En mikroskopisk parasit, der sætter sig i vores hjerner, har sandsynligvis en del danske selvmordsforsøg på samvittigheden.
Det viser et nyt stort studie, som har undersøgt sammenhængen mellem infektioner med parasitten Toxoplasma gondii og selvmordsforsøg blandt over 45.000 danske kvinder. Risikoen for, at de inficerede kvinder ville forsøge at begå selvmord var øget med 50 procent.
Undersøgelsen viser også, at 26 procent af kvinderne var inficerede – og formodentlig er tallet lige så stort blandt mænd.
»Det er statistik, så vi kan ikke være helt sikre på, at der er en direkte sammenhæng mellem de smittede og det øgede antal selvmordsforsøg. Men vi kan sige, at der er en øget risiko for selvmordsforsøg blandt kvinder, der er smittet med Toxoplasma gondii.«
»Det kan ikke hjælpe noget at være bange, men der er god grund til at undgå smitte. Vores studie viser, at der er en overvægt af smittede, der får et selvmordsforsøg.«
\ Fakta
Parasitten Toxoplasma gondii kommer fra kattebæ, og den lever i hjernerne og musklerne på mange dyr. Statens Serum Institut har følgende gode råd til, hvordan du undgår smitte: • Undgå at spise råt eller ikke gennemstegt kød • Det er meget vigtigt at have god hånd- og køkkenhygiejne • Undgå at smage på fars ved madlavning • Vask grøntsager og frugt grundigt • Benyt handsker ved kontakt med jord eller vask hænderne grundigt bagefter • Undgå upasteuriseret mælk Særligt gravide skal undgå smitte, da en infektion under graviditeten kan påvirke forstret, så det får synsforstyrrelser. • Derfor skal gravide undgå direkte kontakt med kattebakker.
»Samtidig er der fra tidligere studier mistanke om, at parasitten øger risikoen for trafikulykker og skizofreni,« siger Marianne Giørtz Pedersen, epidemiolog ved Center for registerforskning, Aarhus Universitet.
Parasit om-programmerer mus’ hjerner
Selvom parasitten kan leve i alle varmblodede dyr, findes den især i mus og katte.
Kattens tarmsystem er nemlig det eneste sted, hvor parasitterne kan parre sig. Så når parasitternes æg kommer ud med kattenes bæ, skal de udklækkede snyltere igen tilbage i en kat for at kunne formere sig. Til det formål bruger parasitten katte-livretten mus som værtsdyr – og det på en opsigtsvækkende måde.
Parasitten tvinger de små kræ ud på nogle meget opsigtsvækkende selvmordsmissioner:
- Katten skider i jorden, hvor musen finder føde.
- Føden er inficeret med parasitten, som på den måde kommer ind i musens krop.
- I kroppen bevæger Toxoplasma gondii sig op til musens hjerne, som den ændrer på en meget snedig måde.
- Fra at musen har været bange for kattepis, bliver dens hjerne om-programmeret til at finde pis-lugten sexet. Så når de hjernevaskede mus bliver kåde og parringssyge, løber de direkte ind i munden på en sulten kat.
- I kattens mave bliver musen fordøjet, så parasitterne igen kan parre sig i de rette omgivelser.
- Så begynder cyklussen forfra.
Nogle gange finder parasitterne dog ind i andre varmblodede dyr – og mennesker. Og så hænger vi på dem. De skjuler sig nemlig i såkaldte ’vævscyster’ – små ’sække’ – i vores muskler og hjerne.
Undersøgte anti-stoffer hos spædbørn
\ Fakta
• 517 af de inficerede kvinder havde i 2006 forsøgt at begå selvmord på en eller anden måde. • 78 havde forsøgt med en voldsom metode, for eksempel et skydevåben, en skarp genstand eller et spring fra et højt sted. • 18 kvinder formåede at slå sig selv ihjel, men det tal er for småt til, at man kan bruge det til holdbare statistiske analyser.
Forskerne ved ikke præcis, hvordan Toxoplasma gondii påvirker menneskehjernen.
Men de kan konstatere, at der statistisk er en sammenhæng mellem en infektion og en øget sandsynlighed for, at man forsøger at begå selvmord.
Forskningsprojektet bygger på tal fra 45.788 danske kvinder fra København, Nordøstsjælland og Sydjylland. De blev alle testet for Toxoplasma gondii på en indirekte måde.
Kvinderne fødte børn i årene fra 1992 til 1995, og deres nyfødte blev screenet for de antistoffer, kroppen skaber som reaktion på en infektion med parasitten. Antistoffer, som et spædbarn kun kan have fået fra dets mor. Indeholdt en nyfødt baby antistofferne, var forskerne derfor sikre på, at dens mor var inficeret.
Hvordan påvirker Toxoplasma mennesker?
Forskerne fulgte de mange kvinder i selvmordsstatistikkerne frem til 2006.
\ Fakta
Studiet bygger på statistik. Derfor var forskerne opmærksomme på faktorer, der kunne være alternative forklaringer på den opsigtsvækkende sammenhæng. I den danske undersøgelse korrigerede forskerne for: • Tidligere sindslidelser hos kvinderne – depression, skizofreni og borderline. • Sindslidelser i kvindernes familie.
Omkring en fjerdedel af kvinderne var smittet, da deres barn blev født. Det var tydeligt, at der blandt de kvinder var en overrepræsentation af selvmord i løbet af de efterfølgende 10-14 år.
»Og jo mere antistof, vi fandt i en nyfødt, desto større risiko var der for, at moderen ville begå selvmord. Var antistof-niveauet kun lidt for højt, så vi ingen effekt,« fortæller Marianne Giørtz Pedersen.
Nu er det op til lægevidenskaben at undersøge, hvad der foregår i kroppen under parasitinfektionerne – og hvorfor der umiddelbart er en sammenhæng mellem infektion og selvmord.
»Vi har en idé om, at det er selve antistofferne, der går ind og påvirker hjernen.«
»Men vi er langt fra sikre. Der er en masse hypoteser, som jeg håber, vil blive undersøgt nu,« siger Marianne Giørtz Pedersen.
\ T. gondii kommer fra kattens tarm til din hjerne
1. Oocysten – ægget
Kattedyr er hovedvært og den eneste dyregruppe, der udskiller oocyster med afføring. Oocysterne er meget modstandsdygtige og kan findes spredt i omgivelserne, fx. i jorden, sandkasser, køkkenhaver og i græsset. Oocysterne kan også findes indendørs i huset eller i stalde.
Når en kat bliver inficeret, udskiller den op til 10 millioner oocyster over en periode på 2 uger. Men den enkelte kat kan formentligt kun udskille oocyster over en kort periode og kun én gang i sit liv. Oocysterne kan inficere et dyr eller et menneske 1 – 5 dage efter udskillelsen.
De kan spredes med overfladevand, og de kan overleve i op til et år. Det forklarer, hvorfor kontakt med jord og vand kan udgøre en større smitterisiko end kontakt med katte.
2. Vævscyster – små ’sække’ i kroppen, hvor parasitten lever
I vores del af verden er hovedårsagen til smitte, at vi spiser ’Toxoplasma gondii’-vævscyster i ikke-behandlet kød. Cysterne findes isæt i muskulatur og organer fra Toxoplasma-smittede dyr – specielt svin, lam og vildt, og i mindre grad fra oksekød og kyllinger.
De små ’vævssække’ bliver ødelagt, når kødet bliver opvarmet til mere end 66º C i 3 minutter og hvis det bliver nedfrosset til -20 ºC. Rygning, saltning og bestråling ødelægger også cysterne.
3. Tachyzoiten – den frie parasit
Den frie parasit kan du først og fremmest blive inficeret med via blod og væv. Den sætter sig i vævscyster i vores hjerner eller muskler. Tachyzoiten dør, hvis den bliver udtørret, frosset eller kommer ned i mavens syre.
Selv om alle dyrearter kan få toxoplasmose, er der ikke nogen risiko for at blive smittet ved almindelig omgang med dyr og mennesker. Man kan uden risiko omgås børn og voksne, der er smittet med toxoplasmose. Der er en teoretisk risiko for smitte fra urin og afføring, men det er aldrig blevet påvist.
Kilde: Statens Serum Institut
