Ni stærke risikofaktorer for Alzheimers

I alt kan ni faktorer bidrage til op til to tredjedele af alle Alzheimers-tilfælde i verden, mener kinesiske forskere.

Og til en vis grad kan vi gøre noget ved alle ni.

Forskerne bag metastudiet håber på, at vi fremover kan arbejde på at forebygge alle demensforme, som der foreløbig ikke er nogen kur imod. Medicin mod Alzheimers er indtil videre testet på mus.

Forskerne gennemgik 323 studier foretaget på i alt 5.000 mennesker fra alle dele af verden. Studierne var foretaget imellem 1968 og 2014. Derefter lavede forskerne deres egne analyser på studierne og fandt en række mulige risikofaktorer, som øger risikoen for Alzheimers, hvor nervecellerne i hjernebarken brydes ned.

Mange sygdomme på en gang

Forskerne fandt flere risikofaktorer, men specielt ni af dem er tydelige. Herunder hører fedme og forhøjet blodtryk, der er et fællestræk hos Alzheimerpatienterne.

Forskerne kom frem til, at Alzheimerpatienterne ofte havde andre sygdomme ud over Alzheimers. De, som er fysisk skrøbelige, kan derfor være mere udsatte.

Dette kan Ingvild Saltved nikke genkendende til. Hun forsker i demens og er lektor ved Institut for Neuromedicin ved Norges Teknisk-naturvidenskabelige Universitet (NTNU). Hun har tidligere arbejdet som overlæge på St. Olavs hospital og haft meget med Alzheimerpatienter at gøre:

»Alzheimerpatienterne har ofte haft både højt blodtryk, hjerneblødning og knogleskørhed, inden de får Alzheimers,« siger hun til forskning.no.

Dårlig blodforsyning til hjernen

Alzheimerpatienterne i studiet havde ofte snævre blodårer i halsen. Det er disse blodårer, der forsyner hjernen med blod.

Men hjerte-kar-sygdomme, der også typisk indebærer snævre blodårer og højt blodtryk, finder forskerne ikke som en risikofaktor. Tværtimod fandt forskerne hjerte-kar-sygdomme til at være »beskyttende« mod Alzheimers.

Dette finder Saltvedt overraskende:

»Andre studier har tidligere vist, at hjerte-kar-sygdomme giver øget risiko for demens. Vi ser, at folk, der har forsnævrede blodkar i halsen, ofte har tilsvarende problemer med blodårene i hjertet.«

Men et stort metastudie, som disse forskere har foretaget, kan ofte vise noget andet end enkelte studier, eftersom et metastudie drager konklusioner ud fra mange forskellige studier.

Kort uddannelse og depression kan øge risiko

Endnu en risikofaktor er for høje niveauer af aminosyren homocystein i kroppen. Dette stof øger også risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Risikoen for Alzheimers øges desuden, hvis du er lavtuddannet. Tidligere studier har vist, at lavtuddannede ofte har dårligere helbred end højtuddannede.

Men det er ikke kun det fysiske helbred, der spiller en rolle. Det psykiske helbred kan også øge risikoen for Alzheimers.

Deprimerede patienter har en højere risiko for at udvikle sygdommen. Dette skyldes sandsynligvis, at deprimerede er mindre fysisk aktive, træner deres hjerne mindre og oplever mindre mening med livet. Disse tre faktorer kan alle forbindes til Alzheimers.

Mulig at forebygge?

Er der noget, dette metastudie viser, er det, hvor mange og hvor komplicerede faktorer der kan bidrage til Alzheimers, mener Saltvedt.

Hun synes alligevel, at forskernes oprydning fra de tidligere 93 faktorer, til de nu ni stærke faktorer, er et godt udgangspunkt for videre forskning.

»Vi håber, at det på sigt bliver muligt at forebygge demens – eller i hvert fald at udsætte sygdommen. For at finde ud af, om demens kan forebygges, mangler vi studier, der påvirker mulige risikofaktorer hos dem, der endnu ikke har udviklet sygdommen,« siger Saltvedt.

Hun henviser til en finsk studie, hvor forskere forsøgte at forebygge demens hos personer, der havde stor risiko for at udvikle sygdommen.

De inddelte deltagerne i to grupper. Den ene gruppe deltog i et program med blandt andet træning, kostvejledning, træning af hjernen og sociale aktiviteter. Den anden gruppe modtog ikke noget. Det er endnu for tidligt bedømme, hvorvidt deltagerne har udviklet demens eller ej, da opfølgningstiden er for kort.

En række lignende studier er blevet foretaget i de seneste år, men det er usikkert, hvor god en langtidseffekt forebyggelsen har, skriver tidskriftet The Lancet i en opsummering.

Asiatere skal holde sig fra smøgerne

Nogle af risikofaktorerne gælder særligt, hvis du bor i Asien: nemlig rygning og type 2 diabetes.

Det er ikke sundt at være storryger, uanset hvor du bor, men især asiatere bliver ramt hårdere end folk i USA eller Europa. Metastudiet viste nemlig, at rygning var en risikofaktorer for asiatere, men virkede beskyttende imod Alzheimers for personer fra vestlige lande.

Forskerne har ingen yderligere forklaring på dette:
»Det er lidt vanskeligt at forstå de forskellige risikofaktorer for vestlige og asiatiske grupper,« skriver Heine Strand, der er seniorforsker ved Folkehelseinstituttet i Norge, i en e-mail til forskning.no.

Strand arbejder med demens og store sundhedsundersøgelser.

»Der kan være forskel i studiernes design, for eksempel hvor gamle rygerne var, da de deltog i studiet. For at komme helt til bunds i det her, må man gennemgå alle studierne, for at finde forklaringen. Forskerne virker ikke synderligt interesserede i at diskutere dette,« skriver han.

Fedme er ikke altid en risiko

Risikofaktorerne kan virke forskelligt afhængig af alder. Mens en høj BMI midt i livet øger risikoen for Alzheimers, ser en høj BMI i slutningen af livet ud til at virke beskyttende.

Det er også muligt, at risikoen er forskellig for forskellige folkegrupper.

Forskerne undersøgte desuden, hvad der kan virke beskyttende for Alzheimers.

Hvis du har haft kræft, er der mindre risiko for at udvikle Alzheimers. Dette kan blandt andet være fordi, kroppen fornyes efter en kræftsygdom, hvor hjerneceller dør ved Alzheimers, mener forskerne.

Hormonet østrogen og statiner (kolesterolsænkende medicin) ser også ud til at have en beskyttende effekt. Det samme har vitamin E, C og kaffe, som forskerne undersøgte effekten af hver for sig.

Ikke årsager til sygdommen

Forskerne tog ikke højde for deltagernes gener eller alder, som også spiller en rolle i Alzheimers.

Der er sammensatte årsager til, at nogle udvikler Alzheimers. Forskerne bag metastudiet undersøgte, hvilke fællestræk Alzheimerpatienter havde, før de blev diagnosticeret med sygdommen.

Metastudiet viser ikke specifikke årsager til Alzheimers, men viser risikofaktorer, der er fundet ved at sammenligne Alzheimerpatienter med raske mennesker.

»Studiet giver antagelser om, hvad der kan være vigtigt, men giver altså ikke direkte svar på årsagen til Alzheimers,« siger Saltvedt.

Mindre solide fund

Forskerne har vurderet, hvordan de mange studier er gennemført og har inddelt risikofaktorerne samt faktorer, der kan forebygge, i solide og mindre solide forskningsfund.

En sund diæt, høj uddannelse og fysisk aktivitet er nogle af de forebyggende faktorer, der ikke ses som værende solide.

Selvom metastudier giver en bedre oversigt end enkelte studier, har de også begrænsninger. For eksempel kan dataene være indsamlet af forskere, der ser forskelligt på, hvad høje værdier af et stof i kroppen er, hvilket kan gøre studierne svære at sammenligne.

De 323 studier blev fundet fra de to databaser PubMed og Cochrane, hvor kun engelsksprogede studier blev valgt.

Oversat af: Ida Kløvgaard