer er forstyrret i større eller mindre grad ved både skizofreni, bipolar lidelse og alvorlig depression:
-
Aktivering af immunsystemet, for eksempel som i forbindelse med infektion.
-
Det proteinstof, som styrer aktiviteten af vores DNA.
- Processer omkring nervecellernes synapser, som styrer kommunikationen mellem nervecellerne.
Hvad laver de defekte gener?
Professor i sygdomssystembiologi på Københavns Universitet og i bioinformatik på DTU, Søren Brunak, arbejder til dagligt med netop kortlægning af biologiske systemer i kroppen.
Ifølge ham er man nødt til at begynde at tænke meget mere i, hvordan generne er involveret i biologiske processer, i stedet for blot at undersøge genetikken.
»Vi er blevet klar over, at mennesket er et meget genfattigt væsen, vi har meget færre gener, end man først troede. Så mange af de gener, vi har, er formodentligt involveret i flere processer, end vi troede. Derfor giver det god mening at begynde at se på de biologiske systemer i stedet for at studere enkelte gener,« siger han.
Professor i psykiatri på Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet, Poul Videbech har dog lidt sværere ved at få armene op over det nye studie.
»Jeg har svært ved at mobilisere den store begejstring. Det, man finder ud af, er, at der er tusindvis af gener, der har betydning. Og fordi signalerne er så svage, er man nødt til at have så gigantiske datamængder. Man ved, at der er stor arvelighed ved for eksempel skizofreni og bipolar sygdom, men miljøet har også betydning. Særligt ved svær depression,« påpeger han.
Symptombehandling præger behandling af psykiske sygdomme
Sidst Kirstine Birkelund var indlagt, valgte hun i samarbejde med lægerne at prøve en ny type medicin.
»På den nye medicin er der ikke så mange af de sortklædte mænd. Jeg kan kun se et par stykker ovre i busken nu,« fortæller hun.
Til gengæld er hun begyndt at høre stemmer.
»Det er reklamer for cementfabrikker og boreplatforme, og nogle gange skruer de op for lyden, så jeg slet ikke kan høre andet,« forklarer hun.
Medicinen har dermed forbedret et af symptomerne på den paranoide skizofreni, til gengæld er et andet symptom blevet forværret. Og det er udfordringen med al medicin mod psykisk sygdom – den kan kun behandle symptomerne, ikke årsagen til sygdommen.
Ved en fysisk sygdom hvor du har et symptom, for eksempel ondt i halsen, så vil lægen finde årsagen til symptomet: Du har betændelse med bakterier i halsen. Herefter vil du få noget medicin, som dræber bakterierne.
»Den medicin, som i dag anvendes til behandling af psykiske sygdomme, er alt overvejende rettet mod symptomer. Vi har ikke lægemidler, som er rettet mod årsager til disse lidelser eller mod de relevante sygdomsprocesser; som det for eksempel kendes fra halsbetændelse, hvor bakterieinfektionen kan bekæmpes med antibiotika,« forklarer Thomas Werge.
Genfund åbner for medicinudvikling
Med det nye forskningsstudie er man lidt tættere på at forstå de biologiske sygdomsprocesser ved skizofreni, bipolar lidelse og depression.
»Næste skridt er, at man arbejder videre med at teste patienter med disse tre psykiske sygdomme for at få verificeret hypotesen om, at disse tre biologiske processer er forstyrret,« siger Thomas Werge.
Når eller hvis det viser sig at være rigtigt, vil det ifølge Thomas Werge være muligt at arbejde med at udvikle medicin, som skal normalisere disse processer, og som derfor i meget højere grad behandler selve sygdommen i stedet for bare symptomerne.
»Håbet er, at vi nu med den begyndende forståelse af årsagerne til psykiske sygdomme vil kunne udvikle medicin, der modificerer de forstyrrede biologiske processer, så sygdommene enten kan afhjælpes eller slet ikke udvikle sig,« forklarer han.
Det er Søren Brunak, professor i sygdomssystembiologi og bioinformatik, enig i.
»Ved hjælp af denne type studier, kan vi få en bedre forståelse af, hvordan det underliggende molekylære maskineri arbejder, og hvilke processer der er forstyrret. Og så bliver det meget nemmere at udvikle behandling, som vi ved virker, og hvorfor det virker,« påpeger han.
Ny behandling af psykiske sygdomme har lange udsigter
Professor i psykiatri, Poul Videbech, tvivler dog meget på, at et studie som dette rent faktisk vil føre noget ny behandling med sig i vores tid.
»Jeg synes, man er nødt til at lave denne type studier, men faren er, at det er meget begrænset, hvad der kommer ud af det. Der er ikke så meget, der tyder på, at der kommer nye behandlinger ud af det. I hvert fald tager det rigtigt mange år at udvikle,« siger han.
For Kirstine Birkelund giver det god mening, at hun måske altid har båret sygdommen med sig.
»Jeg tror, det er noget, jeg er født med. Jeg kan huske, da jeg var syv år og havde værelse på første sal, der var der også mennesker, som holdt øje med mig gennem vinduerne. Den gang var det drenge fra skolen, som jeg ikke kunne lide,« fortæller hun.
For hende vil det være en trøst, hvis forskerne finder frem til, at paranoid skizofreni – de sortklædte mænd, stemmerne og drengene, som kunne kigge ind på første sal – ‘bare’ er en ubalance i de biologiske processer.
»Det giver faktisk meget god mening. Jeg har læst, at skizofreni kan skyldes svigt i opvæksten, og det kan jeg bare slet ikke få til at passe – at det skulle være min mors og fars skyld. Men så kan det her måske forklare det,« siger hun.
