Forskere: Pollen er muligvis skyld i selvmord

En lille gruppe forskere ved Aarhus Universitet tilbyder en forklaring på en gåde, som har undret videnskaben i mange år: Hvorfor de fleste selvmord finder sted om foråret.

Ifølge en undersøgelse, publiceret i tidsskriftet BMJ Open, hænger antallet af selvmord i Danmark nemlig direkte sammen med mængden af pollen i luften.

Lille, men betydende forbindelse mellem pollen og selvmord

Det giver selvfølgelig sig selv, at der vil være et sammenfald mellem pollen og selvmord, når man nu i forvejen ved, at de fleste selvmord sker om foråret.

Men forskerne har trængt lidt længere ned i tallene og konkluderer i den videnskabelige artikel, at antallet af selvmord helt overordnet stiger proportionalt med mængden af pollen – altså lidt flere selvmord i uger, hvor der er lidt mere pollen i luften og mange flere selvmord, når der er meget pollen i luften.

»I en vis udstrækning var det, hvad vi havde regnet med, og vi var begejstrede, da vi så de positive resultater. Men det er også vigtigt at bemærke, at selvom vi fandt en statistisk signifikant sammenhæng mellem mængden af pollen og antallet af selvmord i befolkningen, så var effekten altså ikke kæmpestor,« siger Ping Qin, der ledede studiet og er lektor ved Aarhus Universitets Center for Registerforskning.

Pollen er værst for nedtrykte mennesker

Pollens effekt på risikoen for selvmord viste sig at være stærkest hos folk, der i forvejen havde humørforstyrrelser eller diagnoser som for eksempel depression. Mennesker med de symptomer eller sygdomme blev fundet via Psykiatrisk Centralregister, som lagrer oplysninger om alle undersøgelser og behandlinger hos læger og på hospitaler.

Forskerne har ikke undersøgt den præcise årsag til, at pollen skulle udløse selvmord, og de har ikke undersøgt effekten af enkelte typer pollen, for eksempel græs i forhold til birk. Men da Ping Qin og kollegerne gik i gang med undersøgelsen, havde de en hypotese om, hvorfor pollen generelt måske udløser selvmord. Den kan groft sagt kortes ned til, at:

1. Pollen sætter gang i en allergisk betændelsestilstand, som
   
2. Sætter gang i signalmolekyler, kaldet cytokiner, som
   
3. Påvirker mennesker med anlæg for humørsvingninger eller værre diagnoser i retning af selvmord.

»Vi tror, at cytokiner spiller en vigtig rolle, baseret på tidligere fund af sammenhængen mellem depression og allergi og mellem affektive sindslidelser og selvmord. Og det var blandt andet ud fra den tese, vi lavede vores studie,« forklarer Ping Qin, der i dag er ansat som professor i medicin ved Universitetet i Oslo.

Solidt studie kræver flere undersøgelser

Ping Qin mener selv, at der skal laves flere undersøgelser for at bekræfte fundet, men at studiet muligvis kan bringe os et skridt nærmere årsagen til, at flest begår selvmord, når det er forår.

Lektor i Biostatistisk Afdeling ved Københavns Universitet Theis Lange har kigget studiet igennem for Videnskab.dk. Han beretter, at metoderne ser fine ud, så rammerne for studiet ser ud til at leve op til gængse standarder.

Andre forskere har ikke desto mindre deres forbehold for det indhold, der er blevet lagt ind i de fine rammer.

Allergi-professor savner mange flere informationer

Professor Lars K. Poulsen forsker i, hvordan immunsystemet skaber allergiske reaktioner hos mennesker.

Han påpeger, at såkaldt psyko-neuro-immunologi – overvejelser om, hvordan psyken og humøret kan påvirke immunforsvaret og omvendt – er interessant for mange forskere, men at forskningen stadig er meget ny og langt fra kan konkludere noget sikkert.

Samtidig mener han, at de Aarhus-baserede forskere bygger deres konklusioner på en lidt for tynd viden om pollen og allergi i Danmark.

Lars K. Poulsen hæfter især sig ved fire punkter:

1. »Det første, der stikker en allergolog i øjnene, er, at de ikke rigtigt kender til de forskellige pollen, vi har i Danmark. De angiver at vi har ‘ragweed’, bynke-ambrosie, om efteråret, men den plante gror stort set ikke i Danmark.«
   
2. »Hvis hypotesen om pollenudløste selvmord skulle holde, ville det vel også være naturligt, at den mest hyppige allergi i Danmark, græspollen, ville være en større risikofaktor end nr. 2, birk og andre forårspollen, og nr. 3, bynke. Man får indtryk af, at forfatteren i sine overvejelser nærmere bruger sin viden om Norge, hvor birk spiller en relativt større rolle end i Danmark, hvor græs dominerer.«
   
3. Lars K. Poulsen efterlyser desuden en sammenligning af pollentallet og det tilsvarende antal selvmord hen over de forskellige års årstider i stedet for kun fra uge til uge. »Hvis selvmord ikke bare er knyttet til årstider, hvor der tilfældigvis alligevel er pollen, så ville man vil forvente, at stærke pollensæsoner ville give mange selvmord og svage sæsoner færre selvmord,« siger han.
   
4. Endelig viser Tabel 4 i artiklen, at den største effekt af pollen findes i den ældste aldersgruppe. »Det passer dårligt med, at der er mindst allergi i denne aldersgruppe,« konstaterer Lars K. Poulsen, laboratoriechef ved allergiklinikken på Gentofte Hospital, samt professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

Professor har aldrig hørt om forbindelse mellem pollen og selvmord

I det hele taget savner allergi-forskeren, at Ping Qin og hendes to medforfattere fra Aarhus Universitet havde set nærmere på, om folk begik selvmord, mens de var på anti-allergisk medicin eller på et tidspunkt, hvor man vidste, at de var allergikere.

»Det er oplagt, at data ville være meget bedre, og de oplysninger findes i andre databaser. I og med at det trods alt kun er 5-30 procent af befolkningen, der er allergiske over for henholdsvis forårs-, sommer- og efterårspollen, ville man nok kunne finde nogle mere klare tal, hvis man gik ind i folks allergidiagnoser.«

»Hvis forfatterne ville gå videre ad denne vej, ville det være interessant at se, om en allergi-diagnose disponerer for selvmord, hvilket jeg ikke er bekendt med skulle være tilfældet.«

»Så konkluderende vil jeg sige, at jeg ikke er imponeret. Der er lang vej endnu, før forfatterne er igennem med en bevisførelse, der kan overbevise mig om, at det er selve allergi-symptomerne eller -behandlingen, der disponerer for selvmord,« lyder det fra Lars K. Poulsen.

Selvmordsforsker er også tvivlende

Hos Center for Selvmordsforskning undrer man sig over forskningen fra Aarhus Universitet i sammenhængen mellem pollen og antallet af selvmord.

»Der er ikke nogen anden forskning, jeg har med at gøre, som støtter den teori. Måske skulle man også kigge på, hvordan det forholder sig i andre lande eller for eksempel i Grønland, hvor man ikke har ret mange træer. Jeg tror, at pollen næppe vil være den eneste forklaring på, hvorfor mange vælger at begå selvmord om foråret,« siger centerleder, ph.d. Lillian Zøllner.

Vi mangler endnu overbevisende data for, at der overhovedet er en sammenhæng mellem pollen og selvmord.

Professor Lars K. Poulsen

Så det er ikke forskning, I kan bruge til noget? Lyder det nærmest lidt fjollet?

»Sådan tænker jeg aldrig om andres forskning, for de er optagede af at finde en forklaring på noget, de undrer sig over.«

»Jeg vil sige, at al forskning i selvmord er interessant, men selvmord er et komplekst problem, så jeg tror ikke på, at der findes én forklaring – og her på centret støtter vi os i stedet til to andre forklaringer,« fortæller Lillian Zøllner.

To etablerede teorier om, hvad der udløser selvmord om foråret

I Center for Selvmordforskning er de to hovedteorier om, hvad der udløser selvmord om foråret:

1. Foråret er ‘de brudte løfters tid’. Hen over den mørke tid i vinteren kan triste mennesker tænke, at det hele klarer op, når solen kommer frem igen. Så vil man finde en ny kæreste, det gode job, komme i gang med det, man er glad for. Alligevel sker det ikke, når foråret kommer, og så tager man det næste – eller sidste – skridt.
   
2. Gennem den lange vinter har folk ganske enkelt hverken kræfter eller energi til at tage deres eget liv. Når det bliver lyst, får de paradoksalt nok endelig kræfter til at gøre det slut.

Teorierne bygger på historiske beretninger, men især spørgeskema- og interviewundersøgelser med efterladte venner og familiemedlemmer, samt folk som selv har overlevet forsøget på selvmord.

»Vi er efterhånden gået fra at være optagede af, hvad der motiverer selvmordet, til at prøve at finde ud af, hvad der er den udløsende faktor – for at finde ud af, hvordan man kan beskytte mod selvmord. Vi ved, at foråret er en risikofaktor, som vi skal være opmærksomme på, men det er nok ikke på grund af pollen,« vurderer Lillian Zøllner.

Ifølge Center for Selvmordsforskning har man kendt til forårsstigningen i antallet af selvmord siden 1800-tallet.