Virus kan komme ind i stort set alle typer væv og celler i kroppen, og det gør mange vira ganske farlige. Men måske kan de også bruges til at føre medicin eller måske endda genterapi direkte ind til cellerne.
En af de største forhindringer i den forbindelse er vores eget immunforsvar, som dræber alt, som ikke er kroppens egne celler.
Men nu nu har forskere lavet en virus, som undgår at blive opdaget, fordi det camouflerer sig som kroppens egne celler.
Genkender sit eget protein
Den kunstige virus laver proteinet CD47 på overfladen. Det er et af de proteiner, som kroppen bruger på sine egne celler for at immunsystemet kan genkende dem.
CD47-proteinet findes derfor på alle celler i kroppen og regulerer immunsystemets reaktion.
»Immunsystemet er som en politimand, der stopper og tjekker kørekortet hos alle cellerne,« siger professor Dennis Discher fra University of Pennsylvania, som leder forskningsarbejdet.
Fremviser cellerne det rigtige kørekort, altså CD47-proteinet, får de lov til at køre videre. Hvis ikke, bliver de spist af immunsystemet.
Viruset er kun nogle hundrededele af størrelsen på kroppens egne celler. Alligevel kunne forskerne se, om virusen havde camouflage-proteinet ved at give proteinet en grøn farve.
»Hidtil har det været en stor udfordring at se, om virusset laver og bærer visse proteiner på overfladen, men takket være en kombination af særlige fluorescens- og mikroskopi-metoder er det nu muligt,« siger førsteforfatter Nisha Sosale fra University of Pennsylvania.
Forskerne testede det camouflerede virus i cellekulturer, og her lykkedes det viruset at skjule sig. Det blev i langt mindre grad spist af immunforsvaret i sammenligning med virus, som ikke havde CD47-proteinet på sig.
Kroppen har flere måder at genkende egne celler
»Det er god forskning på internationalt niveau, men det er et skridt ud i det ukendte snarere end et målrettet skridt,« siger Dag E. Helland fra Molekylærbiologisk institutt ved Universitetet i Bergen.
Forskere har i flere årtier arbejdet med at kunne bruge virus til medicinleverancer eller genterapi.
Området havde medvind i 1990’erne, men blandt andet problemet med immunforsvaret gjorde, at feltet ikke udviklede sig helt så hurtigt, som forskerne havde håbet.
»CD47-proteinet er blot en del af måden, kroppen genkender sine egne celler på. Vi ved for eksempel ikke nøjagtigt, hvad der sker, når kroppen tager fejl og angriber sine egne celler, som den gør med autoimmune sygdomme,« siger Helland.
Kan først bruges om 15 år
Professoren mener, at der vil gå længe endnu, før virus kan bruges til at levere medicin direkte til cellerne.
I forsøgene undgår virusen at blive opdaget af immunforsvarets celler i en cellekultur. Næste skridt bliver at afprøve viruset i dyremodeller og så gå videre til kliniske studier. Denne slags forskning tager nemlig tid.
»Det ligger nok mindst 15 år fremme i tiden, før viruset måske kan bruges til at levere medicin,« siger Dag E. Helland.
Studiet et offentliggjort i tidsskriftet Biophysical Journal.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Arbejde med levende vira kræver forsigtighed og tålmodighed. (Arkivfoto: CDC)
Proteiner på overfladen af human rhinovirus 16 – en af de vira, der forårsager forkølelse. (Foto:
