Norske og svenske forskere mener at have fundet en forklaring på, hvorfor alkohol beskytter mod hjerte-kar-sygdomme.
Deres forskningsresultater bringer både godt og skidt nyt til vinelskerne.
For på den ene side bekræfter de nye resultater det, som hundredvis af undersøgelser har vist før: Der er tegn på, at et moderat indtag af alkohol har en stærkt beskyttende effekt mod hjerteanfald.
Men desværre viser undersøgelsen også, at dette kun gælder for en lille del af befolkningen. Nærmere bestemt omkring 15 procent i vores del af verden.
Udbredt alkohol-råd er for generelt
Den norske professor Dag S. Thelle har deltaget i forskningsprojektet ved Göteborgs Universitet. Han mener, at man nu kan slå fast, at rådet, der er givet i ugeblade og aviser - og endda af mange læger - om at drikke et par glas vin om dagen er for generelt.
»Dette betyder formentlig, at det, vi har fået at vide i årevis, at lidt alkohol er godt for dit hjerte, kun gælder for nogle af os.«
Særlig genvariant beskytter sammen med alkohol
Göteborg-forskerne har set på samspillet mellem miljøfaktorer og genetik, når det kommer til sygdom.
Det var i en fransk undersøgelse fra 1995, at det første gang blev antydet, at en bestemt genvariant hos nogle mennesker kan gøre, at disse personer får en beskyttende effekt af alkohol.
De svenske forskere ville teste dette på 618 mennesker med hjertesygdomme og cirka 3.000 kontrolpersoner i Vestsverige. Disse blev grupperet efter, hvor meget alkohol de rapporterede, at de drak. Desuden blev de gentestet for at afgøre, om de havde denne særlige genvariant.
Analysen af den indsamlede data, som nu offentliggøres i tidsskriftet Alcohol, bekræfter det, som de franske forskere opdagede for 20 år siden. Folk, der har dette gen og drikker moderate mængder af alkohol, har langt færre hjerteproblemer end andre.
»Alene har genet ikke nogen betydning for sygdomme. Men sammen med alkohol giver det en stærk beskyttelse mod hjerteanfald,« siger Dag S. Thelle.
Genvariant påvirker gavnligt kolesterol
Kolesterol kan inddeles i det gode HDL- og det dårlige LDL-kolesterol.
Genet, som forskerne har undersøgt, skaber et protein kaldet Cholesteryl ester transfer protein (CETP), som igen påvirker det gode HDL-kolesterol.
HDL-kolesterol beskytter mod åreforkalkning og tager overskydende fedt med sig fra blodårerne til leveren, hvor fedtet udskilles.
Mange undersøgelser har vist, at alkohol har en effekt på det gode HDL-kolesterol. Dette kolesterol har derfor i mange år været den hotteste kandidat til at forklare, hvorfor alkohol beskytter mod hjerteanfald.
Andre forklaringer har været, at det er antioxidanterne i drueskallerne, der har den beskyttende virkning.
Dag S. Thelle mener, at begge dele kan være sande. Men ingen har forklaret, hvordan HDL eller antioxidanter virker mod hjertesygdomme.
»I vores undersøgelse ser vi altså, at de gavnlige virkninger af alkohol kun dukker op, når du har en helt bestemt variant af dette gen. Hvordan disse mekanismer virker, forstår vi ikke godt nok,« siger han.
Forskningen skal gentages
Dag S. Thelle forudser, at hvis andre forskere finder ud af mere om de mekanismer, kan du i fremtiden tage en gentest for at finde ud af, om du er blandt de 15 procent, der får en beskyttende effekt af alkohol.
Men han mener, at det først er nødvendigt, at andre gentager denne forskning.
For selv om der også er andre undersøgelser, der er kommet til samme resultat, er det for tidligt at fastslå sammenhængen mellem gen og beskyttelse.
Det gode kolesterol er stadig et mysterie
Dag S. Thelle var selv med i den gruppe, der opdagede det gavnlige HDL-kolesterol i 1970'erne.
Han var dengang forsker i Tromsø og var med til at starte en stor sundhedsundersøgelse i byen i 1974. Formål var at undersøge den høje dødelighed af hjerte-kar-sygdomme i Norge.
I 1977 offentliggjorde forskergruppen en banebrydende artikel i The Lancet, hvor de påviste betydningen af HDL-kolesterol.
»Det var en lille undersøgelse fra et universitet, der ikke lyste ret klart på det videnskabelige landkort. Da artiklen kom ud, var det en stor begivenhed,« siger han.
Han er stolt af, at Tromsø-forskerne slog amerikanske forskere på målstregen.
Efter dette er der skrevet titusindvis af artikler om HDL-kolesterol. Alligevel har forskerne ingen god forståelse af, hvordan det fungerer. Ingen har været i stand til at finde medikamenter, der kan påvirke dette kolesterol positivt og samtidig nedsætte risikoen for hjertesygdomme.
Alkohol-rådet stammer fra 1979
I 1979, blot to år efter, at Tromsø-forskerne offentliggjorde deres undersøgelse af kolesterolet, kom der en ny banebrydende forskningsrapport. Denne gang fra de britiske forskere St. Leger og A. L Cochrane.
De demonstrerede for første gang, at i lande med højt forbrug af vin, havde befolkningen en lavere risiko for at dø af hjertesygdomme.
Dette resulterede i tusindvis af undersøgelser om emnet. Resultaterne pegede stort set alle sammen i samme retning: En smule alkohol beskytter mod hjerteanfald.
Flere beskyttende faktorer skabte debat
Gennem 1980'erne begyndte sammenhængen mellem alkohol og HDL-kolesterol at dukke op i den videnskabelige litteratur.
Så havde man pludselig to beskyttende faktorer. Det åbnede op for et utal af nye undersøgelser og meget videnskabelig debat.
Nogle undersøgelser har vist, at de beskyttende virkninger af alkohol kom fra HDL-kolesterol. Andre undersøgelser har vist, at den gavnlige virkning af HDL-kolesterol er uafhængig af alkohol.
En tredje holdning har været, at alkohol kun er en forstyrrende faktor, som intet har med sagen at gøre. At forskerne finder en sammenhæng, handler slet og ret om, at folk, der drikker et par glas vin om dagen, i øvrigt lever sundere end afholdsfolk.
DNA-analyser har åbnet en ny verden
Da forskere i 1990'erne blev i stand til at lave gen-analyser, åbnede der sig en ny verden.
Et samspil mellem gener og miljø blev lanceret som en ny forklaring på den mystiske sammenhæng mellem alkohol og nedsat risiko for hjertesygdomme. Det var der, de franske forskere første gang fandt denne genvariant og opdagede, at patienter med denne variant fik mere beskyttelse af alkohol.
»Det er meget vigtigt, at denne forskning bliver gentaget,« siger Dag S. Thelle. Han mener, at selv om de svenske forskere har fundet frem til meget af det samme, som de franske gjorde i 1995, er det vigtigt, at flere forskere gør de samme opdagelser, før man kan konkludere, at sammenhængen rent faktisk er der.
Alligevel er der nu meget, der tyder på, at man skal holde op med at sige, at et glas vin eller to om dagen er godt for hjertet, mener han.
»Nogle er så heldige, at de har arvet denne beskyttelse fra deres forældre. Andre må nyde deres vin uden, at de undskylder sig med, at det er af helbredsmæssige årsager.«
© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen
