Nye engelske forsøg med gravide rotter viser, at hormonforstyrrende stoffer gør deres skadelige virkning på fostrene tidligt i graviditeten.
Hidtil har man blot haft en generel mistanke om at stofferne var skadelige for de ufødte børn. Men de nye resultateter får nu forskerne til at indskærpe, at vordende mødre især tidligt i graviditeten – og allerede før en graviditet – undgår hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, cremer og fødevarer.
Kimen lægges tidligt i graviditeten
Forskerne har fodret de gravide rotter med det hormonforstyrrende stof ‘flutamide’, der forhindrer det hanlige kønshormon testosteron i at virke. Testosteron sørger normalt for at maskulinisere fosteret, så det blandt andet bliver udstyret med penis og testikler.
Når rotterne blev fodret med de hormonforstyrrende stof meget tidligt i graviditeten – svarende til 8. til 14. graviditetsuge hos kvinder – havde det meget kedelig konsekvens for ungerne:
Han-rotteungerne blev født med de kendetegn, som man desværre ser alt for ofte hos danske drengebørn: Testiklerne var ikke faldet plads, urinvejsåbningen på penis var fejlplaceret og penis var mindre. Derudover var afstanden mellem penisroden og endetarmsåbningen mindre, end den er hos normale han-rotteunger, som ikke har været udsat for hormonforstyrrende stoffer under graviditeten.
Foster ikke udsat senere i graviditeten
Det, der også i den grad kommer bag på forskerne, er, at hvis de udsætter de gravide rotter med hormonforstyrrende stoffer senere under graviditeten, observerer de ikke nogle af disse misdannelser på kønsorganerne.
\ Fakta
MØD FORSKERNE
Alle er velkomne til et offentligt møde den 23. maj på Rigshospitalet, hvor forskere og læger fortæller om, hvordan miljøkemikalier med hormonforstyrrende virkning kan påvirke os:
»Det fortæller os, at kimen til misdannelserne bliver lagt på et meget tidligt tidspunkt under graviditeten, og før maskuliniseringen af fosteret for alvor bliver tydelig,« siger professor Richard M. Sharpe fra The Queen´s Medical Research Institute i Edinburgh, der har stået i spidsen for forskningen.
Bekræfter gammel hypotese
Resultatet kommer ikke bag på Niels Erik Skakkebæk, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Allerede i 1987 fremlagde han en hypotese om, at testikelkræft hos en ung mand i virkeligheden skyldes fejludvikling af testiklen, mens han var foster.
De stamceller, der senere skal give ophav til sædceller bliver bremset i deres udvikling og forbliver stamceller. Og det kan på længere sigt og under uheldige omstændigheder udvikle sig til testikelkræft.
Hertil kommer at testikelkræft er langt hyppigere hos mænd med fejludvikling af testiklerne og penis. Niels Erik Skakkebæk, der leder glæder sig over de engelske rotteforsøg:
»Vi har af gode grunde savnet et eksperimentelt bevis for vores hypotese. For det sker jo, mens fosteret er i mors mave og konsekvenserne ser man først senere. Men den manglende bevisbyrde har de engelske forskere nu for alvor rådet bod på,« siger han.
Vær på vagt under den kritiske fase
Resultaterne er så overbevisende, at Richard M. Sharpe vil råde kvinder til at være på vagt overfor de hormonforstyrrende stoffer meget tidligt i graviditeten og helst så snart, at kvinder planlægger en familieforøgelse:
»Kvinder skal holde sig fra kosmetik, cremer og fødevarer, der indeholder hormonforstyrrende stoffer som phthalater og pesticider – både før og under graviditeten. For hvis man ikke holder sig fra dem, kan det kan få uheldige konsekvenser for deres børns fremtid. For konsekvensen af hormonforstyrrende stoffer er ikke kun et forbigående fænomen. Det vil blive der for livet og vil vokse med barnet,« advarer den engelske forsker.
Store konsekvenser for drengenes senere liv
Den værste konsekvens af at være udsat for hormonforstyrrende stoffer under graviditeten er testikelkræft. Men der er ifølge Richard M. Sharpe også mere og mere, der tyder på, at drengebørnene senere i livet også vil være mere udsatte for at få sukkersyge, hjertekarsygdomme og for højt blodtryk.
Og det vil også gå udover drengenes maskulinitet. For et generelt lavere niveau af testosteron, som for nylig blev sporet i danske og amerikanske mænd, kan gøre mænd mindre energiske, mindre entusiastiske, mere slappe og dæmpe deres sexlyst.
Folkeligt møde om hormonforstyrrende stoffer
Richard M. Sharpe og Niels Erik Skakkebæk har tidligere samarbejdet om deres forskning og gør det stadig. Den 22. maj mødes de i København med 60 forskerkolleger fra hele verden i til et særligt kick-off-møde på Rigshopitalet i anledning af, at EU netop har besluttet at satse 74 millioner kr. på forskning i hormonforstyrrende stoffer.
Dagen efter – d. 23. maj – vil lægerne og forskerne åbne dørene for den brede befolkning og gennem populærvidenskabelige foredrag give en status på, hvad der rører sig lige nu inden for forskningen i hormonforstyrrende stoffer (se boksen).
Den engelske undersøgelse er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift “The Journal of Clinical Investigation”.
\ Så galt står det til
Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være årsag til:
- at en ud af fem danske mænd mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, der ligger under den normale grænse, som WHO sætter.
- at Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft over de sidste 60 år, og er det land i Europa, der har den højeste forekomst. Næsten 1 pct. af de danske mænd risikerer at få testikelkræft på et tidspunkt i deres liv.
- at 9 pct. af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne ikke faldet helt på plads i pungen. Det er signifikant flere end i 1960´erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft.
- at danske mænds testosteronindhold i blodet er faldet. Mænd født efter 1930-40´erne har lavere testosteronindhold, end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder. En 30-40-årig mand i dag har et niveau som en 70-årig dengang.
Kilde: Universitetsafdelingen for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet og IndenRigs (nyhedsbrev for Rigshospitalets medarbejdere)