På Glostrup Hospitals apopleksienhed er der installeret et særligt lys, som ændrer farve alt efter hvad tid på dagen, det er. Forskere på hospitalet skal nu teste, hvilken effekt døgnrytmelyset har på patienterne.
Håbet er, at lyset vil give de hjerneskadede patienter et markant bedre søvnmønster og have effekt på rehabiliteringen. Det undersøger forskerne ved hjælp af avancerede søvnmålinger.
»Vi håber også på det kognitive plan, at de klarer sig bedre. At de vil være mindre deprimerede og angste og bedre fungerende,« siger fortæller læge og ph.d. studerende på Glostrup Hospitals Neurologisk Afdeling, Anders West.
Det har længe været kendt, at en forstyrret døgnrytme kan være usundt og endog kræftfremkaldende. Det har dog aldrig tidligere været undersøgt, hvordan langtidsindlagte patienter reagerer på det specielle døgnrytmelys.
Det skal Anders West og hans kollegaer på Glostrup Apopleksienhed nu teste. Det er planen, at 100 patienter skal deltage i forskningsprojektet.
»Døgnrytmen er en dirigent, som dirigerer alle kroppens celler. Cellerne skal ikke gøre det samme om natten som om dagen. Stofskifte, leverfunktionen, dele af det autonome system herunder blodtryk og hjerterytme styres blandt andet af døgnrytmen,« Anders West.
Patienterne på apopleksienheden er langtidsindlagt med alvorlig hjerneskade typisk efter blodprop eller blødning i hjernen.
Halvdelen af patienterne vil være indlagt i det almindelige hospitalslys. Den anden halvdel skal være på stuer med døgnrytmelys, hvor lyset ændrer styrke og farve i løbet af døgnet.
Organer arbejder forskelligt dag og nat
I øjets nethinde sidder celler, som opfanger lysets farve og bruges til nattesyn. 1-2 procent af nethindens celler er dog specielle lysopfangende nerveceller, der kommunikerer med døgnrytmecenteret i hjernen, som ud fra mængden af blåt lys afgør, hvad tid på dagen det er. Herefter giver døgnrytmecenteret beskeden videre til kroppens organer, som indretter deres arbejde efter døgnet.
»Leverens arbejde styres for eksempel af døgnrytmen. Om natten forbereder leveren kroppen, så du har depoterne fyldt op af sukker om morgenen, når du vågner,« forklarer Anders West.
Derfor er det ret vigtigt, at leveren ved, hvornår det er nat og dag. For meget og forkert lys om natten, kan forstyrre leverens funktion og måske ligefrem give sukkersyge.
Døgnrytmelys indgår i hospitalsbyggerier
Professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Henrik Kolstad, har forsket i de sundhedsmæssige effekter af natarbejde og skifteholdsarbejde. Ifølge ham er der ingen tvivl om lysets virkning på raske mennesker.
»Vi ved, at lyset betyder meget for den raske befolkning. Vores biologi har indrettet sig efter døgnet, og en masse fysiologiske processer varierer hen over døgnet,« siger han.
Derfor indgår netop døgnrytmelys også i mange af de nye store hospitalsbyggerier i blandt andet Glostrup, på trods af at ingen endnu har testet lysets kliniske effekt på patienter, som er indlagt.
Henrik Kolstad er derfor spændt på at se resultaterne af forskningsprojektet på Glostrup Hospital.
»Det bliver godt endelig at få dokumenteret, om det har klinisk relevans. Det er jo ikke billige systemer, man nu investerer i. Og det er nemt for firmaerne at sælge det, som om det har en sundhedsmæssig effekt på de indlagte patienter. Men vi ved det faktisk ikke,« påpeger han.
Region Syddanmark er et af de steder, hvor man virkelige investerer i det særlige lys. Her er det planen at installere døgnrytmelys på de psykiatriske afdelinger, og lyset er en vigtig del af de nye større psykiatribyggerier i Esbjerg, Aabenraa og Middelfart.
Tester effekten i Middelfart
Lige nu tester forskere lysets effekt på både ansatte og patienter på Retspsykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus.
Cellerne i testiklerne bliver ikke påvirket af døgnrytmen. De skal bare producere sædceller
Læge og ph.d. Anders West
»Mine studier går meget på både personalets og patienternes oplevelse af lyset. Hvordan influerer det på ens oplevelse af at være i rummet,« fortæller lysdesigner, Lone Mandrup Stidsen.
Hun er lige nu i gang med at skrive post doc. om lysprojektet på Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.
Når projektet er lidt længere, og de nye psykiatribyggerier er taget i brug, er det planen, at hendes studier skal kombineres med lægefaglige studier af lysets effekt på patienternes helbredelsesproces.
»Håbet er, at det vil forbedre søvnkvaliteten og give et bedre fysisk miljø for patienterne,« fortæller Lone Mandrup Stidsen.
Testikler upåvirket af lyset
Et menneskes fysiske og psykiske helbred er altså i høj grad afhængigt af en velafbalanceret døgnrytme. En gruppe celler arbejder dog uafhængigt af lyset.
»Cellerne i testiklerne bliver ikke påvirket af døgnrytmen. De laver det samme hele døgnet,« fortæller læge og ph.d. studerende på Glostrup Hospital, Anders West.
Hvorfor ikke?
»Testiklerne har ikke noget behov for at have en rytme. De skal bare producere sædceller. Jeg kan godt forstå, at Vorherre, eller hvem der nu en gang skabte os, tænkte, det er lige meget. De skal bare producere.«