Annonceinfo

Derfor virker mindfulness

Vesterlændinge strømmer til kurser i mindfullness for at lære at tænke positivt. Men hvordan virker det egentlig? Dansk forsker har fundet svar ved at gennemgå hele den videnskabelige litteratur på området.

Emner: ,
Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu. Tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser og tanker opleves som de er, men vurderes ikke, de observeres blot, hvilket giver en selv et indblik i, hvorledes man selv er. (Foto: Colourbox).

Din kammerat bliver pludselig meget vred på dig. I et hidsigt toneleje får du at vide, at du er ualmindelig egoistisk og selvcentreret.

Udbruddene sårer dig dybt, men der går ikke længe, før din hjerne begynder at bygge dig op igen. Du fortæller dig selv, at det nok ikke var så hårdt ment, at din kammerat sikkert blot havde en dårlig dag, og at han da smilede til dig i går. Du hjælper dig selv med at blive i bedre humør ved at ændre den måde, hvorpå du tænker.

Lykkes det dig ikke at blive glad igen, kan du med fordel forsøge dig med mindfulness – en metode til selvhjælp, der oprindeligt stammer fra buddhismen. Når du behersker metoden, kan du løse psykiske problemer ved nøgternt at observere alle dine følelser, mens de defilerer forbi for dit indre blik - som skyer, der glider hen over himlen.

Ved at gøre dig selv bevidst om, hvordan du har det, uden decideret at forsøge at ændre dine følelser eller få dem til at vare ved, kan du bedre styre dine reaktioner i forhold til alt det, der sker omkring dig.

Effekten er enestående

Folk, der har lært mindfulness, føler sig overbeviste om, at metoden virker. Og at der rent faktisk er en virkning er da også blevet videnskabeligt bekræftet af psykologer for nylig. Hjerneforskere derimod har hidtil været ude af stand til at forklare hvorfor.

Men nu mener en dansk forskergruppe at have fundet videnskabelig dokumentation for en mulig virkningsmekanisme ved at analysere data, bl.a. i form af hjernescanninger og målinger af hjerneaktivitet, fra otte studier i en systematisk evaluering af den videnskabelige litteratur på området.

Fakta

Buddhismen, som mindfulness udspringer fra, er én af de store verdensreligioner.

Buddhismen opstod i Nordindien omkring 500 f.Kr. Dens grundlægger, fyrstesønnen Siddharta Gautama (ca. 560-480 f.Kr.), fik ifølge traditionen tilnavnet Buddha ('en vakt'), efter at han i sit 35. år havde nået den fuldkomne erkendelse under botræet i Bodh Gaya.

Kilde: Den Store Danske

»Vores undersøgelse viser, at mindfulness har en indvirkning på øvedes hjerner, der ser ud til at være grundlæggende anderledes end den, vi kender fra psykoterapi og andre medicinfri behandlingsformer. Mindfulness er muligvis et værktøj til at nå patienter, der ikke kan hjælpes på andre kendte måder,« siger den danske projektleder Janus Christian Jakobsen, der forsker i evidensbaseret medicin ved Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet.

Mindfulness virker som antidepressiv medicin

Det har længe været kendt, at samtaleterapi hos en psykolog kan hjælpe os med at omstrukturere vores tankemønstre. Lykkes det os at vende destruktive tankemønstre til konstruktive, smitter det af på vores følelser. Vi bliver mere optimistiske og glade. Betragter man et menneske modtage psykoterapi, mens vedkommende ligger i en hjernescanner, vil man kunne se, hvordan terapien skaber øget aktivitet i den præfrontale og de kortikale dele af hjernen, der styrer vores tanker.

I takt med, at man får kontrol over tankemylderet, falder hjerneaktiviteten i de områder, der håndterer vores følelser - det limbiske system, amygdala og striatum - til ro. Mennesker, der har psykiske problemer i form af f.eks. stress eller depression vil altså kunne bruge samtaleterapi til indirekte at genvinde kontrollen over deres følelsesliv via tankerne. Dette indgreb ovenfra og ned kaldes for en 'top down'-mekanisme.

Mindfulness adskiller sig ifølge den nye metaundersøgelse fra psykoterapi ved at virke direkte ind på de områder af hjernen, der regulerer vores følelser. Metoden hæmmer aktiviteten i disse områder, hvilket får os til at tænke mere nøgternt og klart. Denne regulering kaldes for 'bottom up'.

»Dem, der har brugt mindfulness i lang tid, ser ud til at opnå en direkte stabiliserende effekt på deres følelsesliv. Der vil stadigt være masser af følelser, men de ser ud til at være mere håndterbare,« pointerer Janus Christian Jacobsen.

Observer dine følelser

Metoden kan f.eks. komme dig til undsætning, hvis du har en tendens til at blive overdrevet jaloux. I stedet for at fortælle dig selv, at du ikke kan hamle op med ham den smukke mand, din kæreste hyggesnakker lidt for længe med til nytårsfesten, kan du gå hen i et afsides rum, lukke øjnene, og forsøge at observere følelsen af at være jaloux. Hvis det lykkes dig at studere følelsen uden at forholde dig til den, vil følelsen efter noget tid miste sin kraft.

citatDet er dog vigtigt at forstå at det ikke handler om at blive følelseskold på nogen måde – mindfulness er mere det modsatte, nemlig en metode til at komme mere i følelsesmæssig kontakt.
- Janus Christian Jakobsen

Det er dog sin sag blot at observere og ikke vurdere følelser, så derfor skal mindfulness trænes. Gør man det tilstrækkeligt længe, kan man opnå mere kontrol over sit følelsesliv.

»Mindfulness er blevet populært blandt danskerne, der i stor stil tager på dagkurser i teknikken. Sådanne kurser kan give en idé om, hvad det går ud på. Men hvis man for alvor skal have glæde af metoden, skal der længerevarende træning til med erfarne mindfulnessinstruktører. Buddhisterne har jo heller ikke lært det i en håndevending,« siger Janus Christian Jakobsen.  

Også nybegyndere får noget ud af det

Et weekendkursus er dog ikke spild af tid. Her lærer man nemlig nogle basale teknikker til at styre åndedrættet, der også inddirekte indvirker på følelserne.

»Vores resultater tyder på, at nybegyndere får en effekt på de følelsesmæssige områder af hjernen, der svarer til den, man finder ved psykoterapi – påvirkningen kommer altså, fordi man får en bedre kontrol over tankerne,« siger Janus Christian Jakobsen, der ser frem til at følge forskningen i sit forsøg på yderligere at verificere metoden.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Clinical Psychology Review.

Bør skelne mellem det normale og det sygelige

Hej Per.

Tak for dit svar.

Det er efter min mening meget vigtig at skelne mellem normal nedtrykthed og sygelig depression. På samme måde synes jeg, at det er vigtigt at skelne mellem normal angst og sygelig angst.

Vi alle kan blive generet af noget angst af og til. Det er normalt. Og det hører til det at være menneske. Dette kan og skal ikke behandles med Mindfullness, psykoterapi eller medicin.

Men nogle mennesker angribes af så voldsom angst flere gange gennem en periode, at den er sygelig. Den kan være så ubehagelig og hæmmende i ens hverdag, så nogle folk vel kan ende som alkoholikere eller stofmisbrugere. Nogle kan ikke passe et almindeligt arbejde og må derfor på skåne- eller fleksjob. Det er dyrt for samfundet.

Længerevarende sygelig angst bør stoppes rimeligt hurtigt ved hjælp af psykoterapi og /eller medicin samt andre ting. Hvis Mindfullness kan hjælpe på dette, kan man også anvende dette.

Folk med svære tilfælde af sygdommen depression bør hjælpes med psykoterapi og / eller medicin samt andre ting. Og hvia Mindfullness hjælper, kan man også prøve dette.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T.

re: syge

@jan - bag mange af disse behandlinger ligger der ganske rigtigt en eller anden form for forestilling/mytologi om et "ideal menneske" - en ren sjæl, eller en sjæle renselse... og når man fortæller den historie ender det med at det "ufuldkomne menneske" bliver set som et sygt menneske.

Det giver altså god mening, specielt hvis man har en positivistisk tilgang til lægevidenskaben (det kaldes psykologisme).

Problemet er at vi her gør "normalitet" til idealet - hvor vi faktisk bare har brug for at få styr på vores "kaos".... det er jo det udfuldkomne menneske der er interessant. Lad os tage et friskt

Når fx Lance Armstrong går i terapi hos Opra, så er det det måske i virkeligheden interessant for os af alle de forkrete grunde....

- Armstrong er et dumt svin, og ikke den helt vi ønsker os - tragisk for ham!
- Opra deltager fordi hun vil promovere sine egen interesse for "pop-terapi" (forbind selv prikkerne for at finde ud af hvad dét går ud på!)
- Vi er i virkeligheden ikke selv "bedre" end dem - men vi bliver blot bekræftet i at vi er lidt "syge" ... vi er fristet til selv at gå til coach/Opra....?

- "Dette er utroligt spændende." - hvilket måske er den dårligste grundt til at ændre radikalt vore liv.... ?

Pointen er at "det som vi fejler" er at vi hver i sær slet ikke ligner noget andet der er set i verden før - det er ikke en 'sygdom', det er ikke Max pinligt og det er ikke et ideal...

Syge mennesker med depression og / eller angst

Hej.

Min indgangsvinkel til denne tråd er, at jeg har lidt af - og stadig lider af - angst i større eller mindre grad. Jeg har ingen erfaring med Mindfullness.

Mindfullness bruges af raske mennesker. Dette faktum interesserer mig ikke.

Men det bruges også af mennesker, der har problemer med forskellige typer af depression og / eller angst. Det er dette, som jeg synes er enormt spændende.

Dette indlæg handler derfor ikke om raske mennesker, men derimod om depression- eller angst-ramte mennesker.

Så vidt jeg ved, har det vist sig, at Mindfullness kan hjælpe ved depression og /eller angst. Det er ihvertfald sådan, at jeg har fostået det. Jeg kan dog ikke kunne dokumentere dette.

Det er derfor utrolig interessant, at Mindfullness - ifølge artiklen fra Videnskab - giver andre ændringer i hjernen end dem, som en eller forskellige typer for psykoterapi gør. Dette er utroligt spændende.

Jeg mener, at det er alletiders, hvis det viser sig, at Mindfullness kan hjælpe ved sygdommene depression og angst. Nogle af disse mennesker får nemlig ikke nok hjælp fra medicin eller forskellige former for psykoterapi.

Men jeg mener ikke, at Mindfullness skal være førstevalget for personer, der lider af en eller flere typer af angst. ( Depression kan jeg ikke rigtig udtale mig om ).

Den første type af psykoterapi bør nemlig være KAT - Kognitiv Adærds Terapi ved en eller flere angstlidelser. Der skulle mig bekendt være dokumentation for, at KAT hjælper ved en eller flere typer af angst.

Først når man har prøvet KAT - Kognitiv Adfærds Terapi ved patienter med angst, bør læger, psykologer og psykiatere i sundhedsvæsenet opfordre den enkelte patient til at prøve Mindfullness.

Så jeg mener ikke, at MIndfullness bør erstatte KAT ved en eller flere angstlidelser. Jeg mener kun, at Mindfullness bør supplere KAT, hos de patienter, der ikke har fået nok hjlæp af KAT.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

Det (meta)irrationelle ........ ........

@Erik, hvis det bare kun var sådan fat ville det være fint. Det forholder sig nu sådan at psykopater udmærket kan sætter sig ind i de andres følelser – de handler bare anderledes, beregnede og mere udspekuleret for at opnå den sandhed/renfærdighed der gør dem mest tilfreds…

Dette er der masser af ( også mere eller mindre ”lødige” eksempler på)… et af pop-eksemplerne finder man i serien ”The Mentalist”…. hvor ”moralen” i sådanne serier er at de som har indsigten i den andens følelser har retten til at lokke forbryderen i en ”fælde”!

I den forstand er serier som ’The mentalist’ og ’Lie to me’ kognitivismens svar på Bronsons ”En mand ser rødt”.
Dohhh, det gjorde jeg bare ikke…??

Det irrationelle......

Stop lige en halv med dine vildfarelser Rolf Hansen.

Der er mange grelle eksempler på, at de folk der lærer sig selv at styre følelserne så meget, at de til sidst bliver noget nær ikke eksisterende, ofte er dem der udvikler sig til kriminelle.
Blandt andet er de mennesker, der ikke kan vise medfølelse og indleve sig i andre menneskers behov, tro og formåen jo betegnet som psykopater.
Det du plæderer for, er netop årsagen til at vores samfund er så udpint og så meget en karikatur af sig selv, som det er tilfældet fordi:
- Glem følelserne, rag til dig uden begrænsning og sk.. på de andre!
Er det sådan du vil have det?
Det rager selvfølgelig ikke mig, men jeg håber, du er meget ung. For så kan du da nå at ændre holdning og mening med tiden.

Venlig hilsen
Erik Nørgaard

Den postrationelle kynisme….

Hej Rolf – det du her kalder personlig erfaring kalder vi skeptikere for ’postdiction’…. det handler kynisk set om at ’gøre os’ forudsigelige…. Vi kan jo kalde det for ’Den postrationelle kynisme’?

For det er jo helt korrekt at meditation kan bruges af folk der fx har være i krig eller har været udsat for andre overgreb…. men det er også en kynisk efterrationalisering…. vi har en brugt en metode, og nu kan vi så fortælle om alt det gode den har gjort!

’Næsten’ uden sammenhæng: vi har droppet en a-bombe som stoppede krigen… så det er evidens for at vi kan forhindre fremtidige krige med samme midler? Det kyniske regres: at da mennesker latent er krigerisk, kan vi forebygge dette med radikale fysiske trusler…. ???

En analog anbefaling af meditation vil da lyde: da vores følelsesliv er årsag til mange menneskers ulykke, må vi korrigere den del af hjernen hvor disse ulykker opstår! Det vi før kategoriserede følelser kan nu udfoldes som rationelle ytringer… vi kan fx kalde dette ’medfølelse’, eller et resultat af makak-neuronernes (mekaniske) spejling af ’den andens’ følelser…. man skal med andre ord passe meget på med at blande religion og videnskab sammen - man risikerer at man afslører at spiritualitet blot et andet ord for kynisme…., eller det der er værre!

Erfaringen er altså, at det som artiklen reelt set ’beviser’ ender med at udgøre en evident bjørnetjeneste for de mennesker som anbefaler mindfullness!

Hvis du gir beviset, så giver jeg evidensen….
….til både Olsen, Hansen og Jensen!

http://en.wikipedia.org/wiki/Postdiction / http://da.wikipedia.org/wiki/Spejlneuron
http://www.saxo.com/dk/foelsomhedens-etik_kirsten-marie-bovbjerg_pdf_978...

Det irrationelle...

Per: Åhh nej ikke det der philosofiske virkelighedsfjerne nonsens.

Vi er muligt født irrationelle og dumme, men hvis ikke vi i løbet af vores barndom lærer at styre vores følelser osv. ender vi med en personlighedsforstyrrelse og det betyder at vi har svært ved at indpasse os i samfundets normer og kommer til at opleve følgesygdomme som angst og depression og typisk ender i bunden af samfundet.

At handle og tænke rationelt er i den grad vigtigt for et demokratisk retssamfund og samfundets udvikling generelt. Stort set alt kriminalitet og sociale problemer er et resultat af af en opvækst hvor man ikke har lært disse færdigheder eller en unormal opvækst med feks. Misbrug og vold.

Mindfullness er i den grad et vigtigt redskab for netop folk der har oplevet svigt i barndommen, kriminelle som ikke kriminelle, og såvidt også stort set alle folk med psykiske sygdomme.

Jeg taler en hel del udfra erfaring.

Det irrationelle .....

Tak Rolf - men sidst jeg tjekkede er argumentet omvendt - altså at vi ikke skal rationalisere vores følelser - og så er der lige Kant som sige at vi can't... måske var han i virkeligheden fra Spainen, eller de Kanter?

Det kan altså godt være at vi har mistet den praktiske/rene fornuft og dømmekraften, men det betyder vel netop at vi 'ikke' skal tage den Sokratiske løsning?

Hvis nu det forholder sig sådan at vi mennesker 'er' født irrationelle fra starten, hvad er det så at mindfullness i virkeligeheden handler om - er du og jeg stadig ok?

http://da.wikipedia.org/wiki/Kritik_af_den_rene_fornuft - prøv igen, inden du får mig til at kvaje os igen! ;-)

Vi skal regulerer vores følelser...

Fordi følelser tit er irrationelle, og reelt skader vores egen sag hvis vi ikke har kontrol over dem!

Det burde enhver intelligent person være klar over.

Evidensen Jensen

"Mindfulness adskiller sig ifølge den nye metaundersøgelse fra psykoterapi ved at virke direkte ind på de områder af hjernen, der regulerer vores følelser. Metoden hæmmer aktiviteten i disse områder, hvilket får os til at tænke mere nøgternt og klart. Denne regulering kaldes for 'bottom up'."

Jeg saver stadigt det endelige bevis, formålsårsagen - hvorfor skal vi overhovedet 'regulere' vores følesler, hvor kom dét lige fra?

Desuden manger der et link under kilder: http://videnskab.dk/krop-sundhed/hjernedoping-gor-dig-ikke-klogere
!? Selv tak

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg