Resistente bakterier kan gøres følsomme over for antibiotika igen

Danske forskere har lavet et nyt lægemiddel, som kan kurere titusinder af patienter på verdensplan, der på er smittet med hidtil uhelbredelige bakterieinfektioner som stafylokokker, tuberkulose eller salmonella.

Medicinen ser ud til at være intet mindre end en revolution i kampen mod multiresistente bakterier; en kamp, som vi ellers så ud til at være ved at tabe.

Den danske forskergruppe har netop fået patent på lægemidlet, der kan gøre resistente bakterier følsomme over for antibiotika igen. Det betyder, at patienter kan gøres raske med almindelig antibiotika, som bakterierne ellers var resistente overfor.

Lægemidlet har allerede vist sig effektivt over for resistent tuberkulose, multiresistente stafylokokker (MRSA) og resistent salmonella-tyfus.

Skizofreni-medicin banede vejen

Nøglen til den banebrydende opdagelse lå gemt i medicin, der traditionelt anvendes til skizofrenibehandling.

»Man har længe vidst, at psykofarmaka havde en antibiotisk effekt. Den effekt har vi nu adskilt fra resten af lægemidlet, og resultatet er et produkt, der kan gøre resistente bakterier følsomme igen,« fortæller postdoc fra Syddansk Universitet Oliver Hendricks, der er en af forskerne bag den opsigtvækkende opdagelse.

Multiresistente bakterier får knust en pumpe

Bakterier kan være resistente af flere forskellige årsager, men en af de almindelige former for resistens er, at bakterier benytter sig af såkaldte effluxpumper. Pumperne, der findes i bakteriens ydre cellemembran, er designet til at sende antibiotika ud af bakteriecellen, således at antibiotikummet aldrig når at virke på bakterien.

Lægemidlet JEK47 fungerer ved at påvirke de resistente bakteriers ydre cellemembran og forhindre effluxpumperne i at fungere korrekt. Dermed er bakterierne ude af stand til at pumpe antibiotikum ud igen, når det først er inde i cellen. JEK47 skal følges op af en behandling med almindelig antibiotika, som med hjælp fra det nye lægemiddel kan dræbe bakterier, der før behandlingen var resistente.

»Vi har også fundet ud af, at JEK47 virker mod andre former for resistens, der ikke involverer effluxpumper. Mekanismen bag dén virkning mangler vi dog at få undersøgt helt til bunds, men vi er overbeviste om, at det ligeledes sker ved en forandring i bakteriens membranstruktur,« fortæller Oliver Hendricks.

Allerede testet på bakterier, dyr og mennesker

Forskere startede allerede i 1976 med at undersøge, hvordan man kan gøre resistente bakterier følsomme igen – den såkaldte forskning i non-antibiotika.

Indtil videre er effekten af JEK47 blevet dokumenteret mod stafylokokker og salmonella i mus, mens argentinske kollegaer har bevist, at lægemidlet Thioridazin, der er udgangspræparatet for JEK47, virker på patienter med multiresistent tuberkulose.

»Vi er ekstremt glade for vores internationale samarbejdspartnere, der har bekræftet effekten af vores lægemiddel. Den store pondus i vores forsøgsrækker gør, at vi er sikre på, at vores præparat virker,« siger Oliver Hendricks.

Bivirkninger ved psykofarmaka er markant mindsket

Psykofarmaka er kendt for at have alvorlige bivirkninger, men oprensningen af JEK47 fra det oprindelige lægemiddel Thioridazin har markant reduceret de uønskede effekter.

»Vi har fjernet den del af stoffet, der påvirkede hjernen. Dermed har vi også fjernet 80-85 procent af bivirkningerne,« fortæller Oliver Hendricks.

JEK47 har gennemgået en grundig undersøgelse og er nu godkendt som præparat til kombinationsbehandling mod resistente bakterier i Europa.

Oliver Hendricks håber, at JEK47 kan være på markedet om et til to år.

JEK47 støttes af andre forskere

Forskergruppens resultater bakkes op af lektor Luca Guardabassi, der forsker i antibiotikaresistens ved Københavns Universitet, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Mikrobiologi.

»Jeg mener, at det bestemt er muligt at bruge den type medicin i kombinationsbehandling med antibiotika. På den måde kan vi reevaluere det tilgængelige antibiotikum og gøre det brugbart mod resistente bakterier.«

»I dag tager det op til 10 år at udvikle et nyt antibiotikum, og samtidig er det meget omkostningstungt. Netop derfor har mange firmaer nedlagt deres forskning i nye antibiotika.«

»Ideen om at bruge ’hjælpestoffer’ i kombination med antibiotika er ikke ny, men JEK47 er en ekstremt værdifuldt opdagelse,« fortæller Luca Guardabassi.

Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen