Nærdødsoplevelser: 4 ud af 10 er ved en form for bevidsthed, når de 'dør'
Et nyt studie i nærdødsoplevelser antyder, at en del af bevidstheden fortsætter, efter hjertet er holdt på med at slå. 40 procent af patienterne, der blev genoplivet, beskrev en form for bevidsthed, mens de var ’døde’.

Forskere antyder i det største studie af nærdødsoplevelser, at der er en form forbevidsthed, når hjertet er holdt op med at slå. (Foto: Colourbox)

Et hvidt lys. Sådan er den gængse beskrivelse af, hvad man oplever, når døden indtræffer.

Det fremgår af det største studie i nærdødsoplevelser med 2.060 patienter med hjertestop. Det ser ud til at kunne give et hint om, hvad der sker i minutterne inden en genoplivning.

Ifølge studiet overlevede 330 patienter og 140 af dem gik videre til en interviewfase. Her kunne 55 patienter berette om en form for bevidsthed, efter hjertet holdt på med at slå.

»Vi ved, at hjernen ikke kan fungere, efter hjertet er stoppet med at slå. Men i dette studie ser det ud til, at bevidstheden fortsætter op til to–tre minutter, efter hjertet er holdt op med at slå, selvom hjernen typisk lukker ned inden for 20-30 sekunder, efter hjertet er stoppet,« siger Sam Parnia, der forsker ved State University of New York og ledte studiet, til The Telegraph.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Resuscitation.

Hver tiende havde en ud-af-kroppen-oplevelse

En 57-årig patient fortalte forskerne, at han inden genoplivningen kunne høre to bip-lyde fra et apparat i rummet.

»Manden beskrev alt, hvad der var sket i rummet, men vigtigst var, at han havde hørt to bip fra en maskine, der laver en lyd hvert tredje minut. På den måde kan vi tidsangive hans oplevelse,« siger Sam Parnia til The Telegraph. 

De fleste af dem, der overlevede genoplivningen, kan ikke huske konkrete detaljer, men forskellige emner så ud til at gå igen. Nogle mindes at have set et skarpt lys som solskin, mens andre fortalte om en følelse af frygt eller oplevelsen af at drukne.

13 procent sagde, at de følte sig adskilt fra kroppen.

Dansk forsker: Studiet er reelt nok

Fakta

Forskerne har gennemført et fire-årigt observationsstudie af hjertestopspatienter på i alt 15 hospitaler i USA, Australien og Østrig.

Her har de gennemført interviews med de overlevende patienter efter genoplivningen.

Kilde: Forskernes videnskabelige artikel.

Albert Gjedde, der er professor i neurobiologi på Københavns Universitet forklarer, at oplevelserne inden genoplivningen kan være reelle nok.

»De oplevelser, som folk beskriver, kan være reelle nok. Man kan godt opleve noget, der føles som en ud-af-kroppen-oplevelse eller en nærdødsoplevelse. Bevidstheden påvirkes af det, der sker omkring en,« siger Albert Gjedde, der er institutleder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

Han fortæller, at patienternes forklaringer kan bruges til at af- eller bekræfter teorier om, hvad der sker i hjernen under en nærdødsoplevelse. 

Begrebet 'død' er tåget 

Albert Gjedde understreger dog, at man i perioden inden genoplivningen ikke er død. For hvis man er død, så kan man ikke genoplives. The Telegraph fremstiller nemlig historien, som om man er død, når hjertet stopper. Og det er helt forkert.

»Sådan som historien præsenteres i The Telegraph, så er den noget vrøvl. For hvad vil det sige at være død? Fordi dit hjerte holder op med at slå, betyder det ikke, at din hjerne holder op med at fungere med det samme. Bevidstløshed indtræder typisk seks sekunder efter totalt ophør af iltforsyning til hjernen, men både hjerte og hjerne kan komme i gang igen, så de er naturligvis ikke 'døde',« siger han. 

Men hvis bevidstløshed indtræder efter seks sekunder, hvordan kan en person så huske to biplyde to-tre minutter, efter hjertet stoppede?

Albert Gjedde mener, at erindringen om biplydene kan stamme fra før hjertestoppet. 

»Endt hjerteslag er ikke det samme som afbrydning af iltforsyning til hjernen. De tre minutter, som forskerne har registreret, skyldes enten, at hjertet ikke var fuldstændigt inaktivt, eller fordi hukommelsen bagefter var om de forudgående lyde, som de jo også har hørt,« mener Albert Gjedde.