Nyt håb for de mange tusinder med kronisk eksem

Har du tør, kløende hud? Eller måske endda rødt, kløende eksem? Eller har du nogen i din nærmeste omgangskreds, der lider af det?

I Danmark lider næsten 1,5 millioner af eksem, eksempelvis børneastma (atopisk eksem), og andre hudlidelser. På verdensplan taler vi næsten hvert fjerde menneske. De mennesker vil vi gerne hjælpe.

I dag behandles de fleste kroniske hudlidelser med tabletter, som ofte giver uønskede bivirkninger. Netop derfor forsøger vi i det nye forskningsprojekt ’ILnext’ at gå en helt anden vej:

Vi vil finde eksem-lægemidler, der kun virker lokalt.

Forskere fra Harvard University har udviklet en ny teknologi, der i undersøgelser har vist stort potentiale til effektivt at behandle hudlidelser lokalt. Vi vil i samarbejde med disse forskere tage næste skridt og forsøge at realisere det potentiale og gøre teknologien klar til brug i praksis.

Teknologien hedder ’ioniske væsker’, og går kort fortalt ud på at få mere medicin direkte ind i huden på det rette sted.

Forbedret behandling af hudsygdomme

I dag behandler vi ofte hudsygdomme med tabletter, der bliver optaget i kroppen på en måde, der påvirker hele systemet. Det kaldes systemisk behandling.

Grunden til at det ikke er muligt at fremstille et lægemiddel, som eksempelvis kan smøres på huden, er at molekylerne, som medicinen består af, er for store til at trænge gennem huden.

Tabletterne er forbundet med en række bivirkninger, eksempelvis at dæmpe immunsystemet, der skaber ubehag for patienterne.

I øvrigt er mange patienter nødt til at besøge et hospital for at modtage deres behandling. Det er besværligt og kræver offentlige ressourcer.

Derfor er det vigtigt, at vi forbedrer behandlingen af eksem og andre hudlidelser. Og det håber vi på at kunne bidrage til med vores forskningsprojekt.

Hvad er ioniske væsker?

For at et lægemiddelstof kan trænge ind i huden, hvor det virker lokalt på eksemen, skal det være i opløst form.

Problemet er, at de fleste lægemidler, der bruges til behandling af hudsygdomme, ikke kan opløses i vand. I stedet vil de – på samme måde som fedt – lægge sig som fedtperler på en vandoverflade.

Ved at bruge den nye tilgang kaldet ’ioniske væsker’, kan vi øge mængden af lægemiddelstof, som kan opløses.

Det kan sammenlignes med den måde, som sukker opløses i vand. Samtidig kan den også trænge bedre gennem hudens barrierer og dermed levere mere medicin ind i huden. På den måde kan man målrettet og mere effektivt behandle eksemen.

\ Læs også

Nyt plaster holder øje med dit blodtryk, blodsukker og promille

Direkte til problemområdet

Ved at bruge denne tilgang kan vi levere en høj mængde medicin direkte til problemområdet, hvilket kan forbedre behandlingen og reducere hyppigheden af nødvendig medicin.

Lykkes det, vil vi virkelig kunne fjerne en kæmpe flaskehals i udviklingsprocessen.

For at undersøge betydningen af hudens barriere, når vi arbejder med ioniske væsker, vil vi også se nærmere på små plastre udstyret med nåle, også kaldet ‘mikronåle‘.

Disse nåle trænger smertefrit ind i huden og frigiver medicinen. Mikronålene bruges som redskab til at trænge igennem hudens yderste barriere og dermed levere de ioniske væsker direkte, hvor de skal virke i underhuden.

Med projektet ønsker vi at gå et spadestik dybere og se på den strukturelle effekt af ioniske væsker på hudens barriere.

Ragna, der er postdoc-forsker, bruger en ITC (Isothermal Titration Calorimetry), der kan bruges til at måle interaktioner mellem eksempelvis hudens fedtstoffer og de komponenter vi bruger i lægemiddel-formuleringerne. (Foto: Max Emil Madsen)

Der arbejdes med ioniske væsker. (Foto: Max Emil Madsen)

Et avanceret røntgen-instrument, der fungerer som et kæmpestort mikroskop. Med dette kan forskerne se på den molekylære struktur af blandt andet de ioniske væsker. Instrumentet på billedet står på den Europæiske Synkrotron Strålingsfacilitet (ESRF) i Grenoble, Frankrig. Men konceptet er identisk med det udstyr, der er under opførsel i Lund. (Foto: Stine Rønholt)

Røntgeninstrument kan anvendes med en robot, der hjælper med at placere de enkelte prøver i instrumentet. På den måde kan forskerne bruge instrumentet døgnet rundt, alle årets dage. Grenoble, Frankrig. (Foto: Stine Rønholt)

1 / 4

Europæisk »kæmpemikroskop« kan hjælpe os på vej

Et af de redskaber, vi vil bruge til at få viden om, hvordan de ioniske væsker reagerer, når de kommer i kontakt med eksemramt hud, er et stort instrument, som fungerer som et kæmpestort mikroskop.

Mikroskopet er stadig ikke færdigbygget, men kommer til at befinde sig i forskningscentret European Spallation Source, som forventes at stå klart i 2025.

Med kæmpemikroskopet kan vi forhåbentlig få langt større indsigt i den molekylære struktur af ioniske væsker, samt hvordan de interagerer med huden.

Det kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi skal designe de ioniske væsker til at levere det specifikke lægemiddel på det ønskede sted, i rette mængde og tid.

Muligvis et lægemiddel med bred anvendelighed

De forskellige hudsygdomme behandles med forskellige lægemidler, der hver især har deres egen unikke fysisk-kemiske profil.

Derfor er det vanskeligt at udvikle et enkelt lægemiddel, som kan bruges mod forskellige hudsygdomme. Men måske kan de ioniske væsker indeholde nøglen til at lave lægemidler med bred anvendelighed.

De første studier indenfor feltet er nu i fase to. Det vil sige, at de ioniske væsker lige nu testes på et større antal patienter.

\ Læs også

Begejstret forsker: Nyt middel til børn kan bidrage til at forebygge svær eksem

Vær glad for dine akne-bakterier: De er afgørende for hudens sundhed

Ny tendens på TikTok: Børn bruger anti-aging-hudprodukter – er det farligt?