Når vi knokler løs på motionscyklen i fitnesscenteret eller spæner stakåndede rundt i byens parker, er det i høj grad, fordi vi ved, at motion er sundt for helbredet.
Men de fysiske udfoldelser er ikke lige sunde for alle. Det antyder en ny undersøgelse, lavet af amerikanske forskere.
Resultatet, der for nyligt er offentliggjort i den ansete videnskabelige tidsskrift PLoS One, viser, at data fra seks forskellige studier samstemmende peger på, at motion kan øge selv raske menneskers risiko for hjertesygdomme.
»Det er bizart,« siger den ledende forsker bag studiet, Claude Bouchard om resultatet. Han er professor i genetik og ernæring ved Pennington Biomedical Research Center på Louisiana State University, til New York Times.
Ikke desto mindre er studiet blevet kaldt »interessant og veludført« af Dr. Michael Lauer, der er leder af det statslige forskningsinstitut i hjertesygdomme og slagtilfælde, National Heart, Lung and Blood Institute, og som har bedømt studiet.
Motion påvirkede 10 procent negativt
Bouchard og hans kolleger har gennemgået data fra seks forskellige motions-studier. I alt 1.687 raske og sunde forsøgsdeltagere indgik i undersøgelsen.
I alle seks studier fremgik det, at almindelig motion havde en negativ effekt på cirka 10 procent af deltagerne. Effekten bestod i, at værdierne på mindst ét af følgende fire parametre blev forhøjet – noget, der sættes i forbindelse med hjertesygdomme:
- Blodtryk
- Insulinniveau
- Kolesteroltal
- Triglycerider – fedtstoffer, der findes i blodet, hvoraf størstedelen stammer fra den mad, vi spiser.
\ Fakta
Claude Bouchard faldt tilfældigt over den negative effekt af motion, da han var i gang med et studie af, hvordan motion påvirker generne. Tendensen var så opsigtsvækkende, at han besluttede at sammenligne resultatet med andre videnskabelige motions-studier lavet i USA og Europa. Her viste det sig, at resultatet var næsten det samme i 5 andre studier.
Ens for alle studierne viste resultatet desuden, at syv procent af deltagerne havde forhøjede værdier på mindst to af parametrene, mens der til gengæld kun var 1 procent, der havde forhøjede værdier på tre eller alle fire parametre.
Ved ikke hvorfor
Forskerne indskærper, at de ikke kender grunden til de negative effekter. Hverken alder, køn, race, motionens intensitet eller forsøgsdeltagernes indtag af medikamenter lod til at spille ind på resultatet.
»Vi kan derfor ikke komme med nogle anbefalinger til, hvordan folk skal forholde sig til motion,« siger Claude Bouchard til New York Times og understreger, at han derfor råder folk til fortsat at motionere, som de hidtil har gjort.
Resultatet har dog ifølge New York Times startet en debat i USA, om hvorvidt myndighederne bør udvise mere forsigtighed omkring deres anbefalinger af motion, fordi langtidseffekterne af motion aldrig er blevet fastslået videnskabeligt.
Dansk forsker kalder studiet mangelfuldt
Videnskab.dk har bedt Bente Klarlund om at vurdere studiet. Hun er klinisk professor ved Institut for Ortopædi og Intern Medicin på Københavns Universitet og overlæge, dr.med. på Rigshospitalet.
»Det, at man har kigget på en stor gruppe mennesker og har slået mange studier sammen, er en styrke,« siger hun. Alligevel mener hun, studiet er mangelfuldt.
»Der er helt klart nogle begrænsninger i studiet. Det er ikke velkontrolleret. For eksempel er der ingen oplysninger om forsøgsdeltagernes før-værdier, dvs. før de fik taget blodprøver. Derfor ved man reelt set ikke, om deltagerne eksempelvis lige havde spist et fedtholdigt måltid, havde været ude at løbe, eller havde højt blodtryk på grund af en psykisk oplevelse.«
Ikke tilstrækkeligt at måle på fire parametre
\ Fakta
Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne mellem 18-64 år at: Være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
Bente Klarlund påpeger også, at forskerne bag studiet kun har undersøgt de fire parametre blodtryk, insulinniveau, kolesteroltal og triglycerider.
»Det er selvfølgelig svært at undersøge mange parametre, når der er tale om et stort studie. Men jeg synes alligevel, det er vigtigt at lægge mærke til, at der kun var 1 procent af deltagerne, der havde forhøjede værdier på tre eller alle fire parametre,« siger hun.
»Til sammenligning kan man sige, at hvis man havde brugt 20-30 parametre – f.eks. kondital, udholdenhed, bugfedt, livvidde, muskelmasse, insulinfølsomhed, hjertefunktion eller bugspytkirtlens funktion – og der var udslag på 1-3 stykker, ville det ikke virke foruroligende.«
Motion er ikke farligt
Bente Klarlund nævner desuden, at forskerne bag studiet ikke har gentaget deres forsøg og lavet opfølgende målinger af de forsøgsdeltagere, der havde forhøjede værdier på et eller flere parametre.
Derfor mener hun ikke, at man kan bruge studiets resultater til at konkludere, at man bør holde igen med at motionere, fordi det kan være farligt.
»Man ville i hvert fald gøre sig selv en bjørnetjeneste, hvis man gjorde,« slutter hun.
