Du behøver ikke at dope dig med kaffe, hvis du vil give din hjerne et ekstra kick op til en vigtig arbejdsopgave. Du kan nøjes med at se på billeder af nuttede dyreunger.
Japanske forskere har netop opdaget, at vi bliver mærkbart bedre til at udføre en arbejdsopgave, hvis vi forinden har set på billeder af kære dyr.
»Den her undersøgelse viser, at vi bliver mere omhyggelige og opmærksomme, når vi ser på nuttede ting.«
»Opdagelsen kan føre til, at vi i fremtiden bruger nuttede dyr og genstande som en følelses-katalysator, der kan gøre os ekstra omhyggelige i særlige situationer – såsom når vi kører i bil eller arbejder på kontoret,« skriver lektor ved Laboratoriet for Kognitiv Psykologi, Hiroshima Universitet, Hiroshi Nittono, i en videnskabelig artikel, der er publiceret i tidsskriftet Plos One.
Japan er som besat af nuttede dyr. Tænk bare på ’Hello Kitty’ og de stor-øjede figurer i landets berømte manga-tegneserier. Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at netop japanske videnskabsfolk så lidenskabeligt har kastet sig ud i nuttetheds-forskning.
Forskerne vidste på forhånd fra tidligere forskningsresultater, at nuser dyreunger er populære, fordi de vækker positive følelser i folk. Men det var endnu ikke blevet undersøgt, om de positive følelser kan påvirke vores handlinger.
Det satte japanerne sig for at finde ud af. Men de vidste ikke på forhånd, at det skulle ende med, at de måtte lave flere forsøg.
I det første forsøg lod forskerne 48 studerende spille et spil, hvor det gjaldt om at ’operere’ 14 små ’organer’ ud af en papmand ved hjælp af pincetter.
Efter første runde af spillet, skulle den ene halvdel af de studerende se på syv fotografier af nuttede kattekillinger og hundehvalpe. Den anden halvdel fik stukket billeder af voksne hunde og katte i hænderne.
Da de studerende havde overstået anden runde af spillet, var resultatet slående:
»Effekten kan være forårsaget af en øget motivation for socialt engagement, der blev tændt ved synet af de nuttede billeder. Præstationen i ’operations-opgaven’ blev forbedret, fordi det er en pleje-relateret opgave, som simulerer, at eleverne hjælper en anden – papmanden,« skriver forskerne.
Forskerne var ikke sikre på, at det virkelig var omsorgs-humør, der var skyld i de positive resultater. Derfor lavede de et nyt forsøg, der ikke involverede omsorg.
Igen inviterede japanerne 48 studerende – denne gang nogle nye – ind i deres laboratorium. Dér fik de studerende nogle meget enkle tal-opgaver: De skulle se, hvor mange gange et særligt tal optrådte i en lang række af tal. Den øvelse havde intet med omsorg at gøre.
I en pause blev de studerende delt op i tre grupper. Grupperne skulle se på hver sin slags fotografier. Da eleverne igen skulle lave tal-opgaver, klarede de tre grupper sig meget forskelligt.
Psykologiforskerne en forklaring på resultatet, der umiddelbart virker lidt mærkelig. De mener, resultatet skyldes, at billeder af nuttede dyr vækker positive følelser i os, og at dét får vores hjerner til at fokusere på enkelte genstande eller opgaver.
»Det er kendt, at følelsesmæssige tilstande kan få os til at fokusere. Nuttede billeder skaber positive følelsesmæssige tilstande, som er forbundet med smil, og det det kan påvirke vores fokus,« skriver forskerne.
Den danske hjerneforsker Thomas Ramsøy beskæftiger sig med, hvordan billeder kan ændre vores opførsel. Det gør han i sit arbejde som leder af 'Decision Neuroscience Research Group' ved Copenhagen Business School. Den danske forsker mener, at japanernes forklaring på det forunderlige fænomen giver god mening.
»Jeg kan godt forestille mig, det virker at se på nuttede dyr. Man ved fra evolutionær-biologi, at særligt pattedyrungers træk skaber en beskyttelsestrang hos os. Vi falder for et mere fladtrykt, symmetrisk ansigt med store øjne.«
»Jeg tror ikke, japanerne ville få de samme resultater, hvis de havde fotomanipuleret de træk væk fra billederne af dyreunger. Jeg mener, at der sagtens kan være en sammenhæng dér, og at der helt sikkert er noget om snakken,« siger Thomas Ramsøy.
Hjerneforskeren fortæller, at det hele foregår ubevidst. Eleverne har helt sikkert ikke tænkt: ’Nååårhhh, hvor den killing nuttet - nu vil jeg gøre mig umage’. Deres øgede omhyggelighed er i stedet sket som en slags ubevidst biologisk refleks i deres hjerner.
»Vores hjerne og sind fungerer på baggrund af ubevidste faktorer. Det betyder, at biologisk-evolutionære kategorier spiller ind på vores opførsel på måder, som vi slet ikke forestiller os. Men det er i virkeligheden de ubevidste faktorer, der bestemmer, hvordan vi opfører os,« siger Thomas Ramsøy.
Den danske hjerneforsker mener, at forsøget er meget interessant. Faktisk ligger det tæt op ad det, han selv forsker i.
»Vi ser bare på andre faktorer – blandt andet risikovillighed. Mænd er for eksempel mere villige til at løbe en risiko, efter de har set på billeder af letpåklædte kvinder.«
»Det er derfor, der er letpåklædte kvinder på casinoer – det får mændene til at tage flere chancer. Så det er helt bestemt kendt, at billeder kan påvirke vores opførsel,« siger Thomas Ramsøy.
Med de informationer kan vi nu spekulere på, hvordan mænd så opfører sig, når de har set på en letpåklædt kvinde iført nuttede kanin-ører.
